Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Er det at få børn en menneskerettighed?

Der er meget andet og nyttigere, skatteborgernes penge kan blive brugt til end folks fertilitetsbehandling, især når folk ønsker sig muligheden for at kunne få et ekstra barn senere hen i livet, mener Brita Dalsgaard Boolsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE LOPEZ

Da jeg ikke mener, at det er en menneskerettighed at kunne bringe børn til verden, har jeg fået lyst til at spørge alle de kvinder, der kræver at få forlænget den tid, deres nedfrosne æg skal have lov til at forblive nedfrosne: Betaler I selv for udtagelsen og nedfrysningen af jeres æg? Og betaler I også selv for hormonbehandlingen og hele programmet omkring den efterfølgende kunstige befrugtning?

Da jeg godt kan se, at det føles uretfærdigt i forhold til mænds rettigheder, der ikke indebærer nogen tidsbegrænsning for opbevarelsen af deres sæd, (er det heller ikke noget, mænd selv betaler for?), synes jeg, at alle I unge og yngre mennesker selv bør pålægges at betale for jeres formering, eller, som et alternativ, adoptere et barn, der er masser af børn overalt på vores klode, der mangler et trygt og kærligt hjem. Jeg kan faktisk ikke se, hvorfor mine skattekroner skal anvendes på at tilfredsstille jeres egoistiske ønsker, især i de tilfælde hvor I bare ønsker jer muligheden for at kunne få et ekstra barn senere hen i livet. Der er meget andet og nyttigere, mine penge kan blive brugt til.

Brita Dalsgaard Boolsen, Kokkedal

Dækningsafgiften

Københavns Kommune bør ikke medvirke til, at virksomheder lukker, og medarbejdere mister deres indtægt. Under covid-19 må vi gøre meget for at bevare virksomheder og dermed redde job og familiers indtægtsgrundlag.

Christoffer Suse, adm. direktør i Københavns Håndværkerforening, appellerer her i avisen 1. juni til, at kommunerne ikke tager livet af virksomheder og arbejdspladser ved at opkræve en høj dækningafgift (kommunal virksomhedsskat).

På konservativt initiativ har Københavns Borgerrepræsentation 14. maj besluttet ikke at opkræve mere dækningsafgift i år, men at udskyde skatten til næste år for at hjælpe virksomhederne med likviditet.

Vi konservative på Københavns Rådhus havde helst set, at den valgfrie erhvervsskat blev helt afskaffet, så kommunen ikke er med til at lukke virksomheder og dermed job i disse svære tider.

Jakob Næsager, gruppeformand og politisk leder, K, borgerrepræsentant, Borgerrepræsentationen

Floskler

Tak til Peter Nedergaard, som i avisen forleden foreslår en aflivning af den slidte vending »jeg tænker, at«, der som beskrevet anvendes i enhver sammenhæng.

Det er forbløffende, som det danske sprog alt for ofre fremstår unuanceret. Det sker i takt med, at ord fra fx. andre sprog bemægtiger sig en plads i vores almensprog.

Nedenstående ord kunne samtidig sendes på ferie, gerne for altid:

Giver det mening – er en anden gabende kedsommelig vending, annekteret fra det engelske does it make sense.

Udfordrende – sagt om hvad som helst fra græsset, der gror og skal klippes, til spørgsmål om Jordens undergang .

Agtigt – bliver en endelse på et helt almindelig udsagn, det er malplaceret.

Og så er der ordet: Lissom, ikke lige som, men lissom, et misfoster, der ligeledes er hyppigt anvendt i det danske sprog.

Irene Bjerrehuus, København

Italiensk politik

Tyskland og Frankrig har foreslået en milliardhjælp (i euro) til de sydeuropæiske lande. Nu foreslår en italiensk topminister, at pengene bruges på skattelettelser. Hvis nu vi fordobler hjælpen, kan vi så forvente, at de også sænker pensionsalderen yderligere?

Chr. Scheibel, Dr. Mølle

Gennemsigtighed

Der bruges aktuelt mange kræfter på at få opklaret, hvilke myndigheder, der har anbefalet hvad i regeringens tiltag mod covid-19. Torsdag aften forsøgte Clement Kjersgaard således forgæves at få et svar ud af Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen.

Regeringen føler sig øjensynlig ikke så truet i denne sag, og det behøver den heller ikke, fordi væsentlige forhold skal ændres, hvis vi skal have større gennemsigtighed.

Det gælder bl.a. offentlighedsloven, hvor ministerbetjeningsdelen betyder, at oplæg fra styrelser nemt kan undtages fra aktindsigt, så en styrelses faglige vurderinger i større eller mindre grad kan præges af regeringens politik, uden at det kommer offentligt frem.

Den aktuelle kritik af regeringen har et skær af skinkritik, fordi Venstre og Socialdemokratiet, der tilsammen har flertal i Folketinget, er enige om, at offentlighedsloven aktuelt ikke skal ændres.

Sagen bliver ikke bedre af regeringers øgede brug af de såkaldte spindoktorer og mediernes økonomiske problemer, som giver den kritiske journalistik trange kår.

Mogens Meyer Pedersen, Frederikssund