Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Én børnehavepædagog til tre stuer, men tre dyrlæger til fire kvier

Mens det kan skorte på børnehavepædagoger, er der åbenbart ingen mangel på dyrlæger, når Fødevarestyrelsen skal kontrollere kbier, skriver Kirsten Bæk-Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix

Normering til henholdsvis børnehaver og kødkvæg

For cirka tre uger siden fik min mand og jeg besøg fra Miljø- og Fødevareministeriet. Kl. 8.15 kørte to biler med tre dyrlæger ind på vores gårdsplads.

Vi har et mindre landbrug med fire kødkvægs-kvier (angus), som går og afgræsser vores eng. Det skal her tilføjes, at det er sidste år, vi har kreaturer.

Heldigvis var jeg kommet i tøjet, så jeg kunne »modtage« dem. Jeg kiggede lidt, da jeg så tre dyrlæger stige ud af bilerne.

Jeg prøvede at være humoristisk og spurgte, om de skulle se til mine tre høns, hvortil de svarede, at de »skulle kontrollere fire køer«. »Det har vi ikke,« fortalte jeg. »Men vi har fire kvier. Vi har haft kødkvæg i cirka 22 år.« Jeg inviterede dem på kaffe, da vi stadig ikke havde fået morgenmad.

Samme dag læste jeg en klumme i Berlingske af Sarah Iben Almbjerg, hvor hun skriver om, at det føles som om hun afleverer sit barn i en papkasse, når hun afleverer ham i børnehaven. Hun skrev bl.a., at der var én pædagog til tre stuer.

Kan læserne se sammenligningen? Tre dyrlæger til fire kvier. Det er fuldstændig surrealistisk, som en nabo sagde.

Jeg siger ikke, at miljøkontrollen skal afskaffes, men helt ærligt: tre uddannede dyrlæger bruger en time på at kontrollere vores fire kvier!

Kirsten Bæk-Jensen, Skjern

Højesterets ansvar?

I forbindelse med drabet på tre kvinder på Østerbro i februar og marts i år er en person varetægtsfængslet, sigtet for drabene.

Det er nu kommet frem, at den sigtede tidligere har afsonet en dom på syv års fængsel for drabsforsøg og voldtægt mod to kvinder.

Ved domsafsigelse for disse forhold i 2012 nedsatte Højesteret byrettens og landsrettens forvaringsdomme til syv års fængsel stik mod Retslægerådets anbefaling om en forvaringsdom.

Hvis den sigtede bliver dømt for drabene på de tre kvinder, kunne man så forestille sig, at de pårørende kunne drage Højesteretsdommerne til ansvar for drabene og dermed sagsøge dem?

Steffen Bjarnø Hansen, Snekkersten

Mindre pensions-bureaukrati, tak

Det er meget beklageligt, at mange på arbejdsmarkedet bliver slidt ned, så de ikke kan arbejde til den af politikerne fastsatte pensionsalder.

Alle politikere vil nu etablere systemer, hvor disse medborgere kan blive undersøgt – og måske blive godkendt – til at modtage folkepension, inden den normale, fastsatte pensionsalder. Det er meget prisværdigt.

Men hvorfor skal det være så bureaukratisk?

Hvorfor lader man ikke medborgere spare op til egen pension, hvis de kan? Og dermed give dem mulighed for at forlade arbejdsmarkedet i god ro og orden og efter egen beslutning – uden at skulle underkaste sig bureaukratiets intimiderende omklamring?

I sin tid var der noget, der hed kapitalpension. Man kunne indsætte op til 20 pct. af sin årsindkomst på en kapitalpensionskonto. Det hedder nu Alderspension, hvor man kan indsætte 5.200 kr. om året. Ja, man tror, at det er løgn. Hvis man har fem år til folkepensionstidspunktet, kan man indsætte 48.000 kr. om året. Det bliver til ingenting. Det må selv folketingspolitikere kunne forstå.

Jeg kunne blive ved og tale om ratepension, der også er at gøre grin med folk, og som i hvert fald ikke sætter nogen i stand til at bestemme selv, hvornår de vil gå på pension.

Hvorfor skal det være så bureaukratisk? Hvorfor skal medborgere, der har ydet deres, intimideres på den måde? Hvorfor ikke give folk mulighed for selv at beslutte, hvornår de vil gå på pension?

Michael Thøgersen, Frederiksberg

»Ghetto-loven« burde også gælde for Nørrebro

Flere kommuner arbejder for øjeblikket med at iværksætte den såkaldte ghettoplan, dvs. at kommunerne af staten tvinges til at sørge for, at de enkelte kvarterer i byerne opfylder forskellige kriterier mht beboersammensætning. Planen er iværksat primært for at fremme integrationen, og f.eks. i Aarhus planlægger man endog at nedrive boligblokke for at ændre på sammensætningen af beboerne.

Det er typisk de enkelte boligforeninger der må holde for, men spørgsmålet melder sig, om ikke man burde anlægge et bredere syn på sagen, hvis man virkelig ønsker at fremme integrationen?

Hvad med et kvarter som Nørrebro i København, burde man ikke udarbejde en eller anden form for ghettoplan for dette område? En eller anden opdeling af området i mindre områder, og så iværksætte forskellige tiltag for at få en bredere sammensætning af beboerne. Selv om der også er tale om private udlejere, bør det forsøges, evt. ved hjælp af ekspropriation. De gode tanker om integration burde gælde for alle medborgere i dette land.

Erik Schmidt, Silkeborg