Antallet af fødsler er dalende til et punkt, hvor vi ikke kan bibeholde et stabilt befolkningstal. Det må aldrig blive statens anliggende, hvor mange børn den enkelte familie skal have, men det er absurd, at staten, som det er nu, direkte modarbejder, at flere familier kan få friheden til at stifte den familie, de drømmer om.
Vi bevæger os dog heldigvis i den rigtige retning, idet regeringen har gjort det nemmere for flere danskere at realisere deres familiedrømme, blandt andet ved flere forsøg med reagensglasbehandling, flere tilbud til fertilitetsbehandling og forlænget barsel til flere forældre.
Men vi er ikke i mål. Der er fortsat massive problemer med manglende fleksibilitet og støtte til barnløse, som resulterer i en stor gruppe aspirerende forældre, der desværre ikke passer i de behandlinger, vi tilbyder i dag. Her står rugemoderskab – altruistisk såvel som kommercielt – som en manglende brik for mange danskere.
Hvert år kommer over 100 børn til Danmark gennem rugemoderskab fra udlandet og beriger mange barnløse par og personers liv. Heldigvis anerkender politikerne nu rugemødre som en realitet, dog agerer de ikke tilstrækkeligt.
Støtten er alt for begrænset. Herunder at det ikke er muligt at modtage hjælp til insemination af det danske sundhedssystem. Dette er særligt problematisk, for enhver bør have retten til at skabe sin drømmefamilie uden nødvendigvis at skulle vende blikket mod udlandet.
Derfor skal vi i Danmark lovliggøre altruistiske såvel som kommercielle rugemødre, så vi kan sikre ordentlige juridiske rammer, der beskytter alle de involverede parter. Vi har et ansvar for at støtte og hjælpe de mange familier, der kæmper med ufrivillig barnløshed eller andre forhindringer i at stifte en familie, og en fuld anerkendelse og lovliggørelse af rugemødre ville være et skridt i den rigtige retning.
Både for individet, men også for fødselsraten.
Isabella Janum Lindgren, lokalformand for VU Holbæk og omegn
Blot en tanke
Når man ikke har det mere, så ved man, hvad man har mistet.
60 procent af Børsen brændte ned til grunden. 400 år gammel. Men den smukke bygning vil helt sikkert blive genopført igen. Til glæde for de næste generationer.
60 procent af Danmarks areal er opdyrket og »brændt ned« til grunden. Tænk, hvis vi genopbyggede vores natur, der er mere end 400 år gammel, med samme ildhu og entusiasme, som var det Børsen.
Til glæde for de næste generationer.
Blot en tanke …
Anders Kjøngerskov, Vedbæk
Den akademiske uvirkelighed
Vi »skaber« flere og flere akademikere, og jo flere vi uddanner, jo længere kommer vi fra virkelighedens verden. Forleden kunne man læse i avisen, at teknologi kan overtage 46 procent af vort arbejde, hvilket kommer bag på »undersøgelsens« forfattere.
Og et udvalg af 21 pædagoger har afgivet en rapport til undervisningsministeren, der er totalt uanvendelig, da den ikke kan se forskel på mand og kvinde!
Der er meget mere af den slags, men essentielt må spørgsmålet være, hvorfor vore universiteter »uddanner« kandidater, der ikke kan forholde sig til virkeligheden.
Det er vel den egentlige opgave for et universitet, at det skal beskrive netop virkeligheden. Og det ser ud til at knibe gevaldigt.
De fleste af os mennesker tjener en løn ved en eller anden form for arbejde. Og enhver i besiddelse af et spejl kan se forskel på mand og kvinde, ligegyldigt hvilken form for seksualitet de bekender sig til.
Kan man som akademiker ikke indse det, er der vel mulighed for at spare en masse penge på ligegyldige akademiske uddannelser.
Og i tilfældene ovenfor, så kan man vel spørge, om den teknologiske arbejder skal betale skat, og om vedkommende kan generere de børn, der skal tage over fra en akademikerstand, der har mistet sin »virkelighed«.
Her er virkelig penge at spare.
Ole Ørslev, Hellerup
Landbrugspolitik er sikkerhedspolitik
Den polske EU-kommissær Janusz Wojciechowski har udtrykt det selvfølgelige faktum, at landbrugspolitik er sikkerhedspolitik. Fødevarekriser med stigende priser, rationering og ofte sult i forbindelse med krige har været normalen.
Det synes ikke at være gået op for danske politikere. Hvor de har let ved at bevilge store milliardbeløb til Forsvaret, prøver de løbende at stække landbruget på mange måder.
Vi danskere kan ikke forestille os andet end bugnende butikshylder og kølemontrer i Føtex og Rema. Vi håber selvfølgelig, at det varer ved, ligesom vi håber ikke at blive direkte involveret i krig, men det er nok godt at være forberedt, hvis det ulykkelige skulle ske.
Arne Garbøl, Svendborg



