Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Er der plads til os nyuddannede på arbejdsmarkedet efter 18 års skolegang?

»Når man, efter 18 års intens skolegang, endelig har den uddannelse, man skal bruge for at kunne starte sit arbejdsliv. Ja, så kan man måske ikke engang få et arbejde,« skriver Sidsel Libergren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sidste uge modtog næsten 80.000 unge besked, om de var kommet ind på en videregående uddannelse. For fem år siden var det mig, der fik afslag på min drømmeuddannelse på jurastudiet. Jeg tog afslaget med oprejst pande og startede i stedet på min andenprioritet på IT-Universitet. I slut juni, for godt en måned siden, færdiggjorde jeg min kandidat i Kommunikation og IT fra Københavns Universitet.

Allerede i folkeskolen fik vi at vide, at vi skulle klare os godt, fordi gode karakterer var vigtige i forhold til vores muligheder i fremtiden. Da folkeskolen var slut efter ti års skolegang, fik vi at vide, at det ville være klogt at tage en gymnasial uddannelse, så vi stod bedre i fremtiden. Efter gymnasiet fik vi straks at vide, at det klogeste ville være at tage en videregående uddannelse, for så var man sikret job og en fast indtægt resten af livet.

En ting er, at det er trist, at man allerede i folkeskolen skal kæmpe for at få gode karakterer, fordi det muligvis gavner ens fremtid. Og at man efterfølgende uddanner sig gennem mange år, så man resten af sine dage kan arbejde 37 timer om ugen, indtil man enten mirakuløst har tjent nok, så man ikke behøver arbejde mere. Eller indtil man er omkring de 70 år og kan få lov til at gå på pension. Eller indtil man dør.

Den tanke er, hvis du spørger mig, tragisk, men samtidig et liv, som de fleste af os må acceptere. Hvis vi overhovedet må komme ind på arbejdsmarkedet.

For når man efter 18 års intens skolegang endelig har den uddannelse, man skal bruge for at kunne starte sit arbejdsliv, ja, så kan man måske ikke engang få et arbejde. For de fleste steder vil have, at du skal have minimum tre, måske fem eller faktisk helt op til ti års erfaring, for at du kan få tilbudt en stilling.

Hvordan kan det lade sig gøre? Hvor er de job, vi har kæmpet i 18 år for at gøre os fortjent til? Hvorfor kan noget kun klares af en udbrændt medarbejder med fem års erfaring og ikke en ung, motiveret og lærenem nyuddannet med studiejob-erfaring? Det er mig en gåde.

Jeg håber, at I, der sidder derude og skal til at rekruttere, tør give os nyuddannede en chance. Måske har vi ikke siddet med det præcise stykke arbejde i tre, fem eller ti år, men til gengæld har vi så meget andet at byde på, og vores store motivation til at få vores første voksenarbejde skal nok betyde, at vi på nul komma fem kan løfte de samme opgaver som en med flere års erfaring – ja måske endda endnu bedre med vores innovative hjerner og nysgerrige sind.

Giv os en chance, I vil ikke fortryde det.

Sidsel Libergren, København