En skammelig frifindelse

31. marts frifandt den internationale krigsforbryderdomstol i Haag den ultranationalistiske serbiske politiker Vojislav Šešelj for krigsforbrydelser begået under Balkankrigene i 1990erne, skønt hovedpersonen offentligt og hæmningsløst har advokateret for oprettelse af Storserbien ved at tilskynde til had, drab, vold, etnisk udrensning og territorial ekspansion.

Domstolen begrunder sin dom med, at anklagemyndigheden ikke fik overbevist dommerne om, at Šešelj bevidst forbrød sig mod nogen love, hvorfor dommerne konkluderede, at politikerens ambition om at danne et Storserbien var et politisk projekt frem for kriminelt. Samtidig anerkendte flertallet af dommerne dog, at der er sket forbrydelser i forsøget på at skabe Storserbien, men at de ikke var direkte forbundet med projektets formål.

Domstolens ageren i den pågældende sag ville have været morsom, hvis sagens indhold ikke var så dybt tragisk og traumatisk. Det er højst mærkværdigt, ulogisk og usagligt, at domstolen på den ene side anerkender, at forbrydelserne har fundet sted, men samtidig vælger at retfærdiggøre disse, ved at hævde, at de ikke har tjent et politisk formål. De fleste anstændige og objektive iagttagere ved, at blodudgydelserne begået under Balkankrigene har været hovedmiddel til realisering af diverse politiske og ideologiske projekter.

Med den afgørelse sendte domstolen en klar og ikke mindst opmuntrende besked til fremtidige bødler og krigsforbrydere om, at de ansvarsfrit kan opfordre til bl.a. drab, voldtægt og etnisk udrensning. Det er både trist og skammeligt, og strider imod retfærdighedssans og den sunde fornuft.