Fint, at Berlingske sætter fokus på problemet drugging i nattelivet (forgiftning). Som tidligere mangeårig medarbejder på Giftinformationen/Giftlinjen er det glædeligt at se, at mine yngre kolleger nu gør opmærksom på problemet i medierne. Reelt et langt alvorligere problem end det hidtil er kommet til offentlighedens kendskab.
Flere af de hidtil forgiftede personer har fortalt, at de havde ret udtalt vejrtrækningsbesvær. Det kan derfor forudses, at der er stor sandsynlighed for, at drugging vil medføre dødsfald på et eller andet tidspunkt. De tåber, som forgifter andre mennesker, aner ikke meget om, hvad den gift, de bruger, kan medføre, og slet intet om dosering. Derfor bør drugging opfattes juridisk som forsøg på uagtsomt manddrab, efterforskes og ikke mindst straffes som sådant. Finn Gyntelberg, Hørsholm
Lighedsvanvid
Det danske lighedsvanvid går for vidt, når det lægger hindringer i vejen for et dansk statsborgerskab for et australsk par med høje uddannelser og 20 års arbejdsliv her i landet. Ikke al »diskrimination« er af det onde, men det er lighedsvanviddet ofte.
De danske myndigheder bør indse – og rette ind efter – at ikke alle mennesker kan skæres over den samme kam. Folk fra (vestlige) demokratier bør behandles langt mere lempeligt end folk fra despotier – uanset at venstrefløjen (og sandsynligvis EU-systemet) vil hyle op om diskrimination. Det er det netop ikke; det er sund fornuft baseret på årtiers erfaringer. Niels B. Larsen, Svenstrup
Facebooks pseudoverden
Jeg havde en ven, som døde sidste år. Han var både Facebook-ven og rigtig ven. Han var politisk aktiv og desuden et multitalent med mange udløbere til medieverdenen. Et fint og klogt menneske, som døde alt for tidligt.
Hvorfor skrive om det nu? Jo, han ville have haft rund fødselsdag nu. Det så jeg på Facebook, hvor jeg også så, at 122 ønskede ham tillykke. Nogle af hilsnerne var selvfølgelig fra venner, som godt er klar over, at han ikke er mere. Men de fleste ønskede ham en god dag, nogle gik endda så langt som til at ønske ham mange gode år fremover, og én trådte ekstra markant i spinaten ved at skrive: »long time no see«.
Fødselsdagen er casen, men min pointe er, at Facebook kan være en pseudoverden, hvor vi kalder hinanden for venner og ønsker hinanden tillykke, selv om vi er døde. Rigtige venner havde jo godt været klar over, hvorfor det er »long time no see«. Jesper Winther Andersen, Hørsholm
Tilbage til fjernvarmen
For 40 år siden boede jeg i Ballerup i parcelhus. Vi var bundet til en tinglysning om at aftage fjernvarme. Den aftagerpligt var ved at sende alle i området til tiggerstaven.
Det skyldtes, at vi jævnligt havde »gejsere« på vejene. Vi skovlede stort set aldrig sne, og galgenhumoristisk fortalte vi, at vi havde tropeklima i haven om vinteren med kolibrier.
Den faste afgift for aftagelse af fjernvarmen blev så høj, at man ikke kunne påvirke regningen ved at skrue ned for forbruget. Den daværende borgmester indså, at den var helt gal og fik os løst fra pligten til at aftage fjernvarme. I stedet fik vi henover en sommer hurtigt etableret naturgas, og borgmesteren og dermed kommunen reddede derved mange privatøkonomier.
Vi sparede så meget, at de nye installationer blev afskrevet over ganske få år. Hvor var det? Birkegården. Hvilke fjernvarmerør var i vejene? Løgstørrør. Og borgmesteren var Ove Dalsgaard. Endnu engang: Tak til ham. Nu skal de nuværende ejere måske tilbage til fjernvarme. Sært, som tingene kan vendes på hovedet. Bent Møller Larsen, København
Lykketofts klapjagt
Man må give Mogens Lykketoft, at han er utrættelig i sin jagt på »de rige«. Han forsømmer ingen lejlighed til at kræve særskat, strafskat, eller hvad han nu vælger at kalde det. Senest i Berlingske 19.4. hvor han misbruger den ulykkelige situation i Ukraine til sine skattekrav.
Økonomen Lykketoft ved selvfølgelig alt om, at den bedste løsning for alle er og altid har været at bage kagen større, ikke at kvæle fremskridt med flere skatter. Stimulere den økonomiske udvikling, som har taget hundrede millioner mennesker ud af fattigdom de seneste mange år.
Heldigvis prægede denne tankegang også Lykketoft, dengang han var ansvarlig finansminister. Sørgeligt derfor at hans behov for socialistisk demagogi er kommet til at ødelægge hans dømmekraft på hans gamle dage. Nils Sjoegren, Rungsted Kyst
