Drop støtten til palæstinensisk terror

"At Danmark er i krig mod terror på en række fronter, og samtidig yder (næsten) direkte støtte til terror på en anden, burde forlængst have udløst et ramaskrig. I stedet er der (næsten) total tavshed."

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas deltog i demonstrationen mod terror i Paris, kort efter angrebet på satirebladet Charlie Hebdo sidste år, var det et udslag af ekstremt hykleri. For den palæstinensiske ledelse er ubetinget en varm tilhænger af brugen af terror. Den opfordrer selv til angreb på civile, hylder morderne og betaler dømte terrorister millioner af kroner, som modtages i støtte fra EU og individuelle donorlande, herunder Danmark.

Journalist Klaus Wivel skal have en kæmpe ros for i Weekendavisen 29.04 at skrive det, som de fleste politikere ved, men ikke tør tale om – at palæstinenserne bruger vores penge til at præmiere terrorisme imod israelske civile. Han sætter fokus på det forhold, at det meget vel kan være vores penge, og ikke »bare« arabiske penge, som går til terroristerne.

Men helt ærligt, er det ikke lidt for åndssvagt med sådan en skelnen? Selv hvis vores penge går til de mest humanitære formål, så tjener de alligevel til at frigøre andre midler til terroristerne. Det kan enhver da regne ud.

At Danmark er i krig mod terror på en række fronter, og samtidig yder (næsten) direkte støtte til terror på en anden, burde forlængst have udløst et ramaskrig. I stedet er der (næsten) total tavshed.

Spørgsmålet er ikke, om det er vores eller andres penge, selvstyret belønner terroristerne med. Spørgsmålet er, om vi virkelig ønsker at finansiere et regime, der helhjertet støtter terror.

Svaret burde selvsagt være nej.

Jeg foreslår ikke, at vi indstiller støtten til palæstinenserne - tværtimod. Vi bør støtte dem, og samtidig stille klare krav om, at enhver støtte til terrorisme, herunder både tilskyndelse, hyldest og økonomisk belønning, skal indstilles totalt. Desuden skal selvstyret holde op med at undervise generation efter generation i, at jøder er onde, intet tilhørsforhold har til Jerusalem, og at Israel en dag vil blive erstattet af et Palæstina.

Det er fint at kritisere israelske bosættelser, men det er bydende nødvendigt at bekæmpe problemerne på den palæstinensiske side, som i virkeligheden udgør den største blokering for en kommende fred.