Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Du skaber splid, Søren Pape Poulsen

Søren Pape Poulsen skaber splid, mener en læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Søren Pape Poulsens (K) udfald mod Lars Løkke Rasmussen (V) her i Berlingske 15. august er ikke gennemtænkt, hvis det er Papes ønske igen at samle det borgerlige Danmark med en stærk opposition imod en meget rød socialdemokratisk ledet regering. Søren Pape Poulsen glemmer totalt, at vi i Danmark ifølge Grundloven har folkestyre og ikke partistyre. Og det er inden for disse rammer, man som politiker må forsøge at få sin politik igennem. Det har Lars Løkke Rasmusen klart set, men Socialdemokratiet ville ikke samarbejde, og så er der ingen grund til længere at forsøge at koge suppe på den pølsepind.

Man skal måle Lars Løkke Rasmussen på de resultater, der er opnået med ham som statsminister for mindretalsregeringer, som de Konservative om nogen har været meget glade deltagere i – ikke mindst Søren Pape Poulsen som justitsminister, når han på pressemøder kunne stå ved siden af Lars Løkke Rasmussen.

Vi skal ikke ret langt tilbage i historien for at konstatere, at der hos de Konservative i årtier har været stor uro om lederskaberne efter Poul Schlüter og sidst Bendt Bendtsen.

Jeg ser umiddelbart ikke andre stærke ledere af en borgerlig opposition, der vil og kan noget end med Lars Løkke Rasmussen som tidligere trænet regeringsleder og med en solid politisk erfaring.

Og det har han tilkendegivet, at han vil. At det så var en streg i regningen for Kristian Jensen, at Lars Løkke Rasmussen ikke gled til EU, synes indlysende. Kristian Jensen har ikke tålmodighed og har vist, at han ikke er lederen, der kan se folkestyrets muligheder - kun sine egne, koste hvad det vil.

Op til valget erklærede Søren Pape Poulsen, at han ikke ville fortsætte som formand for de Konservative, hvis ikke partiet gik frem. Med andre ord kastede Søren Pape Poulsen håndklædet i ringen, allerede inden valgkampen var afsluttet. Jeg vil kraftigt opfordre Søren Pape Poulsen til at revurdere sine uoverlagte udtalelser og koncentrere sig om det borgerlige samarbejde fremfor at skabe yderligere splid og forsøge at fiske i rørt vande. Uffe Clausen, tidl. byrådsmedlem Aarhus (V), Odense NV

Hjælp England ud

Nu må EU skrue bissen på og markere, at EU pr. 31. okt. definitivt kapper båndene til England. Det skal samtidig understreges over for englænderne, at der ikke bliver indledt forhandlinger om nye handelsaftaler eller andet, før Englang har afviklet al gæld til EU og betalt de øvrige omkostninger, som er påført EU i forbindelse med Brexit. Det er sørgeligt at overvære, hvordan det sunde og stærke EU lader sig jage rundt i manegen af syge klovne fra Westminster. Det må ikke fortsætte.

Englændernes taktik er tydelig nok. De har selv redegjort for den. De pisker løs på unionens øvrige medlemmer med det ene rædselsscenario værre end det andet over ulykker, der vil ramme EU, hvis England forlader den. Englænderne selv er ikke i tvivl om, at de vil kunne udmatte europæerne i et omfang, der både vil svække evnen til at tænke klart og at gøre modstand mod krav om særrettigheder, hvis England skal forblive som medlem. Det må ikke ske. Det er for primitivt.

Den engelske taktik må ikke lykkes denne gang. Medlemslandene må tage sig sammen og vise i ord og handling, at for dem kommer Europa først - nu og i fremtiden. Jørgen Villy Madsen, Jægerspris

Genfind fornuften

Det var en interessant artikel i Berlingske 16. august under overskriften »Hvide mennesker fylder for meget på dansegulvet«. Det fik mig til at tænke, at jeg må påtage mig skylden for min race, og at jeg må ændre på mine vilkår. Jeg vil ikke længere være en midaldrende hvid relativt succesfuld kvinde. Jeg vil genopstå som kønsskiftet, raceskiftet og aldersskiftet person, nærmere betegnet en ung mand med meget mørk hud og krøllet hår.

Det må være der, fremtiden ligger, og jeg kan således blive fri af min medfødte skyld. Det vil jeg gerne, så mon ikke det er muligt? Det hele finansieret af samfundet, naturligvis, vi skal have mere velfærd, og velfærd for mig er, at få mulighed for at blive en anden. Uden den mulighed er jeg i risiko for depression.

Det er grotesk. Hvordan er vi nået så vidt? Vores samfund er ved at degenerere på et niveau, der minder om Roms forfald. Vi har for længe siden fået alt, hvad der er beskrevet i Maslows behovspyramide og har længe været i gang med at opfinde nye, groteske problemer og behov, alt pakket ind i frasen »mere velfærd«. Hvordan får vi det stoppet og genfundet den sunde fornuft? Fillippa Gottlieb, Allerød

Øget gæld til der offentlige

Andre lande har angiveligt den regel, at man ikke kan få udstedt pas, hvis man har gæld til det offentlige. Det bør indføres i Danmark.
Personer, der rejser i deres erhverv, kan få et begrænset pas i overensstemmelse med en erklæring fra deres arbejdsgiver. Dette kunne administreres i tilknytning til Skats velfungerende system for indberetning af indkomstforhold. Torsten Blichert, Birkerød