Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det må være hårdt at være Grundloven for tiden

»At vi har Grundloven – vores forfatning i Danmark – skal vi lige huske på, er et kæmpestort privilegium, som på ingen måde er en selvfølge, hvilket vi desværre kan se ude i den store verden,« skriver Mikael Ibsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Hvor må det dog være frustrerende at være Grundloven i disse tider – ingen orker rigtig at høre om den, og ingen passer på den.

Uden at gå i detaljer, faktisk totalt overset, og i hvert tilfælde af politikere, der er i nød for et quick fix.

Og det er egentlig lidt synd for Grundloven sådan at blive reduceret til et festdokument, der kun trækkes ud af støvet, når der skal holdes flotte taler.

Grundloven har faktisk, udover at tildele borgere en række rettigheder, den meget vigtige opgave at begrænse alt for vidtløftig politikeradfærd, hvilket den egentlig har gjort ganske godt gennem tiderne.

Men i de senere år har politikerne, meget bekvemt for dem fundet – eller etableret – en række sprækker eller kattelemme, som nu pludselig tillader dem at gøre ting, der før ansås for utilbørligt. Grundlovens paragraf 72, den om beskyttelsen af brevhemmeligheden og hjemmets ukrænkelighed, er blevet brutalt tromlet ned af over 500 »særegne undtagelser«. Sikkert bekvemme i det daglige arbejde, men mængden alene udtrykker lovgivernes totale disrespekt for denne vigtige paragraf. Tænk for eksempel på den fortsatte aflytning af danskernes færden på telefon og net.

Minksagen – eller sagerne – viser, hvad der kan ske, når panik og uvidenhed kombineres, og da det gik hedest til, var Grundloven ganske enkelt ikke-eksisterende med kaotiske og katastrofale følger – langtidsfølger.

Se, dette at vi har Grundloven – vores forfatning i Danmark – skal vi lige huske på, er et kæmpestort privilegium, som på ingen måde er en selvfølge, hvilket vi desværre kan se ude i den store verden.

Og derfor fortjener den at blive respekteret, og ikke mindst at blive passet ordentligt på, hvilket det åbenbart ligger lidt småt med på det seneste.

Måske er ideen med en forfatningsdomstol, som de har den i Tyskland, det, der skal til for at hævde respekten for Grundloven. For det fortjener den – og det trænger den til.

God Grundlovsdag.

Mikael Ibsen, Kgs. Lyngby

Bevar Amager Fælled

I betragtning af, at politikerne både på Christiansborg og i Borgerrepræsentationen har travlt med at danne grønne tage, anlægge Københavns nye byskov med træer rundt i byen for at gøre den mere grøn, forstår jeg simpelthen ikke, at man har kunnet affrede Lærkesletten og Stejlepladsen, to vidunderlige vilde naturområder, der begge ligger få kilometer fra centrum. Lærkesletten, hvor blandt andre den fredede vandsalamander boede, og lærkerne boede her også, indtil deres reder blev fundet af hunde, og deres æg blev opsamlet i spande.

Disse to skønne, ufriserede naturområder blev ofret for metrogæld. Områder, der daglig bliver brugt af utrolig mange mennesker. Der er blevet arbejdet intenst for at redde Amager Fælled og Stejlepladsen. Der har været demonstrationer og samlinger på Lærkesletten, men kun tavshed fra politikerne.

Hvor har miljøminister Lea Wermelin været? Hun stiller sig op på TV 2 og taler om at støtte vores fælles natur?

Stop byggeriet på Amager Fælled og Stejlepladsen.

Vi må kæmpe for hver en lærkeslette og hver en stejleplads.

Lise Jonsén, Charlottenlund

Sæbevand på den revolutionære glidebane

Vi skal ikke underkaste os Enhedslistens ønske om at ændre på vores fælles historieskrivning ved at fjerne mindepladen fra Peter von Scholtens gravkapel.

For knap et år siden blev flere historiske monumenter vandaliseret af demonstranter. Herhjemme og i Grønland gik det udover statuer af Hans Egede. Her et år senere har vi balladen igen, omend det ikke står så grelt til. Endnu.

Enhedslisten i Københavns Kommune foreslår, at man fjerner mindepladen fra Peter von Scholtens gravkapel på Assistens Kirkegård. I stedet skal en ny opsættes med en »mere tidssvarende formidling«. Dette forslag bør på ingen måder blive alvor. Langt de fleste kan blive enige om, at slavehandel var noget bras. Det retfærdiggør dog ikke, at vi ændrer historiske monumenter. Hele formålet med at undervise vores børn og unge i historiefaget er, at de skal lære af historien, således at vores forfædres fejl ikke begås igen. Vi skal lære, at enhver tid er sin egen og forstå, at holdninger og meninger ændrer sig over tid.

Tillader vi denne foreslåede ændring, vil det være sæbevand på den revolutionære glidebane og hvad kan det næste så ikke blive? En stor del af vort lands prægtigste bygninger, heriblandt Christian d. 7. s Palæ, har en historie, som går hånd i hånd med slavehandel. Tillader vi først en ændring af von Scholtens mindeplade, frygter jeg på længere sigt for disse bygningers eksistens, som er en stor del af vores fælles historie og kulturarv.

Tobias Christensen, Hjørring