Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

DF er de eneste, der har gjort noget for de ældste

Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti ankommer til regeringsforhandlinger med Socialdemokratiet på Christiansborg i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Valget blev vundet af vælgere fra storbyerne, kvinderne, pædagoger og andre offentligt ansatte samt unge studerende, som tilsammen udgør mere end 50 pct. af befolkningen. Det sås tydeligt på selve valgaftenen i partiernes mødelokaler, hvor specielt den røde bloks tilhængere der mest bestod af yngre kvinder og teenagere råbte, hujede og dansede rundt som forvoksede skolebørn.

I ugevis har pressen – især DR, Politiken, Berlingske og andre medier – talt Dansk Folkeparti ned med negative kommentarer og artikler, hvilket naturligvis ikke kan undgå at have påvirket stemningen i befolkningen. Alene forrige søndag havde Berlingske hele tre interviews over flere sider med yngre personer, som af en eller flere grunde ikke længere ville stemme på Dansk Folkeparti.

Som ældre vælger kan jeg kun konstatere, at Dansk Folkeparti er det eneste parti, som i ord og handling har udført noget godt for den gamle del af befolkningen – bl.a. indførelse af ældrechecken til uformuende gamle samt bedre ældrepleje. Valgpropagandaen denne gang har mest handlet om flere pædagoger til stakkels forsømte børn og et kapløb om at være mest »grøn« og klimavenlig. Besynderligt nok er det netop de politikere, der altid taler om klimaet, som rejser mest i fly til diverse kongresser mv, og derfor er langt større klimasyndere end »manden på gulvet«.

Nu får vi så antagelig en rød regering med flere pædagoger, lærere og andre offentligt ansatte. Desuden igen en forøget tilgang af flygtninge og indvandrere, da både de Radikale og SF kræver udlændingestramningerne rullet tilbage. Udgifterne til alt dette skal skaffes via forøgede og nye skatter, bl.a. arveafgifter – såkaldt dødsskat – og højere skatter på erhvervslivet. Uanset at Mette Frederiksen i valgkampen har lovet at fastholde en stram udlændingepolitik, vil hun givet være nødsaget til at imødekomme kravene fra de Radikale, SF og Enhedslisten om at rulle »paradigmeskiftet« tilbage for at opnå et flertal for regeringsdannelse. Hans-Esben Laursen, Farum

Tænk også på samarbejde

I en valgkamp med frygteligt mange partier kan det være svært at stemme »rigtigt«. Undertegnede var dog ret sikker – og blev tilfreds. Men jeg står ikke bastant på en ideologi. Har faktisk gode venner med stik modsatte meninger. Politik skal vel ikke kun handle om magtkamp. Samarbejde har stor betydning.

Derfor tror jeg, at et samarbejde »hen over midten« vil være til gavn for samfundet. Vi danskere er gode til at diskutere og småskændes. Men det grundlæggende demokrati er vi enige om. Og to ret så forskellige partier skulle kunne enes om primært velfærd, derefter klima og flygtningespørgsmål som de øverste punkter på en politisk plan. Derefter kan man, på livet løs, udveksle og diskutere meninger om principper og fremgangsmåder m.m. Man kan jo også lære noget af hinanden.

Nogen vil måske kalde de ovenstående betragtninger lidt godtroende. Men vi har jo tidligere haft en SV-regering. Den holdt ganske vist ikke længe. Men hvorfor ikke gøre et nyt forsøg og kæmpe sammenbidt for samarbejde i en polariseret verden? Arne Ipsen, Helsingør

Velfortjent straf

De tre partier, som vælgerne straffede hårdt i valget - Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet - har to ting til fælles. De har længe på hver sin vis opført sig dumdristigt og tåbeligt. Og de er alle tre ekstremt topstyret. Deres respektive partiledere - Kristian Thulesen Dahl, Anders Samuelsen og Uffe Elbæk - har optrådt, som om de nærmest ejer deres partier. Så straffen er velfortjent og godt for demokratiet. Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Offentligt eller privat forbrug

Hedengangne Svend Auken (S) spurgte engang: »Hvorfor er privat forbrug partout bedre end offentligt forbrug?« Set med en økonoms briller må det gælde, at den enkelte får størst mulig nytte af sin indkomst.

Det interessante er nu, at danskerne efter finanskrisen, og sikkert også som konsekvens af en hel anden fokus på miljø og bæredygtighed, har reduceret deres privatforbrug betydeligt. Samtidig er det bare et faktum, at hele den offentlige sektor skriger på flere midler. Nogle af problemerne kan med garanti skyldes, at skattekronerne ikke anvendes optimalt, men når man ser på, hvordan daginstitutioner, sundhedssektor, ældrepleje og alle øvrige kerneområder i velfærdsstaten vånder sig og gisper efter luft, kunne man måske forestille sig, at danskerne i stedet for endnu et fladskærms-TV hellere vil bruge lidt ekstra lønkroner til offentlig forbrug, fx i ens børns daginstitution.

Måske den enkelte rent faktisk fik større nytte af det? Kunne man derfor forestille sig, at danskerne i en årrække betalte lidt mere i skat til at imødekomme efterspørgslen på offentlige ydelser, mens vi venter på at den teknologiske udvikling med robotteknologi og kunstig intelligens igen gør det muligt at sænke skatten – således at vi alle hele tiden får størst mulig nytte af vores lønkroner, for det er jo det, det drejer sig om! Henrik Elmelund, Odense SV