Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Digital slendrian hos DR

»Af de fire-fem apps, som vi herhjemme bruger til streaming af tv-udsendelser, er DRs den klart mest ustabile og den, der oftest bryder ned. Desuden tyder meget på, at man ikke lægger tilstrækkelig kapacitet ind i systemet til at håndtere de mange seere, der benytter sig at muligheden for streaming,« skriver Flemming Junker. Her spiller Argentina og Kroatien i semifinalen i VM i fodbold 13. december 2022. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frank Hoermann / Sven Simon / Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden efteråret 2021 har Danmarks Radio haft det erklærede mål at satse benhårdt på digital udvikling, ikke mindst baseret på at danskerne i højere og højere grad ser tv og lytter radio via streaming. Satsningen indebærer blandt andet, at mange programmer har premiere på DRTV og først senere kan ses på flowkanalerne DR1 og DR2.

Og hvordan går det så? Tja, desværre ikke alt for godt, hvilket ikke handler om indholdet på de digitale platforme, men derimod om teknikken. Den er ganske simpelt ikke god nok.

Af de fire-fem apps, som vi herhjemme bruger til streaming af tv-udsendelser, er DRs den klart mest ustabile og den, der oftest bryder ned. Desuden tyder meget på, at man ikke lægger tilstrækkelig kapacitet ind i systemet til at håndtere de mange seere, der benytter sig at muligheden for streaming.

Det viste sig tydeligt 13. december sidste år, da streaming-seerne missede både regeringsdannelse og store dele af VM-semifinalen i fodbold og først fik billederne tilbage efter et par timer. Så sent som 19. januar gik vi glip af ti minutter af de danske håndboldherrers brandkamp mod Kroatien. Pludselig frøs billedet, og efter kort tid lukkede appen på tv’et simpelthen ned og lod sig ikke åbne igen. Heller ikke på telefonen lykkedes det at få gang i DRTV. Og under kampen mod USA 21. januar var der også flere, men heldigvis korte, udfald.

Af underlige årsager er den slags åbenbart ikke noget, som den øvrige presse interesserer sig for, men journalisternes fagblad har fortalt, at problemet ligger hos DRs leverandør, der – måske på grund af misforståelser, måske fordi man ikke har fået ordentlig besked – ikke altid lægger tilstrækkelig kapacitet ind til afvikling af udsendelserne via nettet. Og når danskerne så flokkes om sportsbegivenhederne, bliver presset for stort. Billedligt talt åbnes der ikke nok for hanen, og så er der ikke vand nok til, at alle kan få slukket tørsten.

Det dur bare ikke. Det kan jo ikke passe, at man skal have en almindelig tv-pakke i baghånden for at være sikker på at kunne se en sportsbegivenhed til ende.

Jeg er mildest talt ikke nogen stor fan af TV 2, som selv her 34 år efter premieren ikke altid kan få lyd og billede til at følges ad, men hvis en stor sportsbegivenhed kan streames både på DR og TV 2, så vælger vi trods alt sidstnævnte, alene af den grund, at det giver størst sikkerhed for, at vi får det hele med.

Flemming Junker, Aalborg