Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Er storskala minedrift i Grønland en god idé?

Grønlænderne skal i dag stemme til et ekstraordinært valg, som blev udløst af politisk diskussion om minedrift i Grønland. Spørgsmålet om storskala minedrift i Grønland er stort, komplekst og til tider følelsesladet – men det er på ingen måde nyt, skriver Anders Frederiksen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Klindt Sølbeck

I dag skal grønlænderne til ekstraordinært valg, som blev udløst af politisk diskussion om minedrift i Grønland. Spørgsmålet om storskala minedrift i Grønland er stort, komplekst og til tider følelsesladet – men det er på ingen måde nyt. For år tilbage besøgte jeg Grønland i forbindelse med forskningsprojektet »Mining the North: Local Impacts« draget af det selvsamme spørgsmål. Svaret var imidlertid ikke indlysende, og forholdene skulle derfor undersøges nærmere, inden der kunne konkluderes. Men hvordan studerer man noget, som ikke er der? Hvordan kan man udtale sig om effekterne af storskala minedrift i Grønland, når der ikke er nogen storskala miner?

For at komme svaret lidt tættere flyttede jeg fokus fra Grønland til de nordiske lande, for både Norge, Sverige og Finland har en lang tradition med minedrift både i og uden for Arktis. Vejen frem var at indsamle information om alle miner og kommuner gennem 17 år, og så stillede vi det simple spørgsmål: Hvad sker der i en kommune, når en mine åbner?

Forskningsprojektet viste, at en mineåbning i gennemsnit leder til øget beskæftigelse i kommunen for 200 personer i året før mineåbningen og for henved 350 personer i året, hvor minen starter produktion og de efterfølgende år. Disse positive effekter er ikke isoleret til mineindustrien, men fordeler sig også ud til den primære sektor, infrastruktur og forsyning.

Et interessant følgespørgsmål er så, hvor den ekstra arbejdskraft kommer fra – er den lokal eller kommer den udefra? Vores resultater viser, at der er et stort sammenfald mellem stigningen i beskæftigelse og befolkningstilvækst, mens der er meget moderate effekter på arbejdsløshed og antallet af personer uden for arbejdsstyrken. Altså er det nye kræfter, der flytter ind, når en mine åbner.

Vigtigt i denne sammenhæng er, at befolkningstilvæksten i de nordiske kommuner var ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, og at antallet af personer i aldersgruppen 0 til 39 år samt over 60 voksede, medens gruppen af 40-59-årige fortsatte med at følge en generel negativ trend. Disse bevægelser står i en vis kontrast til en række andre kendte internationale storskalaprojekter, hvor befolkningstilvæksten primært har bestående af yngre mænd, som ved projektafslutning forlod området igen.

Men det var så effekterne på tværs af de nordiske lande. Forholdene i Grønland kan være anderledes. Sikkert og vist er det dog, at åbning af en stor mine i Grønland vil skabe øget aktivitet, og den interessante diskussion er derfor, hvem der kommer til at stå for denne aktivitet, og hvem der kommer til at høste frugterne. Måske ravnene bliver hvide, inden vi kender svaret.

Anders Frederiksen, professor og institutleder ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet