Berlingske anbefalede 15. maj på lederplads den danske regering at sikre mere dansk olie og gas. CONCITO blev nævnt som kritiker af denne politik.

Vi er ikke på vej til at stoppe olie- og gasindvinding fra Nordsøen. Drøftelsen går på en mulighed for nye licenser. 

Men nye boringer giver først udbytte længe efter 2030. De hjælper hverken på de aktuelle priser eller den akutte mangel på energi. Europa opnår kun reel uafhængighed ved at udfase fossile brændsler hurtigt. 

I dag importerer vi i Europa 65 procent af vores fossile energibehov. Små mængder fra nye felter ændrer ikke på denne sårbarhed. Vi har tømt Nordsøen og fortællingen om, at der er store reserver, som vi ikke har tappet, er decideret misvisende.

Nye investeringer i fossil energi, der først leverer om lang tid, hviler desuden på et usikkert økonomisk fundament. Når forbruget falder, så vil prisen også falde. Hvis vi faktisk lever op til EUs 2040-mål, så har vi ikke længere et forsyningssikkerhedsproblem. Og hvis vi ikke gør, så har vi et klimaproblem.

Det er ikke 55 milliarder kroner, staten siger nej til. Der er måske 50 milliarder til staten fra de eksisterende licenser og hypotetiske fem yderligere milliarder for de nye licenser. Og prisen for at rydde op for disse nye licenser vil hurtigt overstige fem milliarder. Så reelt et tab for vores samfund.

Der findes ikke klimavenlig olie og gas, ligesom der ikke er sunde cigaretter. Udvindingen fra den danske del af Nordsøen er mere klimaeffektiv end gas sejlet ind fra USA. Men størstedelen af klimaeffekten kommer fra afbrænding af gassen. 

Et klimaeffektivt fossilt brændstof er stadig fossilt. Lige som en fedtreduceret kammerjunker stadig er en kage.

Torsten Hasforth, cheføkonom, CONCITO

Konge af Færøerne

Kunne det ikke være muligt, at Lars Løkke Rasmussen kunne få en envejsbillet til Færøerne? Der er jo et familiært tilhørsforhold.

Dermed kunne vi slippe for at høre om, hvad som er vigtigt, at det handler om »noget i stedet for nogen«.

Ministerbil og andre frynsegoder betyder tydeligvis tungere end Danmarks fremtid.

Annie Fjærvoll, Frederiksberg

Vanvid

Naturkatastrofer som jordskælv kan vi mennesker ikke forhindre, men krig i Europa er vanvid.

Krigsforbryderen Putin & co. overfaldt Ukraine, og ulykkerne fortsætter år efter år.

Ikke mindst Danmark og flere lande hjælper Ukraine så meget vi kan, men nu må demokratiske lande stoppe krigen.

En krigsforbryder som Putin må have sat »stolen for døren«. Nu kan det være nok.

Ejner Madsen, Taastrup

Danmark har brug for aktiv livshjælp

Vi er helt enige med Camilla Rathcke i hendes synspunkter om aktiv dødshjælp. Berlingskes artikel rammer en meget vigtig pointe: Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler de svageste og mest sårbare borgere – ikke på hvor hurtigt vi kan tilbyde dem en udvej.

Det er let at slå mennesker ihjel. Det er svært at holde mennesker i live. Netop derfor er lægeløftet og sundhedsvæsenets grundlæggende opgave at behandle, lindre, støtte og skabe tryghed – ikke at afslutte liv. 

Når en læge går fra at være helbreder til aktivt at skulle medvirke til et menneskes død, flytter vi en meget grundlæggende etisk grænse i vores samfund.

Vi mener også, at meningsmålinger om aktiv dødshjælp ofte er misvisende. Det er let for en rask og ressourcestærk 40-årig at svare ja til aktiv dødshjælp i en teoretisk meningsmåling. 

Virkeligheden ser helt anderledes ud for den ældre, syge og svækkede borger, som føler sig afhængig af andre mennesker og måske oplever sig selv som en belastning for familien eller samfundet.

Netop dér ligger den store fare. En 80-årig dement eller alvorligt syg kvinde kan begynde at tro, at det »rigtige« valg er at sige ja til døden for ikke at være til besvær. Så er der ikke længere tale om frihed. Så er der tale om et indirekte pres fra omgivelserne og fra samfundets værdier.

Danmark har ikke brug for aktiv dødshjælp. Danmark har brug for aktiv livshjælp.

Vi skal investere langt mere i palliation, smertelindring, hospicepladser, psykologhjælp, omsorg og støtte til patienter og pårørende. 

Alt for mange mennesker føler sig alene i sygdomsforløb, og alt for mange ældre frygter at blive en byrde. Svaret på den frygt må aldrig være en dødelig indsprøjtning. Svaret skal være nærvær, værdighed og hjælp til at leve livet helt til det sidste.

Som repræsentanter for patienter og mennesker med handicap ved vi, hvor mange patienter der i perioder mister håbet, føler sig ensomme eller er bange for fremtiden. 

Den følelse må aldrig mødes med et tilbud om døden. Den skal mødes med omsorg, palliation, værdighed og bedre behandling.

Debatten om aktiv dødshjælp handler derfor ikke kun om selvbestemmelse. Den handler om menneskesyn. Om vi som samfund fortsat insisterer på, at også syge, gamle, handicappede og demente mennesker har en ukrænkelig værdi.

Danmark skal ikke udvikle et system, hvor de svageste risikerer at føle, at deres liv er mindre værd.

Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF, landsformand i Patientforeningen, og Martin Wolffbrandt, næstformand i Patientforeningen (ordfører på handicapområdet)

Kunstig intelligens

Offentligt ansatte har protesteret mod, at borgerne bruger ai mod dem. Borgernes begrundelse er, at de ikke kan forstå lovgivningen og har brug for en oversættelse. 

Måske kunne lovene affattes i et mere forståeligt sprog? Måske ligefrem ved hjælp af kunstig intelligens.

Carsten Seeger, Ishøj

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk