Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Energiøen skal sætte strøm til uddannelse og opkvalificering

»Vi står foran et enormt projekt med en ambitiøs tidsfrist, som kan være med til at skabe arbejdspladser for danske lønmodtagere, hvis vi tænker os om nu,« skriver Lizette Risgaard om den kommende energiø. Her ses eksisterende havvindmøller. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Et flertal på Christiansborg har vedtaget, at vi skal have en ny såkaldt energiø i Danmark.

Det er der al mulig grund til at glæde sig over – ikke mindst på klimaets vegne, for ambitionen er at opføre 200 kæmpe havvindmøller, der skal give strøm til tre mio. husstande.

Energiøen bliver ikke bare verdens første, det bliver også Danmarkshistoriens største anlægsprojekt, og det vil kræve en kæmpe indsats fra dygtige medarbejdere at komme i mål. I dag er energiøen nemlig først og fremmest noget, der eksisterer på flot, farvet papir. Den skal jo bygges først. Vejen fra ambition til virkelighed går nemlig – som altid – igennem stærke danske lønmodtagere med de rette kompetencer.

Vi står foran et enormt projekt med en ambitiøs tidsfrist, som kan være med til at skabe arbejdspladser for danske lønmodtagere, hvis vi tænker os om nu. Sidder vi med hænderne i skødet, kan vi risikere, at en stor del af de mange arbejdspladser på energiøen går til udenlandske arbejdstagere, fordi vi ikke fik uddannet dygtige faglærte i tide og ikke fik opkvalificeret de ufaglærte, der går ledige.

Energiøens succes står og falder med, at vi får sat strøm til uddannelse og opkvalificering. Men hvordan gør vi det?

Et godt sted at starte er ved at få dannet os et overblik over, hvilke kompetencer der er behov for. Da Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister, nedsatte hun i 2012 et ekspertudvalg til belysning af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af store planlagte og igangværende infrastrukturprojekter. Ideen var at få detaljeret viden om arbejdskraftbehovet – og med det afsæt komme med konkrete forslag til, hvordan beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen over for arbejdsløse kunne målrettes.

Det var en klog idé, som sagtens kan genbruges i dag.

Nu er tiden kommet til, at regeringen sætter gang i arbejdet med at beregne de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af energiøen og herefter får skabt endnu bedre vilkår for opkvalificering af arbejdsløse målrettet de brancher, der bliver stor efterspørgsel på. Lad os bruge uddannelse og opkvalificering klogt nu og her, så vi ikke må forlade os på udenlandsk arbejdskraft, når visioner skal blive til virkelighed.

Derved får vi både skabt grøn energi til Danmark, men også skabt den kvalificerede arbejdskraft, der skal sikre, at den grønne omstilling bliver til virkelighed.

Lizette Risgaard, formand for FH