De verserende historier om indiske børn, der mod forældrenes vilje er blevet bortadopteret til Danmark, har fået socialministeriet til at suspendere alle adoptioner fra Indien og andre lande pga. de ulovligheder, der er foregået i forbindelse med adoptionerne.
Det er hjerteskærende historier, og i Deadline (DR2) blev socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil interviewet om emnet. Ministeren er med god grund dybt rystet over sagerne og er enig i, at de skal undersøges.
Men lige så rystet bør hun også være over de mange danske børn, der uretmæssigt er blevet tvangsfjernet fra deres hjem. Der har været adskillige sager i Danmark, hvor det retslige grundlag for tvangsfjernelserne har været tvivlsomt og til stor gene og sorg for både børnene selv og deres forældre, der efter sagernes opklaring har været nødt til at få krisehjælp fra psykologer.
Hvorfor er fokus kun på de indiske forældres traumatiske tab af deres børn? Hvorfor ikke også på de danske forældres tab? Og hvorfor forholder de socialdemokratiske ministre, der har haft med området at gøre, sig ikke til de mange administrative fejl på børneområdet? Fejl og mangler er dokumenteret af blandt andre tænketanken Justitia.
Viveca Tallgren, Frederiksberg
Retssikkerhed går forud for relationer
Tætte allierede og international retsorden er begge vigtige udenrigspolitiske principper, når man er en del af det internationale samfund.
Danmark har altid prioriteret den internationale retsorden højt. På Udenrigsministeriets hjemmeside fremgår: »Danmark deltager aktivt i det internationale samarbejde for at sikre fred, sikkerhed og international retsorden.«
Tætte allierede er ligeledes en væsentlig del af det internationale samarbejde, men gode relationer må aldrig får lov til at underminere retssikkerheden, hvis de to hensyn kolliderer.
Prioriteringen af retssikkerhed er afgørende for at bevare tilliden til det internationale samfund.
Danmarks tætte relation til Israel må derfor ikke overskygge en undersøgelse af potentiel folkedrab, også selvom mistanken er rettet mod en stat, som vi anser for en tæt allieret.
Vores værdier må aldrig gradbøjes alt afhængig af, om det er vores »venner« eller »fjender«, som er anklaget for forbrydelser.
Derfor bør Danmark bakke op om en undersøgelse af, hvorvidt Israel har begået folkedrab i strid med Folkedrabskonventionen, især når flere menneskerettighedseksperter og ngo'er vurderer, at der kan være indikationer på folkedrab.
En domstolsprøvelse af anklagen, uanset hvilket resultat domstolen måtte komme frem til, er både med til at sikre retfærdighed for de mange omkomne og er samtidigt med til at opretholde en høj retsorden, idet forholdene vil blive undersøgt af en uafhængig domstol.
Man kan have forskellige holdninger til, hvorvidt Israel begår folkedrab i strid med folkedrabskonventionen, men kun via domstolsundersøgelse vil det være muligt at få en endelig afklaring af, hvorvidt der er hold i den alvorlige anklage, som lige nu er rettet mod Israel.
Uanset hvilket resultat domstolen måtte komme frem til kan det kun være i alles interesse, at forholdene bliver undersøgt af en domstol
Tanwir Ahmad, cand.jur., Brønshøj
Ligestilling blandt topledere
Tom Jensens kommentar i Berlingske 20. januar beskriver meget godt kompleksiteten og dilemmaerne, som er forbundet med kultur og politik i ligestillingsdebatten om kvindelige (top)ledere.
Jeg er meget enig i, at kulturen, som er tæt knyttet til den historiske udvikling, spiller en afgørende rolle i opnåelse af ligestilling.
Men det er ikke kun kvinder med lederpotentiale, som står med en udfordring.
Det er i høj grad også de ansatte, som skal ændre holdning og adfærd. Selvom to ledere objektivt set måtte være lige kvalificerede til en lederstilling, så kan en forudindtaget/fordomsfuld holdning blandt de ansatte gøre, at en kvindelig leder på forhånd mødes med en ubevidst skepsis, som resulterer i, at hendes lederskab ikke lykkes.
Som man siger inden for marketing: »perception is reality«. Altså, forventer man at få en dårlig leder, så oplever man det sandsynligvis også.
Om 50 år er jeg sikker på, at en kvindelig topleder ikke vil mødes af den samme skepsis som i dag. Simpelthen fordi, der på det tidspunkt vil være kommet mange flere kvinder op i lederhierarkiet, så man slet ikke vil tænke på vedkommendes køn. Men det tager tid at ændre en historisk kultur. Og i nogle tilfælde er det godt, og i andre tilfælde kunne man ønske sig, at det gik lidt hurtigere.
Derfor er det vigtigt, at vi løbende debatterer vore kulturelle værdiers fordele og ulemper, så vi ikke forhaster os med uovervejede love og regelsæt.
Peter Bøgelund, Dragør
Den offentlige trafik
Prisen på offentlig transport stiger endnu en gang. Her i januar med pristillæg på mellem ti og 14 procent. Problemet er, at prisen rammer befolkningen skævt, således at dårligst bemidlede mærker stigningerne hårdest.
Man savner politiske initiativer med visioner, der peger mod billigere og bedre offentlig transport.
Flere togsæt koster penge, omstillingen til elbusser koster penge, men de skal afsættes på budgettet, og det er her, at vores politikere er for sløve, eller også er de ligeglade.
De skal prioritere. Det er derfor, at vi har dem.
Hvor er visionerne henne?
Erik Tang, Klampenborg
ME og binyretræthed
Med interesse læste jeg kronikken om ME i Berlingske 20. januar.
I den anledning vil jeg gøre opmærksom på en bog, som jeg læste for otte-ti år siden. Den hedder »Binyretræthed« og er skrevet af James L. Wilson, udkommet på forlaget Aronsen.
Den beskriver, hvordan hormonsystemet er et symfoniorkester af »instrumenter«, der skal spille sammen og rent, for at kroppen er velafbalanceret. Går noget galt med dirigenten eller enkelte grupper af »instrumenter«, bliver der ingen symfoni. Det er ofte det, der er galt, når det kan være vanskeligt eller umuligt at stille en præcis diagnose og iværksætte en behandling, der kurerer sygdommen.
Læs den med samme interesse, som jeg læste artiklen og bogen, som jeg kan anbefale varmt.
Ingelise Hallengreen, Vanløse
Hvor er postkasserne?
Jeg har modtaget et tilbud om at deltage i screening for tarmkræft. Det vil jeg selvfølgelig gerne. Materialet, jeg har modtaget, er en brugsanvisning, en beholder til afføringsprøven, en vejledning og en kuvert. Det hele er let at forstå, så den prøve er hurtigt klar til at blive sendt afsted. Men hvor skal jeg sende den fra? Hvor finder jeg en postkasse?
Jeg går på nettet for at finde den nærmeste postkasse, så jeg går ned i byen til den, efter sigende, nærmeste postkasse, men den er fjernet. Faktisk er det umuligt for mig at finde en postkasse. Jeg ender med at gå hjem, henter min bil og kører til det nærmeste posthus.
Jeg synes, det er et mærkeligt (moderne) samfund, der ikke har postkasser, der ikke har et postvæsen. Jeg har rejst rundt i hele verden, og selv i de mest primitive kulturer har de et postvæsen, og det fungerer.
Jeg accepterer, at kommunikationen snart kun er digital, men jeg synes, det er svært at acceptere, at man snart ikke kan sende et brev uden at have en bil.
Dorte Christensen, Hellerup
