DBU har været ufatteligt gode til at score selvmål på det sidste.
Først kunne man ikke finde ud af at udvide Parken. Dernæst fik man den besynderlige idé, at drenge skal have lov til at spille pigefodbold, og sidst men ikke mindst skal Danmark nu spille i bordeaux trøjer og bukser på hjemmebane.
Lad mig dvæle ved den sidste tilbagelægning først: Når man starter med at spille fodbold som måske seks- eller syvårig, er det for samtlige børns vedkommende den ultimative drøm at trække i den rød-hvide trøje foran et fyldt Parken. Spørg enhver dansk landsholdsspiller, og du vil få at vide, at trøjen giver dig stolthed og selvtillid og løfter præstationen med de berømte fem til ti procent.
Tænk dig at få debut for Danmark og så komme ind i omklædningsrummet og se en bordeaux trøje og bukser. Mon ikke det definerer det mest elendige nudanske ord »nederen«.
Jeg selv så kampen mod Spanien sammen med 200 til 300 personer på en stor pub i København. Folk var nærmest ligeglade med kampen, og man kiggede undrende på de to personer, der havde brugt 600 kroner på en bordeaux landsholdstrøje.
Men måske er der sammenhæng i tingene. Mon ikke efterspørgslen efter billetter til landskampe nu vil falde, og så behøver DBU jo slet ikke at tænke på at udvide Parken. »Det er genialt det der!«
Så mangler vi bare, at DBU læner sig op ad den almindelige danskers sunde fornuft, og forbyder XY-kromosomer at spille sammen med XX-kromosomer.
Søren Dan Nielsen, København
Livsstilseksperter
Man møder jævnligt – i »Aftenshowet« og lignende tv-udsendelser – betegnelsen »livsstilsekspert«.
Hvordan bliver man det? Uddannelse, eksamen? Har de en faglig organisation? Er det en beskyttet faglig betegnelse, eller er det lige så intetsigende som for eksempel »konsulent«?
Ebbe Flatau, Frederiksberg
#Metoo-bevægelsen begyndte i Frankrig
I 2011 måtte franskmanden Dominique Strauss-Kahn opgive drømmen om at blive Frankrigs næste præsident. Det skete efter beskyldninger om at have begået et seksuelt overgreb på en vestafrikansk indvandrer ved navn Nafissatou Diallo.
Forbrydelsen skulle angiveligt have fundet sted på Hotel Sofitel i New York, hvor hun var ansat i et lavtlønsjob. Som så mange andre illegale indvandrere var hun ubemidlet og måtte derfor senere hen kæmpe forgæves mod det amerikanske retssystem.
I kølvandet på skandalen stod flere franske kvinder frem og berettede om deres (sex) oplevelser med den tidligere franske finansminister, som i bedste Jeffrey Epstein-stil arrangerede fester, hvor venner og bekendte kunne udleve deres sexfantasier.
Dominique Strauss-Kahn var i 2011 direktør for IMF og brugte en formue på forsvarsadvokater i voldtægtssagen og gik helt ubegribeligt fri på trods af anklagerens solide og overbevisende beviser imod ham.
I 2025 kan Trump opfylde sit valgløfte om at deportere illegale indvandrere, hvilket så vil indbefatte Diallo, der i realiteten startede #metoo-bevægelsen.
Ringen vil hermed være sluttet.
Torben Riis, Klampenborg
Havmiljø
Ih, hvor vi tramper, som musen sagde til elefanten!
Hvor er det godt, at vi, via den grønne trepart, endelig kan få iltsvindet reduceret i de danske farvande ved at reducere kvælstofudledningen.
De danske farvandes tilstand må vel siges at være et lokalt problem, så hvorfor blande det sammen med Danmarks klimamål, som nu måske kan nås i 2045? Selvfølgelig skal vi være et foregangsland, men jeg savner at høre om det globale klimamål.
Ole Borg, Hellerup
Bæredygtighed på kirkegårde
Den dengang forholdsvis nye skik med dækning af gravsteder med gran i efteråret blev allemandseje i Danmark i 1930erne som led i et fremstød for at fremme beskæftigelsen under krisen. På daværende tidspunkt var det nødvendigt at sikre arbejde for kirkegårdspersonalet, når sæsonen for græs- og hækklipning samt ukrudtsbekæmpelse var ovre.
Dette initiativ skabte også nye arbejdsopgaver i skovbruget, da klipning af pyntegrønt blev en del af rutinen. Desuden blev det almindeligt at grave blomster op og plante nye flere gange i sæsonen, hvilket gav ekstra beskæftigelse og salg i planteskolerne.
I 2024 står vi imidlertid over for en helt anden virkelighed. Danmark har næsten fuld beskæftigelse, og der er generelt en større bevidsthed om, hvad der er godt for miljøet og klimaet. Kirken bør, som et offentligt forvaltningsorgan, derfor tage ansvar for en mere bæredygtig drift og brug af ressourcer.
Som trossamfund har kirken til opgave at fremme evangeliets forkyndelse og diakoni – værdier, der går dybt ind i sjælen og samfundet. I stedet for at prioritere æstetiske tiltag på kirkegårdene, burde vi overveje at omdirigere ressourcerne mod de mere presserende sociale problemer, såsom ensomhed, mobning og skolevægring.
Ved at fokusere på disse områder kan kirken spille en afgørende rolle i at løse voksende samfundsproblemer og dermed bidrage til en mere bæredygtig og omsorgsfuld fremtid.
Tarja Knudsen, formand for Melby Sogns Menighedsråd
Miljøspørgsmål
Pas nu på, at det ikke går dansk landbrug, som det er gået Forsvaret, der efter at være blevet udsultet de sidste 20 år ikke er kampklar og nu kræver massive investeringer.
I den miljødebat, der har kørt på det seneste, kunne det være rart at få oplyst et forventet fødevarebehov i for eksempel 2050.
Hvad er CO₂- og kvælstofudledningen fra urørt skov? Forventer man et bedre miljø, hvis fødevarerne bliver produceret i udlandet? Hvad er miljøbelastningen på de 2.500 kystnære sommerhuse, som man lige har åbnet mulighed for, kun to måneder efter den grønne trepart blev offentliggjort?
Søren Jensen, Næstved
Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk
