Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Døve ører giver ikke smør på brødet

For stor afstand mellem løn og øvrige omkostninger i forhold til andre lande kun skaber arbejdsløshed, skriver Leif A. Jensen. Her lukkede butikker i Hvidovre Stationscenter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Ole P. Kristensen har i avisen talt for, at man burde sløjfe de nyligt indgåede nydelige overenskomster. Det er værd at erindre om Thomas B. Nielsens erfaring i 1982 med, at for stor afstand mellem løn og øvrige omkostninger i forhold til andre lande kun skaber arbejdsløshed.

Glem alt om EU-solidaritet, når statskasserne skal fyldes op. Alle stater vil forsøge at få gang i produktionen ved at reducere omkostningerne for deres virksomheder, og her kommer den danske model til kort.

Det vil kræve, at politikerne tør skride ind over for de stærke fagforeninger, som H. C. Hansen gjorde 1956 over for den stærke smed. Lønninger bør sænkes. Fagforeninger vil med vanlig ildhu juble over, at de har skaffet medlemmerne en lønfremgang, og glemme de mange arbejdsløse medlemmer, der måske må gå fra hus og hjem. Så er det for sent at råbe i kor: »Vi har sejret ad helvede til!«

Tror man virkelig, at landenes måde at reagere på vil blive anderledes nu end i 80erne? Skærer man ikke i lønomkostningerne, vil de statslige- og kommunale ansatte kræve samme lønfremgang til næste år. Med skats evne til at administrere momsen og aktieudbytter, kan man forvente snyd med de mange støtteordninger til erhvervslivet, og inden vi ser os om, er en statsbankerot inden for rækkevidde.

Leif A. Jensen, Nørre Alslev

Manglende empati

Til pressemødet torsdag var der ikke én af paneldeltagerne, der med ord sendte en medfølende hilsen til de mange, der har mistet deres kære til Covid-19.

Det var for mig en rystende mangel på indleven i mange menneskers sorg.

Denne krise er ikke kun tal, grafer, afstand og genåbning! Mere empati, tak.

Joyce Hansen, Hillerød

Læren af coronavirus

Vi må nok regne med, at det ikke er sidste gang, at vi bliver udsat for en virus.

Der er over 125.000 døde af/med coronavirus på verdensplan.

I Italien fremgår det, at over 98 pct. af dem, der er døde af corona, havde en eller flere kroniske sygdomme f.eks. hjerteproblemer, diabetes og kræft, skrev dr.dk.

I USA var 94 pct. syge i forvejen ifølge TV 2. 33 pct. af de indlagte på intensiv led af diabetes. 37 pct. led af bl.a. forhøjet blodtryk/kolesterol, kræft, stofskifte sygdomme, overvægt og gigt.

Vores helbredstilstand spiller derved en rolle.

Hvis vi tager f.eks. diabetes: Den amerikanske ekspert inden for diabetes epidemiologi, Kelly M. West, gav allerede i 1978 udtryk for, at diabetes havde dræbt flere mennesker end alle krige i det 20. århundrede.

Diabetes på verdensplan koster i dag årligt 5.250 milliarder kroner i direkte omkostninger iflg. International Diabetes Federation.

Livsstilssygdomme har deres egne årlige omkostninger, men når der så kommer et virusangreb er disse livsstilssygdomme medvirkende til, at vi bliver ramt både sundhedsmæssig og økonomisk.

Coronavirus bør give anledning til en vurdering af, hvordan vi med ændret adfærd reducerer livsstilssygdomme.

Henrik Hansen, ejer af CareHouse, Otterup

Majestætsfornærmelse

I anledning af Dronningens 80 års fødselsdag har flere aviser gennemført interviews med hende. Så langt så godt.

Derimod er det ikke i orden, at en af aviserne udfrittede Dronningen om hendes syn på baggrunden for klimaforandringerne - for derefter at hænge hende til tørre. Det er sensationsjournalistik af værste skuffe.

Det næste bliver vel, at Dronningen i interviews skal forklare baggrunden for finanskrisen eller komme med sit bud på, hvordan vi får has på coronavirussen - for derefter at blive sat i offentlig gabestok.

Da vi i Europabevægelsen i 2010 udnævnte Prinsgemalen til Årets Europæer havde jeg det privilegium at få Dronningen til bords ved en frokost på Kongeskibet. Jeg kan bekræfte, at Dronningen er et fantastisk spændende menneske, kunstnerisk og intellektuelt, og hvis journalisterne ellers har evnerne, er der masser af muligheder for at få en interessant samtale med hende.

Men at spørge ind til storpolitikken vel vidende at Dronningen ikke blander sig i det politiske; det er nærmest at lokke Dronningen i en fælde. Det grænser til majestætsfornærmelse.

Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen