Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Én station mangler på Cityringen

Én station mangler på den nye cityring, mener en læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Rigshospitalet og metroen

Mens de fleste københavnere er helt ekstatiske over indvielsen af den nye Metroring, må der desværre blandes en anelse malurt i bægeret. Den såkaldte ring er overhovedet ikke en ring. Grafisk set. Den nye ringbane slår en gevaldig bue mod øst mellem Nørrebro og Aksel Møllers Have og har sit østligste punkt ved Nørrebros Runddel. Der kan være gode demografiske grunde hertil.

Linjeførelsen i den modsatte side, den der løber op langs Østerbro, har derimod en indlysende fejl, idet en lignende bue mod vest burde være etableret. Fra Østerport burde linjeførelsen have taget et sving ind under Sortedamssøen for at betjene Rigshospitalet og Panum Instituttet. Den station, der mangler, er selvfølgelig »Rigshospitalet«. Hans Elfelt Bonnesen, Birkerød

Fuld enighed

Afstanden mellem befolkningen og politikerne kan meget præcist aflæses i Folketingets uvilje mod at ændre på aflønningsvilkårene for dets medlemmer. De lukrative ordninger, der til stilles til rådighed for politikerne, viser, at klassepolitik er højt hævet over partipolitik. De værste hyklere findes i grupperne, der går ind for at ændre på de eksisterende ordninger, men som ikke sætter handling bag ordene. Særlige privilegier for danske folketingspolitikere er i realiteten det eneste punkt på tingets dagsorden, om hvilken der hersker fuldkommen enighed blandt dets 179 medlemmer. Torben Riis, Ålsgårde

Hjort husker forkert

Claus Hjort Frederiksen taler heldigvis usandt, når han i debatten om Finansministeriets overhåndtagende magt udtaler til Berlingske: »Jeg kan huske, at Bertel Haarder var meget kritisk, men i bund og grund var han jo imod regeringens linje.«

Han husker dårligt, for mit fremførte ønske var ikke at slippe for besparelser, men alene at flytte nogle besparelser fra ét område til et andet. Det afviste Finansministeriets embedsmænd, og Hjort bakkede dem op. Det er langt ude, når en minister ikke kan få lov at overføre penge fra ét område til et andet. Det er dette, debatten om Finansministeriets magt handler om, og ikke manglende sparevilje. Det bedes professor Peter Nedergaard også skrive sig bag øret. Jeg har altid overholdt sparekravene uden at kny i de ti ministerier, jeg har haft. Bertel Haarder, MF (V)

DFs sengekammerater

»Strange bedfellows« er et engelsk udtryk, som dækker over en usædvanlig og uventet politisk alliance. Direkte oversat betyder udtrykket »mærkelige sengekammerater«.

I Berlingskes portræt af Dansk Folkepartis nyvalgte Europa-Parlamentsmedlem, Peter Kofod, fremstilles gruppen »Identitet og Demokrati«, som Dansk Folkeparti har valgt at blive en del af, som »nationalkonservativ og EU-skeptisk«. Men de medvirkende partier er ikke kun nationalkonservative eu-skeptikere.

Det toneangivende medlem, Alternative für Deutschland, hvor ledende politikere er set demonstrere med heilende skinheads, har af det samlede tysk-jødiske samfund fået betegnelsen »antidemokratisk, menneskefjendsk og højreradikalt«. De ord har i Tyskland en klar reference til nazismen, når man læser konteksten og afsenderen med. Derfor må man undre sig over, Dansk Folkepartis valg af sengekammerater.

Partiet mener ikke selv, at man gør noget forkert. Men burde Alternative für Deutschland ikke få alarmklokkerne til at ringe i Dansk Folkeparti? Kan man være i gruppe med et højreradikalt parti, som hele det tysk-jødiske samfund advarer kraftigt imod, og samtidig være et troværdigt talerør for Israels og den jødiske sag i Danmark? David Munis Zepernick, EP-kandidat (R), Frederiksberg

Test af folkeskolelærerne

Undervisningsministeren ønsker og vil arbejde for, at test og præstationskulturen skal fylde mindre i uddannelsessystemet. Danmarks Lærerforening har i årtier været imod test og undersøgelser, især de internationale PISA-undersøgelser har i deres optik været ubrugelige.

Fagligt kompetente folk har i den sidste tid fremført, at testene er skadelige for eleverne. Testene er angst- og stressfremkaldende. Andre fagfolk har fremført, at især de svageste elever har fået et løft på grund af testresultater. Det stritter i hver sin retning.

Testprocessen kan være en erfaring, der kan ligge i rygsækken i det videre uddannelses-/erhvervsmæssige forløb, hvor man opgavemæssigt i arbejdssituationer kan sidestille det med at være i en testsituation.

En anden ting: I Danmark er der over 60.000 folkeskolelærere. En stor faglig gruppe, som er meget afgørende for folkeskoleelevernes faglige og dannelsesmæssige niveau. Men er der nogen der har viden om, hvordan godt folkeskolelærerne udfører deres undervisning? Debatten har ikke adresseret dette. Bliver folkeskolelærerne testet eller udføres der meningsmålinger, hvor elever/forældre svarer på spørgsmål om, hvordan de synes lærerne udfører deres arbejde? Det kunne måske være til gavn for lærernes faglige niveau og dermed også til gavn for eleverne. Steffen Bjarnø Hansen, Snekkersten