Berlingske har de seneste par uger skrevet om danskernes forbrug af kosttilskud: I artiklerne advarer flere kilder mod »farlige« kosttilskud, selvom der for eksempel er tale om helt almindelige multivitaminer.

Vi har svært ved at forstå den meget ensidige kritik af kosttilskud og vil som branche derfor gerne bidrage til at bringe lidt nuancer ind i avisens spalter.

Kosttilskudsbranchen er gennemreguleret af love og regler og bliver løbende kontrolleret af myndighederne. I Danmark gælder, udover EU-lovgivningen, også en række nationale særregler, der skal overholdes for, at man kan sælge kosttilskud.

Der er vejledende grænseværdier for vitaminer og mineraler, som Fødevarestyrelsen fastsætter på baggrund af risikovurderinger foretaget af DTU. Virksomhederne har ikke tilladelse til at oplyse om virkningen af vitaminer og mineraler, medmindre udsagnet er videnskabeligt dokumenteret og godkendt af EU.

Det er skrappe regler, der har til formål at beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed samt sikre, at forbrugerne ikke vildledes.

Vi benytter enhver lejlighed til at opfordre forbrugerne til at følge de officielle kostråd. Det samme gør vores myndigheder. Men ikke alle danskere får de nødvendige næringsstoffer igennem kosten, ligesom vi alle kan være i en situation, hvor der er behov for at supplere. I Berlingskes artikler havde det pyntet med et tilskud af sund fornuft og et mere nuanceret syn på kosttilskud.

Rikke Bekker Henriksen, chefkonsulent, Nutraceutisk Industri

Er landbruget blevet tonedøvt?

Hvorfor er Danmarksdemokraterne imod CO₂-afgiften på landbruget?

Skyldes det mon antal stemmer til partiet? Hvor er nuancerne? Det er jo ikke bare sort-hvidt.

Danmarksdemokraterne stejler over en CO₂-afgift til landbruget. De siger nej. Jeg har den opfattelse, at Danmarksdemokraterne ikke vil lytte.

Jeg tror, at jeg har fundet en del af løsningen: For nylig i Berlingske fik vi den information, at Kina ikke længere køber grise i det omfang, som de tidligere har gjort. I stedet vil landbruget prøve at komme ind på markedet i Vietnam. Det synes jeg ikke, at vi skal. Det er der en årsag til: Vi skal have reduceret kvælstoffet, der udløber i fjordene og i havet. Nu har vi fået nok.

Landbruget er også bagud i forhold til de aftaler, der tidligere er blevet indgået.

Er landbruget blevet tonedøvt? Jeg hører gang på gang, at landbruget er i gang med det ene og det andet, og ofte viser det sig, at de aldrig når målene. Det slipper de afsted med hver gang. Herudover modtager de milliarder fra EU. En tredjedel af EUs budget går til landbruget. Mange partier har jo gang på gang sagt, at der skal ske en omstilling, og det bliver der overført midler til. Det vil Danmarksdemokraterne overhovedet ikke forholde sig til.

Vi vil alle have rent drikkevand, og vi forlanger en forbedring af havmiljøet og miljøet i vore fjorde. Det mål skal vi alle sammen stå sammen om nu og ikke om ti år.

Så kan New Zealand gøre, som de synes er det bedste for dem. Danmark og New Zealand kan ikke sammenlignes, som Mads Fuglede ellers gør her i avisen 16. juni.

Birte Roll Brandt, Hørsholm

Vi skal ikke efterlade adoptivbørn i et tomrum

Lige nu er der både børn og kommende forældre, som har stået på venteliste siden nytår, selvom de er godkendt. Der er ingen tvivl om, at situationen, som de danske adoptionsfamilier på venteliste gennemgår – fordi Danish International Adoption Agency (DIA) har besluttet at standse alle danske adoptioner, er utroligt vanskelig.

Det kan vi ikke være bekendt, hverken for børnene eller for forældrene. Det skal der, som jeg allerede har sagt, rettes op på.

En af bekymringerne, som jeg har haft, er, når man har stået længe på listen til adoption, så kan man falde for en tidsgrænse. Det skal vi finde en løsning på, når den tid, der er gået, er en, som vi har skabt politisk. Vi bør insistere på, at familierne beholder deres plads på ventelisterne, selvom tiden er gået. Ligesom hver eneste familie skal kontaktes og orienteres verbalt af en person fra Ankestyrelsen.

I Socialdemokratiet er vi ikke modstandere af international adoption. Selvfølgelig skal det gøres ordentligt, ingen børn må blive handlet eller på anden vis udsat for kriminalitet. Men som det er lige nu, så efterlader vi børn på et børnehjem og forældre med et tomt børneværelse. Det er bare ikke godt nok.

Camilla Fabricius, MF (S)