Ej blåt til lyst

»Hveranden dag bringer nye kommentarer til rejsekortet, positive og negative, men uden at det fremstår helt tydeligt, hvori det lyksalige ved kortet består.«

Rejsekort skal forklare 800.000 forglemmelser
ARKIVFOTO. To måneder før salget af klippekort stopper i Hovedstaden, tvivler politikere stadig på rejsekortet. (se Ritzau historie 021307) 816.000 gange har rejsende i metro, tog, og busser fået en bøde i år, fordi de har glemt at tjekke ud med deres rejsekort, skriver Ekstra Bladet. Politikere om rejsekort-kaos: Klippekortet må forlænges BV.Hos Forbrugerrådet mener man, at antallet af bøder er vink med en togvogn om, at rejsekortsystemet langt fra fungerer optimalt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Danmark er i den grad blevet bombarderet med dramaserier af alle mulige slags. »1864« har netop afsluttet serien om et forskrækkeligt afsnit af Danmarks historie. For ikke så lang til siden rullede Dong – Goldmann Sachs dramaet på alle TV-stationer, og som noget af det sidste dukkede der et nyt afsnit op om det famøse blå rejsekort.

Vores allesammens trafikminister Magnus Heunicke kom endnu en gang på TV, nu skulle han nok ordne denne sag og få kortet på skinner! Jamen, er det ikke en fantastisk serie. Hveranden dag bringer nye kommentarer til rejsekortet, positive og negative, men uden at det fremstår helt tydeligt, hvori det lyksalige ved kortet består. Det er ikke helt nemt at få sig et rejsekort, der skal stemples ved hver påstigning, og så skal der stemples ud. Det smutter for nogle passagerer, og de bliver så straffet med bøder, som efterhånden i alt er løbet op på et stort millionbeløb. Ved gentagne tilfælde bliver man udelukket fra at benytte den offentlige transport.

Alle danskere har over skatten ydet kæmpebeløb til ikke bare IC-4 mølposesagen, men også til Rejsekortet, og så skal man stå model til dette. Det er simpelthen skandaløst.

Og vi har, endnu da, et simpelt billetsystem, som fungerer nemt og ligetil. Et klippekort i den rigtige farve skal have et klip, når du stiger på, sådan! Hvis du kommer af sted og har glemt at få klippekortet med, køber du bare et nyt på stationen eller hos supermarkedet.

Hvilke fordele har det blå rejsekort i forhold til klippekortet, for brugerne altså?