Musks splittelse er sikkerhedspolitik

Elon Musk har udtrykt støtte til det tyske højreorienterede parti AfD og direkte kritiseret den engelske premierminister. Fælles for denne indblanding er ønsket om at styrke den europæiske højrefløj, der vil skabe et mere fragmenteret Europa.

I 2021 beskrev Elridge Colby, en kommende nøglefigur i det amerikanske forsvarsministerium, hvordan USAs sikkerhedspolitik skal sikre amerikanske virksomheders adgang til verdensmarkederne. Den største udfordring mod dette er regionale dominerende magter, der militært eller økonomisk kan begrænse denne adgang eller gøre markeder mindre profitable, for eksempel gennem told.

Derfor betragter den kommende amerikanske regering Kina som dets absolut største modstander, da Kina på sigt vil blive magtfuld nok til at kunne forværre amerikanske virksomheders vilkår i Asien. Tilsvarende ville et samlet Europa, ledet af EU, være en stor modstander, da denne har tilstrækkelig økonomisk styrke til at indgå handelsaftaler, der favoriserer Europa.

Et fragmenteret Europa giver derimod USA større magt over bilaterale forhandlinger med individuelle europæiske lande.

Dermed kommer amerikansk indblanding i europæisk politik til at fortsætte med henblik på at skabe fragmentering.

Laust Kreiberg Fricke, cand.merc., Frederiksberg

Trump har sat tyk streg under EU-hæren

Vi har altid haft USA som vores nærmeste allierede. Vi har loyalt fulgt med dem i Irak, ladet dem bygge baser på Grønland og delt ud af FEs oplysninger, når NSA bankede på døren. Set fra vores stol har vi gjort alt det rigtige for at holde os gode venner med amerikanerne. Men hvad gør man, når man med Donald Trump fortæller, at det ikke er godt nok?

Trumps udtalelser den seneste tid har lært os, at selvom vi hopper, hver gang han beder os om det, er det, som om det aldrig er højt nok.

Når man som NATO-land, og som tæt allieret, kan finde på at sige, at det ikke kan udelukkes, at der anvendes militær magt eller økonomiske sanktioner til at overtage Grønland, sætter det så dybe sår i tilliden mellem os og vores, indtil nu, amerikanske venner.

Når verdens stormagter som USA og Kina eskalerer handelskrige, bliver EU fanget i en uundgåelig malstrøm af økonomisk og geopolitisk usikkerhed. Både Trump og Biden har intensiveret handelsrestriktionerne mod Kina, og konsekvenserne mærkes direkte i Europa, hvor EUs indre marked overstrømmes af billige kinesiske varer. Samtidig står europæisk teknologi og produktion over for nye udfordringer i et globalt spil om magt og dominans.

Det kan godt være, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at man skal tage Trump alvorligt, men ikke bogstaveligt, men at komme med sådanne udtalelser som Trump har gjort som NATO-allieret og som den frie verdens leder, er så alvorligt, at de bør tages bogstaveligt. Hvad gør vi, hvis Trump faktisk går ind i Grønland? Eller sætter tårnhøje toldafgifter på danske varer i et regulært raserianfald som en fireårig, der ikke må få en pose Haribo-slik med hjem fra supermarkedet.

Når USA udgør så stor en del af NATO, er det svært at regne med, at landet skulle komme os til undsætning, hvis det faktisk skulle ske, at USA bruger militære midler i Grønland. Vi har ikke en plan B.

Så hvad er svaret? Skal Europa fortsætte med at stole på transatlantiske alliancer eller træde i karakter som en selvstændig aktør på verdensscenen? Vi mener, at det er på tide, at vi sætter alvorligt ind på en EU-hær – ikke kun som et forsvarspolitisk værktøj, men også som en strategisk nødvendig markering af europæisk handlekraft.

Vi kan ikke stå alene, men hvis vi satser på USA som vores vigtigste allierede, står vi allerede helt for os selv.

Maj E. Steenslev, EU- og udenrigsordfører for Radikal Ungdom, og Anastasia Milthers, landsforperson for Radikal Ungdom

Vrøvl om opdrætsfisk

Fiskehandler Jakob Clausen, Aarhus, har de senere dage været hyppigt citeret i medierne, inklusiv to sider i Berlingske 12. januar: Han vil ikke længere sælge opdrætsfisk, men taler stort set kun om laks. I Danmark opdrættes hovedsagelig ørred.

Clausen siger: »Det er noget lortefisk, og det er uegnet som menneskeføde.« I stedet skal vi spise vildlaks (som der er for få af) eller tobis og de andre småfisk (som folk ikke vil spise), der bruges til fiskefoder. Da fiskeriet ikke kan tilfredsstille efterspørgslen, producerer fiskeopdræt nu over halvdelen af verdens spisefisk. Fiskefoder indeholder kun 1/3 fiskemel og -olie lavet af de nævnte småfisk samt afskær fra fiskeindustrien. Resten er vegetabilske produkter, tilsat vitaminer og mineraler.

Clausen mener, at fiskeopdræt er »en ulækker produktion«, »usundt« og »kunstigt«. Er det mere unaturligt end opdræt af kyllinger, grise, lam, kvæg? Der er også alt for få vilde landdyr til at opfylde fødebehovet. Desuden udnytter fisk foderet langt bedre end nogen land-husdyr.

Der er ingen rimelige argumenter for at forsage opdrætsfisk. Fiskeopdræt beskyldes for at forurene, men det samme gælder jo både fiskeri og landbrug. Alternativet veganisme kræver »planteopdræt«, som også beskyldes for at forurene, skade biodiversitet og klima.

Det er farligt at leve. Man kan dø af det.

Knud Larsen, Hvidovre

Galninge i øst og vest

Tidligere skulle fredselskende mennesker og nationer kun forholde sig til en galning i øst. Nu også til en i vest. Forskellen er blot, at galningen i vest kun er valgt for fire år. Grønland består, præsidenter forgår!

Michael Stein, Hillerød

Biodiversitet for træmænd

Når man kører gennem den idylliske og bevaringsværdige landsby Høsterkøb, kan man undre sig over, at der i skoven, som flankerer den smukke Høsterkøbvej, er fældet en del træer, som Naturstyrelsen bare har ladet ligge – tæt op mod vejen, så alle kan se skrammellegepladsen.

Og ja, det kalder jeg det. Skrammellegeplads. Det ser sjusket og uordentligt ud, at der ligger en masse faldne træer og stritter. Det ser ud, som om der har været en ordentlig omgang Bodil, og at ingen har haft kræfterne til at rydde op.

Det er fint nok med det nye sort om biodiversitet. Ingen diskussion om det. Men det virker tåbeligt, at når man som i Høsterkøb bestræber sig på at værne om det bevaringsværdige i byen, at færdselsåren gennem byen så skal skæmmes af et stort antal faldne træer ikke meget mere end en armslængde fra de turistbusser, som tager turen gennem Høsterkøb for at vise idyllen frem til passagererne.

Kunne man ikke opfordre til, at man rykker biodiversiteten lidt længere ind i skoven, så de faldne træer ikke er det første, man får øje på, i Høsterkøb. Ormene, billerne og larverne er nok lige glade med, om de skal mæske sig i skovens dybe, stille ro eller helt ude i gadebilledet.

NB: Når nu biodiversiteten vægtes så højt, hvorfor har man så planer om eventuelt at rive Palads-biografen ned? Denne flade vittighed selvfølgelig for at opbløde overstående budskab fra en vaskeægte træmand.

Jesper Winther Andersen, Hørsholm

Trump Jr., begynd venligst hjemme

En del af mit hjerte tilhører Grønland. Jeg har haft den store glæde at besøge alle grønlandske byer igennem mine 38 år som læge.

Grønland og Danmark har et mangeårigt samhørighedsforhold. Men selvfølgelig tilhører Grønland grønlænderne. Trump Jr. besøgte Nuuk i fire-fem timer og kom så tæt på samfundet, at man få timer senere kunne stemple danskerne som racister.

Er det mon korrekt? Grønland er et væsentlig bedre samfund end det, som USAs egne arktiske befolkninger lever under. Infrastrukturen, selvbestemmelsen, kulturhistorien og den arkitektoniske standard er højere. I Alaska inddrages den oprindelige befolkning kun begrænset, når økonomiske forhold afgøres – eksempelvis olie og minedrift.

Trump Jr. kunne rejse til Alaska og se på, hvad USA kan hjælpe den oprindelige befolkning med for at bedre deres leveforhold og fremtidsmuligheder. Jeg tror, at Trump Jr. og kolleger har udvidet deres horisont ved at opleve, at Grønland på mange måder er et velfungerende samfund skabt i fællesskab af to små befolkninger fra Danmark og Grønland. USA kunne lære af dette i stedet for at beskylde os for racisme – en racisme, som USA fortsat lider voldsomt under. Kære Trump Jr., begynd venligst først hjemme.

Jeg håber, at Grønland, DK og USA står sammen, når alt kommer til alt. Hvem skulle dog have glæde af andet?

Preben Homøe, Køge

Nej til særordninger for indvandrere i uddannelsessystemet

Det danske uddannelsessystem reflekterer vores samfund og bygger på principper om lighed, hvor alle har de samme muligheder for at opnå en uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet, hvis man arbejder for det.

Men vores uddannelsessystem har særordninger for indvandrere, som bryder med disse principper. At faget »Dansk som andetsprog A« bliver sidestillet med »Dansk A«, giver dem en uretfærdig fordel og underminerer, hvor vigtig dansk som kompetence er på arbejdsmarkedet.

Dansk som andetsprog A er en anden faglig disciplin end Dansk A. Dansk som andetsprog A er designet til elever, der har brug for at lære dansk. Formålet med faget er respektabelt, men det matcher ikke de samme krav, som stilles i Dansk A.

Sprog er en grundlæggende kompetence på det danske arbejdsmarked. Evnen til at kommunikere flydende på dansk er ikke blot en detalje, men et krav for at kunne fungere i mange brancher. Manglende sprogfærdigheder forringer samarbejdet mellem kolleger og skaber misforståelser.

Ved at sætte Dansk som andetsprog A på lige fod med Dansk A sender vi et signal om, at det er acceptabelt at mindske kravet om sproglig kompetence. Dette forringer kvaliteten af vores arbejdsstyrke og risikerer at udvande det danske sprogs status som en af de vigtigste byggesten i vores arbejdsmarked. Et solidt sprogfundament er nødvendigt for at sikre god kommunikation og en høj grad af professionalisme.

Dansk som andetsprog er et vigtigt fag, men det bør ikke bruges som en adgangsgivende kvalifikation på samme vilkår som Dansk A. Hvis vi ønsker at bevare et arbejdsmarked, der er bygget på faglighed, kommunikation og samarbejde, skal vi sikre, at sprogkravene er ens for alle.

Lighed betyder ikke at sænke barren for nogle, men at sikre, at alle møder samme standarder.

Nikita Nielsen, medlem af Dansk Folkepartis Ungdom, Esbjerg

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk