Vi samarbejder gerne om bedre dyrevelfærd, S
Man kan undre sig over, om Sine Heltberg (S) har fulgt med i de seneste års initiativer på dyrevelfærdsområdet, når hun 6. december påstår, at der ikke bliver gjort noget for dyrene i landbruget. Som dyrevelfærdsordfører erkender jeg gerne, at der fortsat er en del at tage fat på, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er sket noget. Langtfra. I seneste finanslovsaftale har DF og regeringen fået indført dyrepoliti, der via tre regionale enheder skal rykke ud til anmeldelser om dyreværnssager. Det omfatter også vanrøgt i landbruget, og aftalen er et stort fremskridt for dyrevelfærden.
I denne regeringsperiode har vi desuden fulgt Handlingsplan for svin, hvor vi løbende gør mere for at løse dyrenes velfærdsproblemer. Herunder dødeligheden blandt pattegrise, som vi over en næsten ti-årig periode støt har fået bragt ned. I samarbejde med landbruget er vi også ved at udbrede bedøvelse under kastration af smågrise, og mange landmænd melder tilbage med positive erfaringer. Vi er bestemt på rette vej, selvom det altid gerne må gå endnu hurtigere.
I øvrigt har DF gennem flere år forsøgt at få indført et forbud mod halalslagtninger, men også i denne dyrevelfærdsdebat har vi savnet opbakning fra de andre partier, heriblandt Sine Heltbergs Socialdemokratiet. Det vil kun glæde mig, hvis Socialdemokratiet er klar til at samarbejde med os om dyrevelfærden på dette område. Ligesom de er velkommen til at begynde at bakke vores andre dyrevelfærdsinitiativer op i folketingssalen.
Karina Due, MF, Dyrevelfærdsordfører, DF
Stenkast og falskmøntneri
Det er logik for burhøns, at stenkast fra motorvejsbroer er livsfarlige for den enkelte. Samtidig er det et angreb på udnyttelsen af Danmarks trafikale hovedfærdselsårer og dermed en trussel mod vores generelle tillid og samfundsindretning. Falskmøntneri straffes med op til 12 års fængsel netop fordi det undergraver vores tillid og samfundsindretning. Samfundsundergravende stenkast fra motorvejsbroer bør derfor retsforfølges efter de samme strafferammer, som når kriminelle kører tusindkronesedler gennem en kopimaskine.
Michael Thestrup, Brønshøj
Forfatterskolen
Nu har vi efterhånden hørt om Jeppe Brixvolds fyring som rektor på forfatterskolen i mere end en måned. Det træder frem, at det er en kønskamp. Men angriberne er stadig anonyme. Eftersom kønnet åbenbart er afgørende i denne sag, er det så ikke på tide, at offentligheden også får indsigt i den kønsmæssige fordeling af de 55 brevskrivere, som udløser sagen? Og eventuelt identiteten, hvis det hele blot er orkestreret af forsmåede ansøgere til Jeppe Brixvolds job?
Hans Jørgen Pedersen, København
Paradigmeskiftet blev indført i 2015
»Paradigmeskift«. Det er ordet, alle taler om netop nu. Det spøgte allerede under sidste års finanslov og er nu det bærende element i den nyligt indgåede finanslov mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Indholdet af paradigmeskiftet er, at opholdet for dem, der skal beskyttes i Danmark, er midlertidigt. Det betyder, at når der er ro i ens hjemland, skal man vende hjem igen. Det er sådan set sund fornuft.
Det er dog ikke den store nyhed. Som Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, har påpeget, er dét at gå fra permanent til midlertidigt ophold - altså paradigmeskiftet - faktisk allerede blevet gennemført i 2015 af SR-regeringen. Her indførte vi et særligt beskyttelsesregime for såkaldte krigsflygtninge, hvilket navnligt var møntet på de syriske flygtninge.
Regeringen og DFs såkaldte paradigmeskift er altså ikke nyt og revolutionerende. I stedet burde de fokusere på den helt grundlæggende og yderst presserende opgave, som de fuldstændig svigter: Nemlig at få fikset det nuværende asylsystem, der medfører, at mange mennesker dør, udnyttes og fornedres under deres flugt hertil. Så længe mennesker drives til desperation og flugt, er der behov for støtte i nærområderne. Og de, der kommer hertil nu, har haft ressourcerne til at flygte – måske er det ikke de mennesker med det største behov for hjælp, der når hertil.
Derfor har Socialdemokratiet foreslået en grundlæggende ændring af systemet således, at asylansøgere får behandlet deres asylsag i modtagecentre udenfor Europa, og samtidig har vi foreslået at sætte ind med markant mere hjælp i nærområderne, så færre mennesker drives på flugt. På den måde kan vi hjælpe flest mulige mennesker, og det må nu engang være hovedformålet.
Nick Hækkerup, udenrigsordfører (S)
