Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Efter Mariager-ændring: Nu må der være penge til en omfartsvej, der rent faktisk er nødvending

Fredensborg Slot i Nordsjælland. Skal en omfartsvej sende trafikken langt uden om Fredensborg bymidte? Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Som bekendt har Kim Christiansen (MF, DF) sørget for en omfartsvej ved Mariager til ca. 380 mio. kr., som åbenbart ikke er helt så efterspurgt lokalt, som KC har hævdet.

I Fredensborg By, hvor jeg bor, har vi i de sidste 50 år bedt og tryglet alle højere magter om en aflastningsløsning på de massive trafikmængder, der dagligt kører lige gennem byen på statsvejen A6. Bare for at nævne enkelte tal: Dagligt kører godt 1.500 tunge lastvognstog og over 10.000 personbiler gennem byen, og trafikken stiger med ca. fem pct. om året. De fleste af dem har ingen ærinder i byen og bidrager kun til en massiv støj- og luftforurening samt voldsomme rystelser mv. gennem den gamle kulturby. De fleste kunne mageligt anvende Helsingørmotorvejen, men det hensyn til byen ønsker ingen åbenbart at tage frivilligt.

Statsvejen A6 går fra Helsingør til Solrød ved Køge Bugt, en strækning på ca. 70 km. Vejen passerer på sit løb adskillige byer, som med tiden har fået bevilget og bygget omfartsveje. Den eneste by uden en sådan er Fredensborg.

KC var så venlig, sammen med andre politikere, at deltage i et særdeles velbesøgt borgermøde for et år siden. Her var der absolut ingen hjælp at hente fra KC, idet »alle midler var brugt« – tvært imod truede han såmænd med politiet – hvordan det så skulle hjælpe, for den massive trafik snegler sig i myldretiden gennem byen under passage af børneinstitutioner, læge- og tandlægeklinikker mv. samt et pænt stort antal bevaringsværdige og fredede ejendomme fra 1880erne, hvor den eneste trafik på det tidspunkt som bekendt udgjordes af hestekøretøjer.

Men nu må der da være hjælp at hente? For man må forstå, at vejprojektet ved Mariager kan reduceres med mindst 300 mio. kr., idet en kortere strækning åbenbart er rigeligt. Så KC, hjælp os nu – midler er bevilget og til rådighed, og alle højere magter er enige om, at en omfartsvej er den eneste realistiske løsningsmulighed. Det er ikke nogen skam at ændre mening. For Fredensborgs skyld, gør det nu – hellere i dag end i morgen. Og sørg så i mellemtiden for at henvise tunge køretøjer, der ikke har ærinder her, til at benytte Helsingørmotorvejen. Klaus L. Axelsen, Fredensborg

Maksimal straf

To medlemmer fra den berygtede Levakovic-Petrovic-klan skal nu fem måneder i fængsel. Dommen modtog de i forbindelse med en sag om tyveri af nogle skjorter, der udviklede sig til røveri. Det er to personer, som hver har alenlange lister af dømte forbrydelser bag sig. Intet er de blevet klogere af. Gennem en menneskealder har de levet med en kriminel løbebane. Nu er de igen dømt. Straframmen for deres forbrydelse er otte år, og de fik fem måneder. Hvad skal der til, før vaneforbrydere får maksimal straf? Med de latterlige småstraffe opnår samfundet vel kun, at der kommer langt flere ofre. Tænk, om man ved en tredje dom fast ikendte maksimal straf. Domstolene sparer tid og penge, og samfundet beskytter sine borgere. Morten Dreyer, Dragør

Stadsarkitektens rolle

Som Birgitte Borup skriver i AOK, er kritikken haglet ned over det ny byggeri ved Østerport Station, og BB stiller, som flere indlæg gør det, spørgsmålet: Hvem bærer ansvaret for godkendelsen? Det gør som bekendt Teknik- og Miljøudvalget, der nu ser ud til at fortryde. Lidt sent må man sige.

Men hvad der må undre meget er, at ingen af de mange indlæg spørger om, hvad stadsarkitekten har sagt eller gjort. Stadsarkitekten er udvalgets arkitekturfaglige rådgiver og deltager som sådan i udvalgets møder. Som rådgiver har embedet ikke ansvaret for de tilladelser, der gives, men det må være ret væsentligt at vide, hvad rådet i denne sag har været.

I Weekendavisen havde Julie Moestrup et interview med et medlem af udvalget om et andet projekt, der havde været forelagt udvalget, som enstemmigt havde kasseret det. Man kunne derefter læse, at arkitekten, der også er bygherre, havde indkaldt til et møde, hvor udvalget var blevet overtalt til at godkende projektet. Fremgangsmåden er i sig selv uhørt, og også her melder spørgsmålet sig, hvad stadsarkitektens rolle har været? Jeg håber, at en af de mange kritikere af Østerbro sagen tager det op. Gert Edstrand, arkitekt, Hørsholm

Hvorfor kvindekvote?

Jeg skal på vegne af Københavns Universitet finde medlemmer af et bedømmelsesudvalg til et professorat. Jeg får besked af universitetet på, at mindst et af udvalgets øvrige to medlemmer skal være en kvinde. Hvorfor? Jeg mener ikke, at man i en sådan proces kan skele til køn. Når man skal ansætte en professor, som er det højeste akademiske embede, er det afgørende, at bedømmelsen varetages af de bedste på området. Det er da muligt, at det kan blive en kvinde, eller to kvinder for den sags skyld. Eller to mænd. Eller en transfeminin og en transmaskulin. Kønnet eller kønsforståelsen er ikke afgørende her. Jacob Rosenberg, professor, overlæge, dr.med., Frederiksberg