Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Som den seneste arbejdsgiver har Københavns Kommune, Danmarks største arbejdsplads, meldt ud, at man vil forsøge sig med en firedages arbejdsuge for udvalgte medarbejdergrupper. Altså færre, men samtidig også længere arbejdsdage. På et individplan er det altid godt, når der bliver øget selvbestemmelse til at tilrettelægge hverdagen, så familieliv og arbejdsliv bedre går hånd i hånd. Det er dog essentielt, at lederne for de udvalgte medarbejdergrupper gør sig nogle grundige overvejelser.
Ellers kan den firedages arbejdsuge let gå ud over fællesskabet på arbejdspladsen og give anledning til øget mistrivsel for nogle. Stik imod hensigten.
Jeg vil nedenfor kort skitsere nogle af de aspekter, som ledere (og deres medarbejdere) bør tage med i overvejelserne.
- En firedages arbejdsuge må aldrig blive tvungen. Forskellige faktorer i de enkelte hjem vil være udslagsgivende for, om en medarbejder trives med længere og færre arbejdsdage. Hvor fleksibel er for eksempel en eventuel ægtefælle, så I kan arbejde forskudt af hinanden? Vil det her tiltag reelt være stressforebyggende og øge arbejdsglæden?
- Kan fællesskabet på arbejdspladsen rumme, at medarbejderne i højere grad arbejder forskudt af hinanden? Vil medarbejderne i uændret grad kunne danne relationer, eller vil nogle opleve at blive løsrevet fra fællesskabet? Forestil dig, at du er ung og ny i byen. Du trives med at være fysisk til stede sammen med dine kollegaer. Det vil være ensomt at arbejde forskudt, fordi meget at det sociale er på arbejdet.
- Hvad med den faglige sparring? Er der lige så god mulighed for sparring, og skal man overveje, om der er nogle undergrupper, hvor det er mere hensigtsmæssigt end andre? Vil det kunne målrettes?
- Hvordan følger du som leder dine medarbejdere og sikrer, at de trives i at arbejde flere timer i træk? For nogle medarbejdere vil det potentielt være svært at holde dampen oppe så mange timer i træk. Det går ud over koncentrationen, og produktiviteten falder. Andre vil trives i netop at holde dampen oppe, når nu de alligevel er i gang.
Neela Maria Sris, psykolog og direktør i psykologhuset Encounter
Læs, lyt og bliv klogere
Efter at have læst interviewet søndag med Danmarks mest erfarne diplomat med baggrund i 40 års tjeneste i Washington, Beijing og Berlin, opfordrer jeg alle, inklusive politikere, journalister, rådgivere, til at læse og tage ved lære af Friis Arne Petersens kloge og indsigtsfulde ord om verdens nuværende tilstand. Fundamentet for hans viden er mange års erfaring efter samtaler med indflydelsesrige personer i de lande, der afgør vores fremtid.
Om mange år, når vi forhåbentlig har lagt nutidens skræmmende utryghed bag os, vil man spørge, hvorfor lyttede vi ikke til denne erfarne mands kloge ord?
Læs, lyt og bliv klogere. Der er håb forude.
Bodil Damgaard, Køge
Meter i sekundet
Vedrørende Søren Hansens indlæg forleden her i Berlingske, hvor han argumenterer for at meter i sekundet, SI-systemet, alene bruges overalt i verden. Her må jeg korrigere ham. Ved tv bruges tommer, og inden for luftfarten bruges overalt i verden knob. Mange faggrupper har deres egne måleenheder. Der er derfor ingen grund til, at vi inden for vindstyrker mht. vejret ikke bruger kilometer i timen ved siden af meter i sekundet.
Det vil med kilometer i timen derfor for menigmand give en bedre fornemmelse af, hvor meget det reelt blæser.
Steen Lund, Dragør
Hæv nu indlånsrenten
Berlingske bragte forleden en oversigt over de 50 største danske virksomheders indtjening.
Heriblandt var mange banker anført med stor forøgelse af gevinsten, og blandt disse fremstod Jyske Bank og Sydbank helt overdrevent.
Nationalbanken har 3. februar igen hævet renten på bankernes indskud. Denne gang med 0,35 procent.
På den baggrund er det til forundring, at bankerne i almindelighed igen undlader at hæve indlånsrenten for de menesker, der er så venlige at lade deres penge stå i banken.
Udover, at den venlige skare ingen renteforhøjelse får, så er de overplastrede med gebyrer til banken.
Man må spørge: »Hvorfor er det hele tiden aktionærerne, der skal tilfredsstilles?«
Hvad er årsagen til, at de kunder, der indskyder penge, ikke må få del i gevinsten fra Nationalbanken?
Finn Ortved Petersen, Frederiksværk