Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Empati kan ikke købes for penge

»Den vigtigste egenskab hos plejepersonalet, empati, er altså ikke noget, man kan lære på et kursus. Det er heller ikke noget man kan købe sig til, så stop den automatreaktion med 'mangel på resourcer', hver gang der er noget i den offentlige velfærd, der med berettigelse kritiseres,« skriver Anna Dawids. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Min gamle elskede mormor havde en fin livsfilosofi: »Man skal huske at stille sig på den anden side af skranken«.

Hvis alle, også personalet på plejehjemmene, levede efter den livsfilosofi, så var det ikke nødvendigt med efteruddannelse/kompetenceudvikling, og den vigtigste egenskab hos plejepersonalet, empati, er altså ikke noget, man kan lære på et kursus.

Det er heller ikke noget, man kan købe sig til, så stop den automatreaktion med »mangel på ressourcer«, hver gang der er noget i den offentlige velfærd, der med berettigelse kritiseres.

Når du står der med den ældre demente patient, så opfør dig over for ham/hende sådan, som du selv ville ønske at blive behandlet.

Så nemt er det.

Anna Dawids, København

Museernes formål

Vi hører på TV Nationalmuseets direktør udtale, at de skal følge med udviklingen. Er der noget, som jeg har misforstået? Jeg troede, at museer skulle fastholde billedet af, hvad der var – både i billed, tekst og display.

Holger Hagelberg, Hellerup

Åbningsfest hos Netto

Butikkerne gør, hvad de skal, men besøget af kunder afspejler danskernes generelle opførsel. Myndighederne roser vores »holden afstand«. De færdes åbenbart ikke ude i samfundet. For det passer ikke. I bund og grund er det mangel på god opførsel og nærvær. Vi gamle har lært at tage hensyn til andre og give hinanden plads. Vi viger – går gåsegang – når vi passerer andre. Desværre har mange i de yngre generationer ikke lært denne adfærd.

Merete Holdt, København

KRINS

For at få information direkte fra eksperten, gik jeg i går til apoteket: Hvad skal jeg som almindelig borger vælge og hvad er stykprisen – for et mundbind. Svaret var: du skal vælge Standard 2, prisen er otte kr. pr. stk., men vi har udsolgt for i dag. Kan jeg med fordel købe flere på en gang? Ja, fire stk. til 32 kr. (sic). Så kan mundbindet vel bruges flere dage? Nej kun én dag.

Så, kære folketing: tiden er inde til at kalde mundbind for KRitisk INfra Struktur. Hvis I ikke sætter en rimelig maksimumpris for et stk. mundbind, når/hvis I indfører brug af mundbind i det offentlige rum, vil en firepersoners familie for alvor blive tvungen til at blive hjemme. Ikke alle vil have de krævede 900 kr. om måneden for dagligt at kunne gå udendørs. Det må være social skævhed, så det batter. Det er naturligvis meget udansk og imod de gængse markedskræfter at sætte en maksimumpris for et almindeligt mundbind; i dette tilfælde vil jeg dog stemme for, at vi opretter et dansk »systembolag«, hvor vi kan købe visse varer til faste, rimelige priser.

Karen-Lisbeth Jensen, Hillerød

Hvorfor er ældreplejen et lavtlønsområde?

Vi lever i en tid med et voksende antal ældre, samtidig med at arbejdstiden er blevet kortere. Det har en dobbelt effekt på omkostningerne på ældreplejen! De ældre lever længere, og det stiller større krav til plejen.

Hvorfor blev der i TV 2-debatten ikke fokuseret på de ansvarlige statsministre, der i de seneste ti år har skåret ned på den økonomiske støtte til plejehjemmene i stedet for at skrue op for den? Glem alt om Foghs misforståede »Minimalstat«.

I TV 2-udsendelsen så vi, at der er forskel på normeringerne hos de forskellige kommuner. Jeg troede, at udligningen skulle sikre ensartede forhold for borgerne i Danmark.

Det er ikke kun plejepersonalet, der skal se sig i spejlet. Det er også de pårørende. I TV 2-debatten 30. juli savnede jeg, at der ikke blev spurgt, hvor ofte de pårørende i gennemsnit besøger deres ældre på plejehjemmene. En borgmester på Sjælland har foreslået, at de pårørende selv skal hjælpe med, men det er skudt forbi.

Det er et spørgsmål om mange flere penge til ældreplejen, så det ikke skal være et lavtlønsområde, men et eftertragtet job. Der skal være mere tid til, at den enkelte plejer kan tage sig af hver enkelt beboer. Det skal ikke være en café med hurtig betjening, men et sted, hvor de mange ældre, som har bidraget til vor tids velfærd, får en god tid på »Endestationen«.

Holger Hagelberg, Hellerup