Ifølge Rasmus Stoklund (S) er det kritisabelt, at Berlingske ikke støtter regeringens forslag om at hæve fradraget for overenskomstbærende fagforeninger.

Det skyldes ifølge Stoklund, at fagforeningerne bidrager til at løfte væsentlige samfundsopgaver, som alternativt skulle finansieres over skatten. Men hvor langt holder Stoklunds princip egentlig?

Stoklund fremhæver blandt andet, at fagforeningerne støtter erhvervsuddannelserne, sikrer stabilitet på arbejdsmarkedet og er meddrivere af arbejdsretten.

Jeg vil ikke betvivle fagforeningernes rolle på arbejdsmarkedet, og at de løser opgaver, der kommer samfundet til gode. Men i Danmark er der mange aktører, der gør en stor forskel, og som løfter samfundsopgaver, der alternativt skal finansieres over skatten.

Lad os starte med den omsiggribende velfærdsstat, som Socialdemokratiet ikke holder sig tilbage med at hylde.

Hvis Stoklunds princip holder, bør vi indføre fradrag for folk, der tegner en privat sundhedsforsikring, sender deres børn på en friskole eller selv betaler for en plads på privatplejehjemmet. Det er utvivlsomt samfundsopgaver, der aflaster velfærdsstaten, og som alternativt skal finansieres af samfundskagen.

Men også i civilsamfundet løftes opgaver, der ellers havde ligget på politikernes bord. I fodboldklubben skabes der fællesskaber, der hjælper børn ud af mistrivsel, nogle er besøgsvenner hos ensomme, ældre medborgere, mens andre frivillige ildsjæle driver hele Foreningsdanmark.

Det er om nogen personer, der løfter væsentlige samfundsopgaver, og deres fravær vil indiskutabelt hæve regningen til staten. Men alene af den grund tildeles de ikke fradrag.

Princippet, som Rasmus Stoklund fremfører, bør i hvert fald dreje sig om mere end blot fagforeningerne. Det må enten være alle eller ingen, der aflaster statslige opgaver, som kan modtage særlige støtteordninger fra politikerne.

Hvis princippet ikke gælder på andre områder, må vi konkludere, at skribentens forsvar for fagforeningerne baserer sig på samme unuancerede tilgang, som han i sit indlæg beskylder Berlingske for.

Det er selvfølgelig også forståeligt, at Stoklund ikke ønsker at save den gren over, som Socialdemokratiet sidder på, men det vil klæde ham at finde et princip, der er mere stabilt end min softice under weekendens hedebølge.

Tobias Pagh, tidligere landsformand i Liberal Alliances Ungdom, København

Traditioner kan godt ændres

I et indslag på TV 2 i anledning af sankthans blev traditionen med heksen på bålet diskuteret.

Der blev diskuteret, om hvorvidt det stadig giver mening at brænde en heks af – også selvom det blot er en dukke. Argumentet var, at symboler betyder noget.

Traditioner ændrer sig faktisk over tid. Engang var det helt normalt at putte en levende kat i tønden til fastelavn. Det gør vi heldigvis ikke længere. Traditionen lever videre, men den er blevet tilpasset vores nutidige værdier og vores syn på dyr.

Det samme bør vi overveje, når det gælder nytårsfyrværkeri.

Hvert år udsættes tusindvis af kæledyr og vilde dyr for stress, frygt og i nogle tilfælde skader på grund af de voldsomme brag. Hunde ryster af angst, katte flygter hjemmefra, heste går i panik, og fugle skræmmes op i mørket med risiko for at kollidere med bygninger eller dø af udmattelse.

For dyrene er nytårsaften ikke en fest, men en nat fyldt med frygt.

Mange forsvarer fyrværkeriet med henvisning til traditionen. Men det gjorde man også med andre skikke, som vi siden har valgt at ændre eller afskaffe. Traditioner er ikke hellige. De er noget, vi løbende tilpasser, når vores viden og værdier udvikler sig.

Hvis vi mener, at symbolikken i en heksedukke på et bål er værd at diskutere, og hvis vi har erkendt, at levende dyr ikke hører hjemme i fastelavnstraditioner, bør vi også kunne tage diskussionen om fyrværkeri alvorligt.

Måske er tiden kommet til at forny nytårstraditionen. Ikke fordi vi skal afskaffe fejringen, men fordi vi kan fejre det nye år på måder, der viser større hensyn til de dyr, som vi deler samfundet med.

Dronelysshow, laserlys og fælles offentlige arrangementer kan skabe både fest og fællesskab uden den samme belastning for dyr og miljø.

Traditioner skal ikke bevares for enhver pris. De skal kunne tåle at blive vurderet i lyset af den viden og de værdier, som vi har i dag. Det har vi gjort før. Det kan vi også gøre med fyrværkeriet.

Lise Rovsing, dyrlæge, Hellerup

Varm luft fra Morten Dahlin

Venstre-politikeren Morten Dahlin vil gerne tale om søjler i udlændingepolitik og danske værdier.

Dahlins søjler og tale er tom retorik. Han stemte selv sammen med Venstre for koranloven i 2023.

Med lov om »forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund« svækkede han danske værdier som ytringsfrihed og ligestilling.

Uffe Jakobsen, København

Studentergruk

I juni der springer huerne ud,
og ungdommen sitrer i solen.

Studenterne danser med solbrun hud,
og de griner og springer fra molen.

Sådan er sommeren i København,
til sidst blev sliddet belønnet.

Med huer som kilde til glæde og gavn
er havn og brygger forskønnet.

David Munis Zepernick, Frederiksberg

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk