Nye inspektionsskibe til Grønland

Det er forståeligt, at den grønlandske administration er frustreret over den langsommelighed, der lægges for dagen, når det drejer sig om anskaffelse af nye arktiske fartøjer til Søværnet.

Selvom der er gået tæt på 600 dage, siden Folketinget præsenterede, at man ville anskaffe tre nye arktiske skibe, er der endnu ikke kontraheret med noget værft.

Der er med andre ord intet sket, og Søværnet bliver fortsat spist af med de forældede og udtjente skibe, der blev bygget i 90erne.

Efter skibskatastrofen ved Grønland 30. januar 1959, hvor skibet »Hans Hedtoft« forliste, og 95 personer blev formodet omkomne, vedtog man i Folketinget, at søredningstjenesten ved Grønland og Færøerne skulle oprustes. Man bevilgede fire nye inspektionsskibe, der skulle udstyres med helikoptere. Allerede i august 1962 blev det første af disse skibe, »Hvidbjørnen«, leveret fra Aalborg Værft.

Trods datidens mere beskedne økonomiske råderum var det imponerende, at skibene blev bygget på så kort tid. Skibene var i tjeneste til 1990, hvor de blev afløst af de nuværende skibe. I 2007 havde jeg den ære at deltage i et togt til Grønland med inspektionsskibet »Triton«.

Selvom jeg bare var med som skibslæge, fik jeg et godt indtryk af, hvilken værdifuld funktion disse skibe udfylder, og hvor anstrengende og farefuldt det var for besætningerne. Besætningen, som jeg sejlede med, havde på deres forrige togt mistet en ung konstabel, der var omkommet, da gummibåden, man havde sat i vandet for at undsætte et grundstødt russisk fragtskib, kæntrede i de hårde søer.

Det er ikke nogen tilfældighed, at besætningerne omtales som Nordatlantens helte. Derfor er det beskæmmende, at deres løn- og arbejdsforhold tilsyneladende er så ringe, at mange vælger at træde ud af Søværnet.

Det bliver ikke bedre af, at besætningerne må arbejde med nedslidt og forældet materiel – ofte under særdeles barske vejrforhold.

Hvad man end kan mene om Donald Trump, må det konstateres, at han har en pointe, når han hævder, at kongeriget ikke varetager dets forpligtelser i Grønland på tilfredsstillende vis.

Lasse Micheelsen, Korsør

En stor dansk læge

I 1952-1953 blev københavnerne ramt af den mest alvorlige polioepidemi i verden. Over 3.000 børn, unge og voksne blev indlagt på Blegdamshospitalet. De fleste døde, fordi de ikke kunne trække vejret.

1. reservelæge Bjørn Ipsen fik konstrueret en metode med en tube i luftrøret, hvor mere end 200 medicinstuderende med håndkraft døgnet rundt blæste livreddende ilt ind i patienterne. Ved denne metode dalede dødeligheden fra 87 procent til under 15 procent. Behandlingen og Blegdamshospitalet blev verdenskendt.

Der er næppe nogen dansk læge, der har reddet så mange patienter som professor Bjørn Ipsen. Journalist Preben Lund foreslog her i Berlingske, at Bjørn Ipsen bør hædres. Jeg er fuldstændig enig.

Peter Schnohr, København

Hvorfor – why?

Hvorfor why? Det hedder hvorfor,
hvorfor big – på dansk er det stor,
hvorfor business – det hedder forretning,
der er US-ord i hver anden sætning.
Skriver du sale, når ting er til salg,
hvorfor? Du har jo et andet valg.
Oh my God – du gode Gud,
smid alle de US-gloser ud.

Hvorfor nice i stedet for sød,
hvorfor soft i stedet for blød,
hvad skal vi med al det US-sludder,
vort danske sprog går jo helt i kludder.
Jeg kan få haircut og coffee to go,
klip mig og gi’ mig en kaffe med låg.
Er du serious – sig seriøs,
go to hell – så er fanden løs.

Er du cool, ja, så er du sej,
er du cringe, ler de andre af dig,
what er hvad og crazy mærkværdig,
I am finished, ja, så er du færdig.
Har du et shelter, så har du ly,
er du lidt cocky, ja, så er du kry.
Lav en aftale – ikke en deal,
er den god – så smile, nej smil.

Er du til small, ja, så er du lille,
gamer du, så er du glad for at spille,
spiller du cards, så kender du kort'ne,
men hvorfor manage, når man kan ordne.
Og er hun cute? Nej, hun er henriv'ne,
alle de ord må ikke bli' bliv'ne.
Oh my God – du gode Gud,
smid alle de US-gloser ud.

Leif Kledal, Sorø

Efterløn og arbejde

Skubber efterlønnen meget værdsatte medarbejdere ud af arbejdsmarkedet?

En meget værdsat medarbejder på plejehjemmet, hvor jeg selv er tilknyttet, stopper desværre i morgen, fordi hun går på efterløn.

Medarbejderen ville gerne fortsætte med at arbejde et par dage om ugen. Men hvis hun arbejder, mens hun modtager efterløn, bliver hun som udgangspunkt trukket i efterløn.

Anderledes forholder det sig, når man når folkepensionsalderen. Som folkepensionist kan man arbejde, uden at arbejdsindkomsten bliver modregnet i selve folkepensionen.

Når den pågældende medarbejder om to år fylder 67 og overgår fra efterløn til folkepension, kan hun altså pludselig arbejde igen uden denne modregning.

Men hvor sandsynligt er det, at hun vender tilbage til arbejdsmarkedet efter to år, hvor hun har vænnet sig til en tilværelse uden arbejde? Næppe særlig sandsynligt.

Efterlønsreglerne risikerer altså at skubbe dygtige og erfarne medarbejdere ud af arbejdsmarkedet for altid, selvom de både kan og gerne vil fortsætte på nedsat tid.

Det forekommer ret uhensigtsmæssigt i en situation, hvor sundheds- og ældreområdet mangler arbejdskraft, og hvor Danmark derfor er nødt til at rekruttere medarbejdere fra udlandet. Udenlandsk arbejdskraft kan være værdifuld og nødvendig, men rekruttering fra udlandet kan også medføre sproglige og integrationsmæssige udfordringer.

Burde efterlønsreglerne derfor ikke ændres, så meget dygtige, erfarne og værdsatte medarbejdere får en reel økonomisk tilskyndelse til at blive på arbejdsmarkedet nogle dage om ugen?

Det ville gavne både medarbejderen fra mit plejehjem, beboerne og samfundet.

Lars Theilade, København

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk