Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det må være dejligt at være rød kernevælger

»Varmechecks, der minder noget mere om en gave til regeringens kernevælgere op til et svært folketingsvalg, end det egentlig minder om reel hjælp til danskerne,« skriver Sigurd Hebo Lønholdt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er lige blevet vedtaget en sænkning af elafgiften på sølle fire øre resten af året og efter nytår en sænkning på 3,5 kroner Det var, hvad regeringen kunne formå at give til alle danskere.

Til sammenligning kunne regeringen og dens støttepartier trylle over tre milliarder kroner frem i varmechecks. Varmechecks, der minder noget mere om en gave til regeringens kernevælgere op til et svært folketingsvalg, end det egentlig minder om reel hjælp til danskerne. Disse varmechecks er tilmed blevet sendt ud til Gud og hver mand, uden at nogen egentlig har styr på det.

Det Konservative Folkeparti og Venstre har foreslået markant større sænkninger i elafgiften, der ville komme alle danskere til gode – høj som lav. Dette ville, ifølge udspillet, koste 3,5 milliarder kroner.

Det mener regeringen dog ikke er værd at bruge penge på, fordi det skal målrettes specifikke grupper, men som vi jo tydeligt kan se ud fra varmecheckens fordeling, er det ikke noget, regeringen er ekspert i.

Jeg synes, at regeringen skal til at tage sig selv seriøs nok til at være alle danskeres regering og ikke kun sine vælgeres. En rigtig regering havde rakt en hånd ud til alle danskere i disse svære tider med stigende priser.

Sigurd Hebo Lønholdt, økonomiordfører for Konservativ Ungdom, København

Mere kritik af statsministeren

Jeg er begyndt at krydse i kalenderen, hvornår Berlingske ikke har kritik i avisen af Mette Frederiksen, og der har altså ikke været et eneste kryds i min kalender endnu. Hvorfor dog det, mon?

Seneste kritik var, fordi statsministeren lod et spørgsmål, hun fik fra »Detektor«, gå videre til afsenderen i regeringen. Fra Finansministeriet var svaret og tallet 40.000 »fyringer«, som svar på Søren Papes økonomiske plan.

Så det er vel ikke så forkert at sende spørgsmålet videre til den, der har givet hende den oplysning. Og at kalde det fyringer er et spørgsmål om ord, for når et job ikke genbesættes, hvad skal man så kalde det? Nedskæring? I princippet er det det samme.

Jeg er spændt på, om jeg får et enkelt kryds i denne valgperiode, jeg forventer det ikke.

Helle Bockhoff, Helsingør

Forkludret syn på den danske aftalemodel

Berlingske gik efter regeringens udmelding om bedre løn til velfærdssamfundets kernemedarbejdere i angreb på de offentlige fagforbund, der »har sjoflet den offentlige sektors aftalemodel«. Samtidig er det i Berlingskes logik fagforbundenes egen skyld, at lønnen er for lav i de traditionelt kvindedominerede velfærdsfag.

At påstå at modellen er i krise, fordi man i forhandlingsfællesskaberne ikke har rettet op på historisk betingede skævheder i lønnen, vidner om manglende indsigt. Sådan hænger verden ikke sammen.

Aftalemodellen består i kollektive forhandlinger med fælles interesse i at sikre lønudviklingen for samtlige medlemmer. Dette grundprincip sikrer bred opbakning, hvilket fortsat høj organisering viser.

Ekstraordinære udfordringer som blandt andet den nuværende rekrutteringskrise skal mødes af ekstraordinære løsninger. De kan ikke løses alene inden for aftalemodellens rammer, og det er er ej heller dens formål. Løsningerne skal findes i fællesskab mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, som vi har gjort det med succes på en lang række områder.

Løsninger som Berlingskes lederskribent – i lighed med de to statsministerkandidater fra V og K – undlader at komme med seriøse bud på.

Regeringen bør anerkendes for at bringe løn ind til bordet i løsningen af velfærdsfagenes rekrutteringskrise. Og som FHs formand, Lizette Risgaard, har slået fast: Det er ikke i strid med den danske model.

Mona Striib, forbundsformand for FOA, og Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

Sidder og kigger

Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI, synes åbenbart, at dem, »der sidder og kigger ind i en computer«, ikke har noget med borgerne at gøre. Jamen, hvis de regler, de »administrerer«, som det så poetisk formuleres, ikke har noget med borgerne at gøre, så vil jeg da foreslå, at de regler bliver afskaffet med et pennestrøg.

»Borgerne« er jo os alle sammen, så hvis ikke der er et eneste menneske, der har nogen glæde af alle disse millioner af timer, som hvert år bruges til at kigge ind i en computer … Så er det jo decideret dumt! Lad os dog kigge på fugle, grønt græs og bølgende enge i stedet. Så er der da i det mindste nogle af borgerne, der får lidt ud af det offentlige budget.

Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde