Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Enhedslistens uagtsomhed

Enhedslisten tager fejl. Ifølge ministeransvarlighedsloven kan en minister straffes, hvis ministeren forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter sine pligter, skriver Vagn Bech. På billedet Enhedslistens Peder Hvelplund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Mette Frederiksen blev ikke advaret om, at beslutningen om, at alle mink skulle slås ned, var ulovlig. På dette grundlag mener Enhedslisten, at statsministeren ikke skal stilles til ansvar efter ministeransvarlighedsloven.

Her tager Enhedslisten fejl. Ifølge ministeransvarlighedsloven kan en minister straffes, hvis ministeren forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter sine pligter. Selv forhold begået af uagtsomhed kan efter loven straffes med bøde eller hæfte.

Har Mette Frederiksen udvist grov uagtsomhed i denne sag?

I en sag, der handler om at tvangsaflive 13 millioner mink og dermed nedlægge et helt erhverv i en forceret proces, skal der udvises særlig agtpågivenhed. Og når man som statsminister sidder for bordenden i det besluttende forum, skal man stille nogle helt elementære og grundlæggende spørgsmål til de fagpersoner, der deltager i mødet.

Det første og helt indlysende spørgsmål er, om de politiske beslutninger, man lægger op til på mødet, er lovlige? Kan man inden for lovens rammer beslutte at aflive alle mink? Og kan man beslutte at give en tempobonus på 20 kroner? Det er åbenbart spørgsmål, som Mette Frederiksen angiveligt ikke har stillet.

Graden af uagtsomhed kan måske diskuteres, men sagens alvor taget i betragtning, må det kategoriseres som groft uansvarligt, at hun ikke har stillet spørgsmål til, med hvilken hjemmel de nævnte beslutninger kan tages.

Til gengæld er der ikke tvivl om, at Enhedslisten udviser grov uagtsomhed ved ikke at lade undersøge, om Mette Frederiksen kan drages til ansvar efter ministeransvarlighedsloven. Vagn Bech, Glostrup

Værdighed og valgbarhed

Før i tiden var værdighed og valgbarhed ikke just de betegnelser, der hyppigst blev anvendt til at beskrive personer dømt for kriminalitet. Nu om dage pynter en fængselsdom på cv’et, hvis man vil være partiformand og samtidig ønsker at blive valgt til Folketinget.

Hvis man helt vil undgå at blive ramt af lovens lange arm, skal man kalde sig statsminister. Torben Riis, Ålsgårde

Statsministeren bør gå af

Vi står midt i danmarkshistoriens største politiske skandale. Den kombinerede virkning på demokratiet, politikken, økonomien og menneskeskæbnerne er ufattelig. Hvis en statsminister nogensinde skulle gå af, er det den nuværende. Bernt Johan Collet, tidligere forsvarsminister, Lundby

Psykisk miljø i ministerierne

Som situationen ser ud til efter minkrapporten, kommer ifølge mange politiske kommentatorer statsadministrationen til at mangle en del folk.

Disse skal være af den gammeldags slags, det vil sige ikkepolitiserende, og som får tid til at læse og undersøge, om deres minister er på lovens grund, inden de udtaler sig.

Alle disse sager mod embedsmændene bliver rene fagforeningssager, hvis ellers de er medlemmer af Djøf. Man bør nok også se på på det psykiske arbejdsmiljø i ministerierne. Visti Vester, Solrød Strand

Ukendskab til loven

Man skal ikke have de store erfaringer med vort retssystem, før man belæres om, at ukendskab til loven ikke fritager for strafansvar. Så kan man ellers fremføre alle de gode grunde til lovbrud, uden at det får mindste konsekvens.

Man siger, at loven er lige for os alle, så hvis Mette Frederiksen slipper for at stå til ansvar for sit veldokumenterede lovbrud, må man formode, at det breder sig nedad i samfundet, så man, næste gang man bliver konfronteret med en fartbøde, blot kan sige: Undskyld, jeg anede ikke at fartgrænsen lå der. Robert Dumong, Lejre

Usikkerhed om corona

Det femstjernede pressemøde forleden om corona var en mærkelig oplevelse. At høre statsministeren sige til de unge, at de blot skal slå sig løs – »gøre, hvad de har lyst til« – er vel ikke ligefrem det rette budskab midt i en tid med stigende coronasmitte.

Eksperterne jublede som altid over vaccinen, selvom de ikke ved, hvordan den virker på den nye variant. I det hele taget ved de jo ikke meget med sikkerhed. Det undrer mig, at vaccinen ikke duer mod smitte, men kun mod »sygdommen«, hvad så ellers det er for en størrelse.

Bortset fra arvede sygdomme skyldes hver sygdom vel en smitte, så det logiske må være at bekæmpe smitten først. Det synes man at have opgivet.

I det hele taget virker det, som om der ikke er megen (nok) realviden om alt coronahalløjet.

Hvis der snart skal gives 4. skud (boostervaccine), skal det følges af 5. og så videre stik med tre måneders mellemrum – uden at effekten er lysende klar. Det er meget lidt betryggende. Henrik Thrane, Frederiksberg