DRs dokumentar »Sexisme i musikbranchen« cementerer, hvorfor #metoo altid vil være aktuel, og hvorfor vi allesammen skal være en del af den bevægelse.

Noget af det fineste, som vi har i den her verden, er hinanden. Derfor er det ganske naturligt, at vi har en stor tillid til dem, vi arbejder sammen med, og dem, vi arbejder for. Det er ingen hemmelighed, at Danmark er en nation bygget på tillid; og derfor slår det revner i vores tro, når den tillid bliver brudt. Det er endnu mere smerteligt, når den tillid ryster det grundlæggende menneskesyn, som vi har.

Sexismen er reel, og jeg misunder ikke kvinderne, når man ser på, hvor hårdt de har det, og hvor meget de skal stå på mål for. Det er dybt foruroligende i et moderne samfund som vores, at man stadigvæk måler kvinder på deres udseende, påklædning, og på hvor »villige« de er. Vi mænd har et fælles ansvar for at bekæmpe disse sexistiske tilgange, hvad end det er dumsmarte bemærkninger, mærkværdige tankegange eller upassende berøringer.

Dette samfundsproblem har været her længe, ​​og det er på alle niveauer i samfundet, og de mennesker, der ikke kan indse det, er blændet for forståelse.

Det eneste, jeg kan misunde kvinderne, er det fællesskab og den rygdækning, som de har med hinanden. Da jeg stod frem med min episode med Lizette Risgaard, så stod jeg alene. Ja, ja. Flere ministre, skuespillere, borgmestre, fagforeningsbosser og andre mennesker skrev private og søde beskeder. Men ultimativt stod jeg alene. Der har efterfølgende været mænd og kvinder, der alligevel betvivlede, om det nu var smart at gøre. Den tvivl kommer igen, og igen – men ikke hos kvinderne. Heldigvis.

På mange måder ligner Martin Brygmanns forsvar et klassisk seriekrænkereksempel. Man benægter, og man undskylder, nogle gør så selv det forkerte ved at undskylde og så benægte. Det er på mange måder nyttesløst for Martin Brygmann at skabe tvivl, når der er dokumentation. Man skulle tro, at disse store skikkelser havde lært noget af #metoo.

Forhåbentlig har de det nu, og forhåbentlig kan musikerne stille sig over på den rigtige side af historien; på den side, hvor politikerne, fagforeningerne, journalisterne og skuespillerne står. Én ting er nemlig sikkert: Vi er stærkest, når vi står sammen, og den styrke skal vi bruge på at få et tiltrængt systemskifte.

Lad os bekæmpe sexismen. Sammen.

Emil Karred Sommer, stud.scient.pol.