Den trojanske hest

Pernille Rosenkrantz-Theil er Socialdemokratiets kandidat til posten som overborgmester i København i hård konkurrence med Enhedslistens Line Barfoed. Eller er hun nu det? Man kunne godt få den mistanke, at Rosenkrants-Theil i virkeligheden er Enhedslistens trojanske hest – udelukkende plantet på liste A for at sikre, at borgmesterkæden havner hos liste Ø.

Det er i al fald svært at opfatte Pernilles »modige« politiske udspil op til valgkampen som andet end et hårdt forsøg på at gøre sig upopulær blandt københavnerne.

Henrik Størner, Vanløse

Uhæderlig brug af regnemodeller

30 timers arbejdsuge? Det koster staten cirka 270 milliarder kroner. Så kan vi vist godt pakke det verdensfjerne forslag væk. Eller hvad?

270 milliarder er et flot og friskt tal at lukke en debat med. Men vi må spørge, hvor meget vi egentlig kan stole på tallet. Modellen ADAM, brugt af blandt andet økonomiske ministerier, ligger til grund for beregningen. Og netop den blinde tillid til modellen og det overdrevne fokus på tallet, og i mindre grad på tallets usikkerhed, har medstifter af ADAM, Ellen Andersen, selv udtrykt bekymring ved.

Udover de talmæssige usikkerheder bygger økonomiske modeller nemlig også på tvivlsomme adfærdsantagelser. Et eksempel er antagelsen om, at produktivitet pr. person er uafhængig af den mentale tilstand. Faktisk har et større studie sandsynliggjort, at arbejdsglæde og produktivitet hænger sammen. Og tænk nu, hvis lavere arbejdstid (generelt) fører til øget arbejdsglæde, jamen så skal beregningen jo laves om.

Det er naturligvis spekulativt, men man kan konstatere, at på trods af vores relativ lavere arbejdstider er vi mere produktive end andre nationer som for eksempel USA. Moralen er, at regnemodeller ikke kan stå alene. Så næste gang vi læser en overskrift som: »så meget koster det samfundet«, bør vi være skeptiske.

Lars Reiter Nielsen, Allerød

Hvorfor bruge 71.000 skattekroner på muslimsk middag?

Der er mange ting, som kommunerne med god mening bruger vores skattekroner på. Vi skal have sosu-assistenter og medhjælpere til at passe på vores ældre, vi skal have dygtige pædagoger til at tage sig af vores børn, mens forældrene går på arbejde, og der skal også være gode cykelstier.

Listen er ikke udtømmende, men jeg har endnu til gode at høre mange gode argumenter for, at en ramadanmiddag hører ind under samme kategori.

Vi ser en stigende islamisering mange steder i vores samfund. Der er store problemer med ikkevestlige indvandrere, som bevidst prøver at undergrave danske værdier og fremme islamistiske samme. Vi ser det også med National Center for Æresrelaterede Konflikters seneste rapport, man ser det i moskeer, hvor kvinder og mænd er adskilte, og så foregår det selvfølgelig inden for hjemmets fire vægge, hvor mange kvinder er udsat for social kontrol.

Alle disse ting hører ikke hjemme i Danmark. Danmark er først og fremmest et kristent land med vestlige værdier, hvor man må se ud, som man vil, hvor man må gifte sig med dem, man vil, og hvor man må mene og kritisere det, man har lyst til.

Disse ting er i direkte modstrid med den retning, som islamiseringen går.

Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor Venstres borgmester i København har gjort sig til bannerfører for et 71.000 kroners dyrt arrangement i form af en ramadanmiddag. Det er spild af skattekroner, som kunne være gået til alle mulige andre ting.

Hvis muslimerne har lyst til at fejre deres højtid, så må de gøre det for egne penge hjemme hos dem selv.

Jens Kristian Lütken argumenterer for, at der er brug for rum, hvor man kan snakke sammen om sine uenigheder og styrke fællesskabet. Det lyder jo som gode initiativer, men så brug da pengene på det i stedet for at bespise folk, der vil fejre ramadanen.

Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne

Afvis Trumps nye amerikanske ambassadør

Der har på det seneste været mange bud på et klart dansk modsvar til præsident Donald Trumps trusler mod Grønland. Fra boykot af amerikanske varer til lukning af det amerikanske konsulat i Nuuk. Senest har Verians meningsmåling i Berlingske vist, at 58 procent af dem, der har taget stilling, siger nej til baseaftalen med USA.

Men man synes helt at glemme, hvad Trump startede med. I et opslag lillejuleaften 2024 – allerede før sin tiltræden – meddelte Trump, at han havde udpeget forretningsmanden og tidligere ambassadør i Sverige Ken Howery til ny amerikansk ambassadør i Danmark.

Det skete med ordene: »Ken vil gøre et vidunderligt stykke arbejde med at repræsentere USAs interesser«, som præciseredes til »ejerskab og kontrol over Grønland«. Trump vil som bekendt heller ikke udelukke brug af økonomisk eller militær tvang for at sikre, at Grønland bliver en del af USA.

Nu afventer udnævnelsen Senatets formelle godkendelse. Derpå fremsender USA udnævnelsen til den danske udenrigsministers godkendelse.

Men med et sådant kommissorium, Trumps trusler om tvang og den bebudede told på danske varer bør Lars Løkke Rasmussen afvise at godkende udnævnelsen eller i det mindste kræve en ændret opgavebeskrivelse for ambassadøren.

Det vil være et modsvar mod den aktuelle amerikanske udenrigspolitik, der både er diplomatisk korrekt, og som ikke kan misforstås.

Tue Magnussen, København

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk