Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En grundlovsændring bør sikre dommernes uafhængighed af private interesser

»Ved en kommende ændring af Grundloven bør man måske kigge på, om det er muligt at sikre dommernes uafhængighed af private interesser,« mener Hans Chr. Spies. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

En af de vigtigste bestemmelser i Grundloven er § 3, der foreskriver magtens tredeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Grundlovsbestemmelsen, der er inspireret af Montesquieus tanker i værket »De l'esprit des lois« fra 1748, skal sikre, at dommerne i deres virke er uafhængige af lovgiver og forvaltningen.

Bestemmelsen om magtens tredeling er fulgt op af bestemmelsen i Grundlovens § 64, der har følgende ordlyd:

»Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder.«

I Grundloven er der således truffet foranstaltninger til at sikre dommernes uafhængighed af andre dele af statsapparatet.

Grundloven forholder sig derimod ikke til dommernes afhængighed af private interesser.

I Danmark accepterer man, at en dommer kan påtage sig bijob ved siden af stillingen som dommer ved en af landets domstole. Af den seneste årsberetning fra Bibeskæftigelsesnævnet fremgår det eksempelvis, at blandt 59 dommere i Østre Landsret, har 51 et bijob. Mange af disse bijob udfordrer næppe dommernes uafhængighed, men når en dommer har deltaget i adskillige private voldgifter ved siden af sit arbejde som dommer i Østre Landsret, kan man rejse spørgsmålet, om disse bijob virker befordrende for dommernes uafhængighed af private interesser.

Professor og dr.jur. Preben Stuer Lauridsen var ikke i tvivl, da han for ti år siden skrev en kronik om emnet i Information: »Bijobbene er altså fuldt legale, men set med andre landes øjne er de ubegribelige. De udenlandske kolleger, jeg gennem årene har fortalt om forholdene i Danmark, har nærmest været ved at falde måbende omkuld. For dem er det indlysende, at en dommer og naturligvis især en højesteretsdommer aldrig må kunne udsættes for den mistanke om manglende neutralitet, der uundgåeligt vil klæbe til bijobs.«

Ved en kommende ændring af Grundloven bør man måske derfor også kigge på, om det er muligt at sikre dommernes uafhængighed af private interesser.

Hans Chr. Spies, Humlebæk