Skal aktivister have lov til at ødelægge andres debatter? Naturligvis ikke. Skal aktivister som en del af »folket« have lov at være med. Naturligvis.

Det er vel det dilemma, som Folkemødets ledelse har forsøgt at forholde sig til, og som nu får Berlingske og politikere til at falde over hinanden for at fordømme både aktivister og Folkemødets ledelse.

Men hvad nu hvis spørgsmålet om aktivisterne og Folkemødet rummer et ekstra lag? Et der ikke handler om »uartige« aktivister. Men om magt og magten til at blive lyttet til?

Hånden på hjertet: Hvor folkeligt er og kan Folkemødet være? Godt nok kommer der mange »folk«. Især akademikere. Men kommer de til orde? Er der samskabelse, ægte indflydelse? Lytter vi ægte til hinanden? Tillader formatet det? Ændrer debatterne noget? Eller er de fleste debatter orkestreret på forhånd? Planlagt for at hejse et flag og sætte en dagsorden ved hjælp af »kendte folk« som ordstyrere og paneldeltagere?

Det er der intet galt med. Og det er både sjovt, interessant og – ja – folkeligt.

Men hvis Folkemødet nu ikke skaber helt de forudsætninger for blive lyttet til, som nogle grupper (herunder palæstinaaktivister) havde håbet, så kunne man måske overveje, om de aktivister, der muligvis – muligvis ikke – afbryder Folkemødet, er andet end ballademagere. At de måske er eksponenter for en dybere pointe, som vi bør forholde os til?

At der er nogle mennesker, der på ingen måde føler sig lyttet til. Selv ikke når verden står i brand, og de oplever, at vi hellere kaster vrag på de internationale regler, der kan sikre en retsorden og rettigheder for alle, end maner til besindighed, våbenhvile og stop for salg af våben til alle dem, der slår civile ihjel eller udsulter dem?

Jeg støtter ikke, at aktivister ødelægger debatter. Men måske vi står med en udfordring og et dilemma, som fortjener mere refleksion end ministre og politikere, der kræver en direktør fyret? Et dilemma, som Folkemødet i det mindste forsøgte at anerkende. Og det lykkedes dem dårligt.

Malene Sønderskov, Bagsværd