Drømmefabrikanten

Foto: Liselotte Sabroe. Uffe Elbæk. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Ethvert cirkus har en direktør. Nogle gange også en domptør. Engang imellem er de to identiske. Cirkusdirektøren sammensætter sit program, og det er ham, der med klovneri, trylleri, artisteri og trompetskrald skaber en verden af drømme fjernt fra den virkelige udenfor teltvæggen.

Drømme er gjort af noget meget luftigt. Også i politik, og her opstår der engang imellem et perfekt match mellem cirkus og politik. Som hos Alternativet, hvor drømmefabrikant og kaospilot Uffe Elbæk igen og igen forbløffer med sine politiske udmeldinger, senest at han vil kæmpe for, at Danmark får en helt by specielt bygget til B-mennesker! Han hævder også, at Danmark kan tage langt flere flygtninge, end vi gør i øjeblikket, og adspurgt direkte af Clement på DR2 forleden, hvor mange han mente, vi skulle lukke ind, begyndte kaos-piloten at væve et kludetæppe af usammenhængende forklaringer, der strittede i 117 forskellige retninger. Interviewet varede i 20 minutter, og der kom ikke ét eneste konkret svar. Drømmefabrikanten mener også, at danskerne kun må spise kød to gange om ugen, at vi skal have mere velfærd, og så i øvrigt kun arbejde 30 timer om ugen. Den offentlige sektor skal udbygges, så den sociale servicepalet kan blive væsentligt større.

Finansordførerne på Christiansborg og rigtig mange af os vælgere har i mere end et år spurgt: Hvor i alverden pengene skal komme fra. Uffe Elbæk svarer igen og igen: Vi arbejder på en (drømme)plan. Cirkusdirektøren og hans artister, taskenspillere og disciple appellerer til en ny generations politiske drømme og ambitioner – og alle vandrer de i flok med sang på læben mod det utopiske lighedssamfund.