De teknologiske fremskridt er godt for meget, og det giver flere muligheder, effektivisering mv. men der skal fokus på den nødvendige hjælp fra de enkelte udbydere. Det er ikke acceptabelt, at vi gang på gang ikke får løst de problemer, der skal løses her og nu, for eksempel øjeblikkelig adgang til en bankkonto, der pludselig er spærret p.g.a. ændringer i systemet eller en ny router.
Firmaerne skal bruge flere midler på træning af det frontpersonale, der skal hjælpe os ved telefonen. Vi er mange, der gang på gang ikke kan få løst problemerne. Vi føler os magtesløse. Det vil vi simpelthen ikke finde os i.
Vi oplever også, når vores ægtefæller falder bort, at der kan gå en måned eller mere før, det hele er på plads. Vi skal måske have færre kanaler. Så har nogen oplevet, at der bliver slukket for det hele, også pc mv. En tekniker kommer ud, men han kan desværre ikke hjælpe.
Vi ønsker, at breve og henvendelser i øvrigt bliver med den nye modtager og ikke vores afdøde ægtefælle. Et eksempel: det tog fem gange før, det blev løst. Alle ved telefonen lovede at ændre navnet. Det skete ikke.
Hastigheden med nye sikkerhedstiltag mv. er voldsom. Udbyderne skulle prøve at sidde i vores stol: vi får nemlig det hele serveret hjemme, og se så at komme i gang!
Tidligere artikler i Berlingske viser, at der er mange mennesker, der ikke kan klare alle disse ændringer. Dem, der er medlem af en fagforening, tyr til hjælp hos dem. Hvad gør de, der ikke er medlem af en fagforening?
Birte Roll Brandt, Hørsholm
Droneteknologi: En mulighed for at revolutionere militær krigsførelse
Droneteknologi har revolutioneret den måde, vi ser på militær krigsførelse. Udviklingen af droneteknologi har gjort det muligt for militære styrker at udføre operationer mere præcist, hurtigt og effektivt end nogensinde før.
En af de største fordele ved droneteknologi i militært øjemed er, at det giver militære styrker mulighed for at få øje på fjendtlige styrker og mål på lang afstand, og det giver dem mulighed for at angribe disse mål på en mere præcis og effektiv måde. Det betyder, at der kan være færre civile tab og mindre kollateralskade i krigszoner.
Droner kan også udføre en række forskellige opgaver, som traditionelle fly og soldater ikke kan udføre. For eksempel kan droner flyve i farlige og svært tilgængelige områder og overvåge fjendtlige styrker eller undersøge farlige steder som miner og vejsidebomber. Droner kan også udføre forskellige typer af overvågnings- og rekognosceringsoperationer på en mere sikker måde.
Den øgede præcision og sikkerhed, som droneteknologi kan tilbyde, kan også hjælpe med at minimere militære tab og skader på soldater, da det kan give mulighed for at foretage angreb fra en fjernere afstand.
Endelig kan droneteknologi også bidrage til at redde soldater, der er såret eller strandet i fjendtlige områder, ved at levere forsyninger og udføre evakueringsmissioner.
Det er vigtigt at understrege, at droneteknologi i militær krigsførelse også skal anvendes på en ansvarlig måde, og der skal etableres klare retningslinjer og regler for at sikre beskyttelse af civilbefolkningen og minimere utilsigtet skade. Men når det bruges korrekt, kan droneteknologi revolutionere den måde, vi fører krig på og beskytte både soldater og civile liv.
Stefan Persson Madsen, tidligere officer i Søværnet, Hillerød
Pia Kjærsgaards fejl og mangler
Pia Kjærsgaard indleder sit mærkværdige indlæg 1. marts med en påstand om, at jeg som ungt folketingsmedlem i 2003 rettede et angreb mod VK-regeringens samarbejde med DF. Imidlertid blev jeg først folketingsmedlem i 2005.
Kuriøst anfører Kjærsgaard, at ministeruniformen blev afskaffet i 1909. Imidlertid blev den anvendt af ministeriet Berntsen 1910-1913.
Og sådan fortsætter fordrejninger og fejl igennem en hel kronik i Berlingske. Det giver mig ikke anledning til andet end hovedrysten. Man mærker hensigten og bliver ikke engang forstemt. Men det er da fornemt, at det lykkedes Kjærsgaard at komme igennem Berlingskes normalt grundige kvalitetstjek.
Søren Pind, fhv. minister, borgmester & MF (V)
