Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Drop de røde eller stop med at klynke

»Læser de københavnske vælgere overhovedet ikke partiprogrammerne, inden de stemmer så massivt på de partier?« spørger en læser, efter at københavske borgere i den senere tid har klaget over manglende parkeringspladser på bl.a. Østerbro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Drop de røde eller stop med at klynke

Berlingske har de seneste uger underholdt sine læsere med flere indslag om de parkeringsproblemer, der åbenbart plager blandt andet indbyggerne på Østerbro.

Årsagen til problemerne er dog udmærket illustreret af chefredaktør Tom Jensens klumme: »Det røde København bliver bare rødere og rødere.« Det gælder ikke mindst på Østerbro.

Som én, der er så heldig ikke at bo i Københavns Kommune, tillader jeg mig derfor at mene, at Østerbro-bilisterne ligger, som de selv har redt. Det er dem selv, der har valgt politikere fra Enhedslisten og Alternativet ind i Borgerrepræsentationen i så stort et omfang, at det for udenforstående sommetider virker, som om vores alle sammens stolte hovedstad er styret af en flok klovne.

Læser de københavnske vælgere overhovedet ikke partiprogrammerne, inden de stemmer så massivt på de partier? Hvordan kan det komme som en overraskelse for nogen, at de er inderligt imod privatbilisme, eller at de i øvrigt modarbejder alt, der smager af »privat«? Eller er det simpelthen sådan, at når man tilhører den såkaldt »kreative klasse« (et udtryk, der har meget lidt med virkeligheden at gøre) er det et must at stemme på den yderste venstrefløj?
Måske skulle Østerbros vælgere tænke lidt mere over det til november, når de står i stemmeboksen. I modsat fald, spar os andre for jeres klynk.

Erling Mørk, Hillerød

Ingen papiravis i skæve helligdage

Jeg elsker min daglige papiravis. Den kan bruges til rigtig mange ting, men først og fremmest elsker jeg at læse i den. Det varer måske ikke evigt. I sidste uge modtog jeg en mail fra Berlingske om, at avisen fra og med 1. december ikke længere vil udkomme på papir på »skæve helligdage«.

Så ved jeg godt, hvordan fortsættelsen bliver: Ikke længere papiravis om mandagen, hvor der alligevel ikke er noget løssalg. Ikke længere papiravis i »agurketiden« osv. osv. Og i løbet af et par år er papiravisen måske fortid. Tror udgiveren så, at læserne vil hænge på fremover? Der findes jo mange andre måder at holde sig orienteret på. DRs hjemmeside er bare ikke det samme som en rigtig papiravis.

På sådan en kold, våd og blæsende skærtorsdag, hvor det kan være fristende at holde sig inden døre hele dagen, er krydsordet et herligt tidsfordriv, når avisens nyheder er læst og måske endda genlæst. Hvordan tror udgiveren, at læserne vil reagere, når de ser, at papiravisens krydsord mangler? Vil abonnenterne så fortsat betale et par tusind kroner hvert kvartal for et produkt, som de må opfatte som mangelfuldt? Det ved vi mere om efter 1. januar, når der måske ikke har været papiravis i to-tre dage i julen. Og ikke krydsord.

Peter Christensen, Odense

Frivillige initiativer får folk i job

De seneste historier og debat i Berlingske har vist, at jobcentrene ikke altid er i stand til at løse deres opgaver – til stor frustration for alle.

Årsagen skal blandt andet findes i den absurde situation, at der er mellem 25.000-28.000 siders lovmateriale inden for beskæftigelsesområdet.

Der er behov for forenkling. Langt færre regler og ikke mindst overskuelighed – både for ansatte og brugerne af jobcentrene.

Vi må også erkende, at beskæftigelsesområdet ikke er en opgave, som jobcentrene og a-kasserne kan løse alene. Her kan frivillige initiativer og civilsamfundet være et afgørende supplement, hvor en mindre finansiering kan gøre en kæmpe forskel.

Senior Erhverv er et frivilligt netværk, der hvert år bringer mellem 500-1.000 ledige +50-årige tilbage til faste, ustøttede stillinger.

Nu skal folketingets partier så tage stilling til, om Senior Erhverv skal fortsætte. Vi har været omfattet af SATS-puljeforliget, der for os udløber i 2022. For otte millioner kroner årligt kan vi – som vi har gjort det i mere end 25 år – spare samfundet for 130-250 millioner kroner. Hvert år.

Vi håber, at partierne vil være med til at styrke frivillighedsindsatsen inden for beskæftigelsesområdet og måske danne et partnerskab med jobcentrene og arbejdsmarkeds parter.

Poul Elmegaard, landskoordinator hos Senior Erhverv Danmark

Månens bagside

Såvel på forsiden af Berlingske (23. oktober 2021), som i en tosiders artikel inde i bladet optræder udtrykket »den mørke side af Månen« flere gange. Udtrykket stammer fra engelsk folklore »The dark side of the Moon« og er ganske meningsløst, for alle sider af månen bliver ligeligt oplyst af Solen i løbet af en månecyklus.

Det korrekte danske udtryk er »Månens bagside«. Bagsiden kan ikke ses fra Jorden, fordi månen roterer netop så meget om sin egen akse i banen om Jorden, at den altid vender den samme side mod Jorden, men det betyder ikke, at bagsiden er mørk. Kun ved fuldmåne er Månens bagside mørk, ved nymåne er den derimod totalt oplyst af Solen.

Christian Aage, Hørsholm