Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Er det jobcenterets opgave at få ledige til at indfri deres potentiale i livet, Lonning?

jc
CEPOS har påvist at i den bedste af alle verdener, hvor vi antager at jobcentrenes indsats virker og er udslagsgivende for de lediges joberhvervelse, koster indsatsen 500.000 kr. pr. ledig. Det er møgdyrt og fråds med skattekroner, skriver Mia Amalie Holstein. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Hvad er egentlig jobcentrets opgave, Lonning?

Beskæftigelsesborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), kritiserer 18. maj CEPOS for at starte et »frontalangreb på landets beskæftigelsesindsats«. Min brøde bestod i at påpege, at der i princippet kunne være lige så lidt job i jobcentrene, som der er babyer i babyolie.

Vi bruger årligt 13,5 mia. kr. på jobcentrenes beskæftigelsesindsats, men hverken jobcentrene eller Beskæftigelsesministeriet ved, hvor mange ledige, de rent faktisk får i job.

Lonnings modsvar var, at »jobcentrene er mere end jobformidling«. I min optik er det en tilståelsessag. For foruden opkvalificering og sanktionering, hjælper jobcenteret ifølge Lonning de ledige med at »udvide deres horisont«, »indfri deres potentiale (…) i livet« og rette op på en »knækket selvtillid«.

Men hvorfor skulle Bente fra jobcenteret kunne tilbyde bedre psykologhjælp, coaching og opkvalificering, end det, private og VEU-systemet kan tilbyde? Hvorfor opbygge og fastholde et stort offentligt system til at løfte disse opgaver?

CEPOS har påvist at i den bedste af alle verdener, hvor vi antager at jobcentrenes indsats virker og er udslagsgivende for de lediges joberhvervelse, koster indsatsen 500.000 kr. pr. ledig. Det er møgdyrt og fråds med skattekroner.

Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i CEPOS og medlem af Etisk Råd

Børnenes statsminister.

Kære Mette Frederiksen, du vil gerne være børnenes statsminister. Hvordan kan det være ok at bruge råderummet til øget offentligt forbrug, og dermed sende regningen videre til vores børn og børnebørn? Er det kun »fattige børn« som du vil være statsminister for? - og, hvornår er et barn fattigt?

Fillippa Gottlieb, Allerød

Halfdan Rasmussen i flere udgaver

I et læserbrev i Berlingske 23. maj skriver Mona Lauridsen, at hun har forsøgt at købe de oprindelige udgaver af Halfdan Rasmussens rim og remser hos sin lokale boghandler, men fået at vide, at de ikke fandtes.

Det er jeg ked af, for det gør de. Præcis som de har været tilgængelige de sidste mange år og også vil være det fremover.

Det nye er, at der nu foreligger et nyt udvalg af Halfdan Rasmussen-digte – en helt ny udgivelse – hvori otte af de mere tidsbundne digte ikke er taget med. Det redegøres der for i forordet, og dét redaktionelle valg kan man naturligvis være uenig i.

Beslutningen er motiveret af, at det der engang var neutralt – ordet »neger« – i dag entydigt opfattes som noget nedsættende. Og altså stik imod forfatterens oprindelige intention.

Hvis man synes, at det er ligegyldigt, skal man bare holde sig til de klassiske udgaver. Hvis man synes, at det gør en forskel – for eksempel i en oplæsningssammenhæng – så tager man det nye udvalg.

Der er med andre ord ikke udøvet censur. Der er ikke rettet et komma i Halfdan Rasmussens tekster. Ingen værker er fjernet fra markedet. Der foreligger blot et nyt udvalg, som man kan vælge ved siden af de allerede kendte udgaver. Dem med »hottentot« og »neger«.

Jeg kan kun opfordre Mona Lauridsen til at gøre et nyt forsøg.

Morten Hesseldahl, adm. direktør, Gyldendal

SF vader i floskler om arveafgift

I et debatindlæg 18. maj skriver Lisbeth Bech Poulsen fra SF, at hun vil have højere og progressiv arveafgift. Indlægget er fyldt med fejl og selvmodsigelser. Blandt andet erkender hun, at der er »relativ stor lighed når det kommer til lighed i indtægter«.

Det er ellers det modsatte, lobbyisterne fra Cevea og AE-Rådet i årevis har påstået, og senest i år har Pia Olsen Dyhr hævdet at »uligheden er gået amok« (Politiken 12. februar), mens 3F kører kampagnefilm om påstanden.

Omvendt hævder Bech Poulsen, at formuekoncentrationen er øget. Ifølge Økonomiministeriets rapport »Fordeling og incitamenter« fra 2019 ses der ikke at være sket en markant ændring af formuefordelingen og ser man på Det Økonomiske Råds rapport fra 2016 skriver de, at der ikke spores nogen klar tendens til hverken stigende eller faldende ulighed gennem de seneste 25 år.

Man skal i øvrigt betragte den slags over livsforløb og strukturelt, hvilket har betydning, når der sker ændringer i den relative beskæftigelse og befolkningens alder. At beskatte folks opsparing ved død er dertil næppe liberalt som Bech Poulsen påstår.

Arveafgiften er tilfældig og en afgift på død og opsparing og endda på mindre opsparinger, hvor de, der betaler gælden i deres bolig, rammes. Omvendt kan man f.eks. give store gavebeløb i kontanter over tid uden at rammes af afgift overhovedet. To børn kan af to forældre hvert år modtage ialt 4 x 65.000 kr. afgiftsfrit. Afgiften rammer også familievirksomheder, hvor den modsat helt er afskaffet i Sverige og Norge. I et land som Tyskland er der tilsvarende en bundgrænse på 400.000 euro per barn og 85 pct. nedslag på virksomhedsaktiver. Danmark bør fjerne resterne af dobbeltbeskatning og det gælder både arveafgiften og iværksætterskatten.

Christian Lindhardt-Larsen, Farum