Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Energi skal skabes – ikke administreres

»Tag da for hulen at skabe grobund for en øget produktion af energi her og nu,« skriver Svend E. Just. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dårlig ledelse verden over, herunder uansvarlig finanspolitik, har skabt mangel på energi (el mv.) med stigende priser (inflation) til følge.

Og hvad gør vi så? Jo, næsten symptomatisk går vi i gang med at administrere krisen. For eksempel komme med ideer til at spare på energien, uddele tilskud og en mikroskopisk nedsættelse af elafgiften. Og vi lader os hele tiden hæmme af, at (over)velfærd er vigtigere end folks private økonomi.

Tag da for hulen at skabe grobund for en øget produktion af energi her og nu. Lad visse idealer vige for en stund. Og frem med folk, der kan bruge det indvendige af hovedet uden tanke for stemmekøb ved at arbejde for helheden. Det kaldes vist i andre sammenhænge at arbejde for fællesskabet.

Svend E. Just, Fredensborg

Et slag i ansigtet

DR vil endnu en gang begrænse/nedlægge netop de programmer, som den ældre lytterskare er mest glade for.

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har præcist formuleret en meget stor lyttergruppes syn på ændringerne i kommentaren i tirsdagens avis.

Jeg kan kun af al min kraft støtte kritikken af DR i denne sag.

Er der virkelig ingen grænser for, hvor meget vi skal give afkald på for at tækkes digitaliseringen hos »se på mig«-generationen?

Holger Dock, Holte

Er statsministeren en bangebuks?

Statsministeren påstår, at der er store dele af København, hun ikke tør komme i. Og hun er endda permanent beskyttet af to livvagter.

Så hold da op – jeg vidste slet ikke, at København var sådan en voldsrede, og jeg bor endda midt i »elendigheden«.

Enten er statsministeren en bangebuks, eller også er alle vi almindelige borgere, der trygt færdes i de københavnske gader, naive idioter, når vi dagligt udsætter os for stor fare.

Anna Dawids, København

Nej tak til flere skatteregler

SFs Lisbeth Bech-Nielsen leverer i Berlingske 12. september det bedste eksempel på, hvorfor skattesystemet er blevet så uoverskueligt, som det er.

SFeren forarges over prisstigninger på en konkret villa i København og foreslår derfor et lavere rentefradrag. Fradragssatsen skal endda være afhængig af, om man flytter to, tre eller fire gange i sit liv.

I den logik fejler SFeren tre gange.

Dels rammer hun alle husejere over hele landet økonomisk – endda i en tid, hvor renten stiger, og husejere også betaler mere for el, gas og smør, skal man lige huske. Dels bruger hun skattesystemet til at løse et problem, som ikke vedrører skattesystemet, nemlig boligmangel i hovedstaden. Dels komplicerer hun skattesystemet (igen, igen), så ingen til sidst kan finde ud af, hvordan skatten beregnes.

Mener SF, at huspriserne er for høje, ligger løsningen lige for: Flere boliger. Leje eller eje, det er sådan set ligegyldigt, for huspriserne afspejler jo kun én ting: Boligmangel i hovedstaden.

Det er udfordringen, og den skal ikke løses ved at straffe samtlige husejere i hele landet med lavere rentefradrag.

Søren Revsbæk, Næstved

Fra public service til poplic service

Nu er der atter blæst om DR. Nedskæringerne på programmerne er mærkbare, og de bedste medarbejdere og journalister afskediges.

Det er faktisk ganske tragisk, men det er en udvikling, som har stået på længe. I 2011, da Radio24syv skulle oprettes, tog man P2s FM-kanal for at få plads til den nye taleradio. Ville man høre klassisk musik, var man henvist til en perifer DAB-kanal. Og sådan er det stadig. Radioaviserne er ikke længere dybtgående, og de kulturelle programmer præges af genudsendelser.

Spørgsmålet er, om DR er den public service-kanal, som den har skullet være siden oprettelsen i 1925? Nu er DR med de sidste, voldsomme ændringer, hvor alle kritiske og dybdegående programmer som »Detektor«, »Orientering« og »Deadline« på DR 2 nedlægges eller ændres til et streamingformat, blevet ganske overflødig.

DR er fuldkommen ødelagt af en generaldirektør, som ikke har nogen kulturel forståelse og indsigt, men som kun går op i ligegyldigheder, som ingen bliver klogere af at lytte til eller se i fjernsynet. DR er hermed ændret til en poplic service-kanal, og hele institutionen koster cirka fire milliarder kroner pr. år – skattepenge, som kunne være brugt bedre andre steder. Så en ny regering må enten kræve, at DR genskabes som public service-kanal, eller at DR helt nedlægges. Det er desværre nok kun en nedlæggelse, der er realistisk.    

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk