Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En advokat skal alene varetage kundens interesser

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Administrerende direktør i FSR - Danske Revisorer, Charlotte Jepsen, hævder i et indlæg i Berlingske 21. oktober, at advokatbranchen »bruger retssikkerheden som gidsel til at blokere for fri konkurrence på rådgivningsmarkedet«.

Som praktiserende advokat og almindelig borger i et retssamfund må man tage sig til hovedet over den udmelding. Der er nemlig allerede fri konkurrence på rådgivningsmarkedet. Det er blot ikke tilladt at markedsføre sig som lige præcis advokat, hvis ikke man overholder de rigide, men velbegrundede, regler, der gælder for netop advokatfaget. Revisorerne mener tilsyneladende, at de regler er ligegyldige for advokater, som ikke beskæftiger sig med retssags- og tvistebehandling, og at hele advokatmarkedet derfor burde liberaliseres. Men det er ganske enkelt forkert.

De regler, som advokater er underlagt, er bl.a. omfattende regler til at modvirke interessekonflikter. Disse regler er revisorer ikke underlagt. Og de regler har overordentlig stor betydning i enhver situation, hvor parterne har modsatrettede interesser – hvilket vil sige ikke kun i retssager, men i en meget lang række kommercielle (og ikke-kommercielle) relationer.

Risikoen for interessekonflikter tages i praksis yderst alvorligt på advokatkontorerne, og enhver potentiel klient som henvender sig bliver typisk screenet elektronisk for at afdække risikoen for konflikt. En interessekonflikt, eller blot mistanken om en sådan, kan potentielt have ødelæggende konsekvenser, hvilket Bech-Bruuns rolle i sagen om udbytteskat er et eksempel på.

Selv i et mindre advokatfirma sker det helt jævnligt, at vi må takke for en henvendelse, men sige nej til at påtage os en sag, fordi sagen kan risikere at bringe os i en interessekonflikt over for en anden klient. Dette gælder uanset, hvor fagligt og økonomisk interessant en sag, der er tale om. Vi er derudover afskåret fra f.eks. at ansætte en medarbejder eller optage en partner, hvis den pågældendes ankomst vil indebære, at advokatkontoret derefter vil befinde sig i en interessekonflikt i forhold til en eksisterende klient.

Konsekvensen af revisorernes forslag er, at man som kunde og borger i retssamfundet berøves muligheden for at være sikker på, at den betroede rådgiver – advokaten – alene varetager kundens interesser. Det er hverken kunden eller samfundet tjent med. Frederik Bue Johnsen, advokat, Frederiksberg

ADAM er tilgængelig for alle

Lars Christensen foreslår i sit indlæg i Berlingske om økonomiske modeller 19. oktober, at modellerne udsættes for konkurrence, så der kan komme flere og forhåbentlig mere kvalificerede økonomiske forudsigelser. Det lyder godt, men det er lettere sagt end gjort at udvikle nye brugbare modeller.

Det er imidlertid allerede nu muligt at konkurrere med Finansministeriet om at lave den bedste prognose for dansk økonomi og den mest retvisende beregning på de økonomiske effekter af politikforslag. Finansministeriet bygger mange af sine beregninger på ADAM, som drives og udvikles i Danmarks Statistik, og ADAM er tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside.

På ADAMs hjemmeside analyseres forskellige politiktiltag, effekterne kan frit downloades, og der er abonnementsordninger for ambitiøse brugere. For at gøre ADAM lettere at bruge tilbyder Danmarks Statistik serviceydelser i form af banker med fremskrivning og formodeller, som kan hjælpe modelbrugeren med at lave forudsigelser og scenarier.

Når ADAM ligger hos Danmarks Statistik, skyldes det, at man valgte et armslængdeprincip, dengang man begyndte at udvikle ADAM. Armslængdeprincippet sikrer, at modellen udvikles og modellens parametre fastsættes åbent og uafhængigt, samt at andre har adgang til de redskaber, der bruges i de økonomiske ministerier. Nikolaj M.D. Hansen, fuldmægtig, Danmarks Statistik

Sørgelig læsning

Det er meget sørgelig læsning, når Mica Oh stiller sig op og skælder hvide mennesker ud for noget, som ikke har været tiltænkt som værende krænkende. Jeg er aldeles enig i, at vi ikke må glemme historien, for da er vi dømt til at gentage den, men nærmest at drive heksejagt på folk, som iklæder sig en anden kultur end deres, er at gå den gale vej.

I så fald slår man en stor befolkningsgruppe oven i hovedet og kalder dem racister, selvom det ikke var deres hensigt. Tværtimod kunne det være for at hylde lige netop en kultur, der ikke er deres. Horfor ikke tage det til sig og dele ud af sin kultur, give folk lov til at vise deres solidaritet på en respekt fuld måde, leve side om side som mennesker? Jeg er bange for, at man får den modsatte effekt ved at være efter folk og kridte banen op i sort, rødt, gult og hvidt. Frederik Jørgensen, Faxe