Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Eleverne har vel også et ansvar

Debattørerne har glemt deres egen barndom og de nogle gange raffinerede metoder, der blev taget i brug i kampen om ledelsen i klassen. Blandt drenge var det ofte rå kraft og blandt pigerne ofte mere sofistikeret udstilling af andre piger, skriver Birgitte Willumsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor handler den nødvendige debat, som selvfølgelig er blusset op efter TV 2-dokumentaren om mobning og ydmygelser på Herlufsholm, kun om Herlufsholms ledelses ansvar, de riges og elitens manglende indsigt, kongefamiliens dilemma et cetera. Hvorfor fokuseres der ikke meget mere på dem, det handler om, nemlig eleverne og deres ansvar for mobning og hierarki?

Jeg ved, at lignende historier kunne komme frem ved fokus på alle andre kostskoler, ja selv almindelige skoler og skolegårde.

Det er som om, det kun er de voksnes ansvar, og det er det selvfølgelig også, men ikke kun. For det er faktisk endnu mere børnenes eget ansvar, især på kostskoler, hvor ingen har mulighed for at slippe væk og i ly i eget hjem.

Debattørerne har glemt deres egen barndom og de nogle gange raffinerede metoder, der blev taget i brug i kampen om ledelsen i klassen. Blandt drenge var det ofte rå kraft og blandt pigerne ofte mere sofistikeret udstilling af andre piger.

Jeg kan huske fra min egen barndom i 1949, hvor jeg gik i skole i USA, at en af pigerne var jaloux på mig, og ja, vi taler om små piger på ni år. Ved indsamling dengang til Marshall-hjælpen sagde hun med høj stemme i skolegården, så alle kunne høre det: »Look what we are doing for you in your poor, poor Europe – and don't you ever forget it!«  Jeg kan huske ydmygelsen, alles øjne, også lærernes, og har aldrig glemt det.

Hvorfor ikke i stedet for at udskamme særlige skoler og sociale lag bruge dette til at erkende og fatte, at »små søde unger« har nogle sider og kampe indbyrdes om at være i toppen. Sådan har det altid været og nok værst på kostskoler. Hvorfor ikke bruge det til at skride mere ind og som lærere og skoleledere være meget mere opmærksomme på netop det? Birgitte Willumsen, København

Aalborg Portland og cementen

Ingen kan producere cement uden at frigive CO2. Ingen kanfemstille beton uden at bruge cement.

Den reelle overvejelse er derfor ikke, om Aalborg Portland fortsat bør fremstille cement, men hvorvidt samfundet fortsat skal bruge beton. Jeppe Vangsgaard, Aalborg

Forvirring om afstemningen

Hørt i radioavisen DR onsdag morgen kl 8.: »Afstemningen drejer sig om at stemme ja eller nej til fortsættelse af forsvarsforbeholdet!«

Det er helt korrekt, men kan nok forvirre svage sjæle. Ole Borg, Hellerup

EU og sikkerheden

Den snarlige afstemning om EUs forsvarsforbehold fremkom meget opportunistisk lige nu, hvor Europa er midt i en katastrofal krig. Politikerne mente, at dette måtte være det rigtige tidspunkt, hvilket dog risikerer at udstille de store problemer med EU som forsvarsalliance.

Indtil nu er EU ikke trådt frem med seriøse bidrag til en løsning, snarere tværtimod. På grund af Tysklands tydelige uvilje til at gribe ind til Ukraines fordel afhænger alt fortsat af individuelle EU-landes indsats. På den måde er det opportune tidspunkt for Danmarks tilslutning til EUs forsvarssamarbejde blevet til en fremhævelse af EUs manglende evne til at levere et meningsfuldt forsvarssamarbejde.

Seneste krise i EU var coronakrisen, hvor Danmark blev tvunget til at stille garantier for lån til støtte, mest til de sydlige EU-lande. Der blev Danmark trukket langt ud over, hvad traktater og euroforbehold kan holde til med forpligtelser, som vi skal svare for i årtier. Jeg skrev i den anledning om problematikken, og Berlingskes koncernchef, Anders Krab-Johansen, skrev kort efter en kommentar med en uforbeholden støtte til EU, specielt på grund af den økonomiske og sikkerhedspolitiske betydning.

»Personligt er jeg tilhænger af EU og nærmest glødende tilhænger, når jeg sidder ved tastaturet og skriver fra Berlin. Problemerne ved EU synes små, når perspektivet er et Europa med krig, kommunisme, lukkede grænser og et jerntæppe gennem Europa.«

Synspunktet er, at EU er garant for fred i Europa. Jeg mener, det trænger til en revision, for det er åbenlyst fejlagtigt, set i lyset af Ruslands invasion i Ukraine.

Problemet er, at Tyskland ikke bidrager til fred, fordi landet opfører sig opportunistisk og slapt over for den russiske aggression. Hvordan skulle det hjælpe Danmark at stille sig bag tysk selviskhed i EUs sikkerhedspolitiske strategi? Indtil nu har vi ikke set nogle fornuftige tegn på, at EU kan håndtere sikkerhedspolitik. Hans Christensen, Dragør