Ældre er blevet det, politikerne vælger at kalde dem – ældrebyrden!

For en del år siden var de ældre det »grå guld« – dem, der havde skabt grobund for velfærd, men nu er de alene en belastning – noget vi ikke har råd til at tage vare på.

Alle har vidst, at der kommer flere ældre – det kan man som det letteste i verden jo forudsige ved enkle fremstillinger – men alligevel har intet politisk parti taget vare på de ældre med konkrete handlinger og andet end tomme løfter.

Det er mildt sagt en katastrofe at skulle blive gammel og vide, at man nu bare bliver »placeret« – et slags sidste ophold inden døden.

Der er ikke noget i vores system, der kan sikre ældre en værdig alderdom ude eller hjemme.

Trods vores bugnende pengekasse er der ikke sat midler af til de rette løsninger – men mest af alt er der ingen, der kommer med løsninger på, hvordan man kan sikre, at de ældre ikke ligger eller sidder i eget skidt – i ikkerengjorte hjem – får noget bedre at spise end det hundeæde, man serverer eller stiller på køkkenbordet, når man i skyndingen efter de aftalte 16 minutters tid, der er bevilget, lige når at sige: »Hej, mit navn er XX – nej, det var ikke mig, der var i går, jeg er ny her«.

Det danske system er slet, slet ikke godt nok – det har fejlet på alle områder og kun få steder kan man prale af at give folk en værdig tid og afslutning på et langt liv.

Er det dyrt? Ja, sikkert, men den rette indstilling koster ikke ekstra – det hedder omsorg, ægte interesse for andre mennesker, ansvar på jobbet og en smule næstekærlighed.

I dag er det regneark, der styrer ældreplejen, og der skal gøres op med det. Mennesket skal sættes før systemet.

Det, vi leverer til de ældre i dagens Danmark, er ikke værdigt, og det kan vi ikke være bekendt.

Kom så ind i kampen, Christiansborg.

Henrik Busch, København

Sæt kriminelle beboere på gaden

De almene boligselskaber bør have lov til at sætte beboere på gaden, såfremt de begår kriminalitet som for eksempel salg af hash, personfarlig kriminalitet og grov chikane mod deres naboer.

Det vil kunne skabe tryghed og harmoni samt styrke sammenholdet blandt beboere i de almene boliger, hvis vi får »skilt fårene fra bukkene.«

Derudover vil det med garanti holde langt flere personer med udadreagerende og aggressiv adfærd fra at begå kriminalitet eller chikanere deres naboer, hvis de ved, at de bliver sat på gaden.

Jeg håber, at vores regering snarest vil handle på dette område, så alle almene boligselskaber får grønt lys til at sætte kriminelle beboere på gaden.

Jacob Vest, København

Hul i loven og i hovedet

Som forhenværende medlem af Giftlinjens ledelse kan jeg ikke lade være med at reagere på mediernes oplysninger om problemerne med nikotinposer. Det er ubegribeligt, at det er lovligt at sælge .et yderst giftigt produkt, som ikke har andet end skadelige effekter i form af afhængighedsskabelse og helbredsskader, men ingen virkning som nydelsesmiddel. Endvidere er poserne livsfarlige for hunde.

Hvornår får Folketinget forbudt et så giftigt afhængighedsskabende stof, som fortrinsvis anvendes af unge livsuerfarne mennesker, og som skader deres helbred for livet?

Finn Gyntelberg, Hørsholm

Bestyrelses-Bosse

Moderaternes Europa-Parlaments medlem Stine Bosse, sidder i bestyrelsen for den norske storbank DNB. Selvom hun nu er folkevalgt politiker, bliver hun siddende på sin bestyrelsespost, indtil hendes periode udløber i april 2025. 

Det virker suspekt, når magthavere sidder i bestyrelser for organisationer med så vidtrækkende politiske interesser. For som bestyrelsesmedlem tjener man bestyrelsens interesser, hvilket i Stine Bosses tilfælde er en magtfuld bank. 

Og hun gør det ikke gratis af sit gode hjerte. I sine første ni måneder som bestyrelsesmedlem, modtog hun 315.000 danske kroner. Penge, som hun vel ikke får for ingenting. Spørgsmålet er, groft sagt, om Stine Bosse tjener vælgerne i Europa-Parlamentet, eller storbanken DNB?

Jonas Schmidt, Brobyværk