Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Drop to ministerkontorer om året i stedet for to pct. af budgettet

De højere læreanstalter presses af voksende bureaukrati og tidsrøvere som ikke bidrager til det faglige resultat, men blot dræner ressourcer og forværrer situationen, mener Hans Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

Tak til Peter Ulvskov for en god kronik 8. april med en saglig beskrivelse af den alvorlige situation på de højere læreanstalter. De presses af voksende bureaukrati og tidsrøvere som ikke bidrager til det faglige resultat, men blot dræner ressourcer og forværrer situationen.

Samme billede ser man efter alt at dømme på mange andre offentlige arbejdspladser, under en samlebetegnelse kendt som »new public management«. Samtidig er der stor utilfredshed – på venstresnoede gymnasier nærmest voldeligt opgør – med den topstyrede management-model med to pct. årlige besparelser på grundbudgettet.

Her er et forslag til fri afbenyttelse: Lad os få en to kontors-model i stedet for to pct.-modellen. Hvert år pålægges alle ministerierne at lukke to kontorer ud fra et kriterium om, hvilke der bidrager mindst til det faglige/saglige udbytte af området, og hvilke, der pålægger underliggende enheder/virksomheder/borgere de største byrder i form af detaljerede indberetninger, godkendelser osv. Lukning af to kontorer medfører en forventet kaskade af frigørelse af ressourcer længere nede i fødekæden – styrelser og kommuner osv. kan lukke kontorer og afdelinger.

De aktive afdelinger (varme hænder) kan så koncentrere sig om at løse deres opgave i stedet for at spilde tid med at udfylde skemaer, dokumentere processer og alt det andet, som påstås at komme brugerne indirekte til gode, men stort set aldrig har nogen dokumenteret positiv effekt. Borgere og virksomheder kan glæde sig over et mindre pres for at opfylde myndighedernes krav om papirarbejde. Det er en gevinst for alle parter.

Nogle kan måske tænke, at det ikke er så rart for den gruppe af personale, som lever af at stille papir-opgaver til andre. Disse dygtige mennesker har jo allerede bevist, at de kan få andre til at lave hvad som helst. Ud fra det kan de helt sikkert finde en meningsfuld beskæftigelse på det private arbejdsmarked. Måske vil der endda blive luget lidt ud i de mest fantasifulde ideer. Alternativet er omskoling til »varme hænder« – der er plads til flere.

Hans Christensen, Dragør