Når Brexit træder i kraft, kommer det til at gøre ondt – også for Danmark. Uanset hvor forberedt, vi er. Det er desværre de barske realiteter i det nye år. Boris Johnsons regering har sat tommelskruerne på og vil ved lov forlade EU inden for et år og ikke bede om udsættelser.  Problemet er, at det stadig ikke er klart, hvilken aftale det kan blive.

Da vi i Europaudvalget i Folketinget mødtes med chefforhandler Michel Barnier, gjorde han det klart, at det kan ikke blive en EFTA-aftale som à la Norge og Schweiz. Storbritannien mister adgang til et marked på over 500 millioner mennesker. Men også over vigtige handelsaftaler gennem EU med Canada, Japan og Sydafrika og fremtidige nye frihandelsaftaler med andre lande, bl.a. Mercosur-landene, som forventes at træde i kraft i 2021.

Vi har i Danmark forberedt os på Brexit længe. Vi har blandt andet ansat 40-50 nye medarbejdere i Toldstyrelsen. Alligevel risikerer vi at blive et af de lande i EU, der bliver hårdest ramt af Brexit. Det kan koste dyrt på væksten og i værste fald betyde mindst 9.000 mistede arbejdspladser for dansk erhvervsliv.

Omkring 40 procent af indtægterne fra de danske havne er på grund af det engelske marked. Pundet er faldet ti procent, og det gør det dyrere at eksportere. Toldgrænsen til Nordirland gennem farvandet er bogstavelig talt noget flydende, og man ved ikke helt, hvordan den skal administreres endnu.

En god ven forlader vores klub, og det vil selvfølgelig sætte nogle spor. Storbritannien har været en stærk alliancepartner for os i EU - ikke mindst har de været en fortaler for frihandelsaftaler. Dette i modsætning til lande som Frankrig og Italien, som i højere grad har en tendens til at beskytte deres egne markeder – for eksempel med stål og landbrug.

Men der er stadigvæk lande i EU, som også kæmper for mere frihandel - for eksempel Tjekkiet, Baltikum-landene, Finland, Sverige, Tyskland og Holland. Det er nu, vi skal blive endnu bedre til at skabe nye alliancer og til at arbejde for flere handelsaftaler, som også skal bruges til at fremme den grønne omstilling ved at stille krav om at efterleve Paris-aftalen og konventioner om biodiversitet. At stå sammen i EU og styrke EU som en global spiller er bedre for grøn vækst og beskæftigelse end at stå alene.

Katarina Ammitzbøll, EU-ordfører for Det Konservative Folkeparti