Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det lader til, at justitsministeren har stiftet en ny trosretning

»Som minister bør man basere sine beslutninger på viden og fakta, ikke tro, uanset hvilken trosretning man bekender sig til. Men det lader til, at justitsministeren har stiftet en ny trosretning,« skriver Thomas Bo Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Den troende ateist

Justitsminister Nick Hækkerup udtalte tilbage i 2012 til DR, at han var ateist. Men hvad er det så, han tror på? Hans udtalelser under covid-19-krisen indikerer en tro på noget: I forbindelse med seks dages-reglen for overnatning i København udtalte han til Berlingske 2. juni, at »vi tror, at det er et middel til at kunne undgå den meget intense kontakt, og vi tror, det kan reducere antallet af turister.« Og i forbindelse med, at der blev åbnet for at holde bryllupper og lignende til efter midnat, var det også troen, justitsministeren benyttede som begrundelse, som det fremgår af en artikel i Berlingske 11. juni.

Som minister bør man basere sine beslutninger på viden og fakta, ikke tro, uanset hvilken trosretning man bekender sig til. Men det lader til, at justitsministeren har stiftet en ny trosretning, hvor nogle enkelte retningsgivende bud kunne være: Du må ikke have andre ledestjerner end Mette Frederiksen. Du skal respektere Mette Frederiksen og socialdemokraterne – sådan får du et langt liv på denne jord. Du må ikke efterstræbe noget, en anden har, med mindre du kalder det beskatning. Du må ikke lyve, med mindre det tjener et højere socialdemokratisk mål. Du må ikke stjæle, med mindre du kalder det omfordeling, og det tilgodeser dine vælgere.

Thomas Bo Christensen, Allerød

Overbudspolitik

Hvor velgørende at høre Mette Frederiksen tale om oppositionens overbudspolitik. Hvor vi er vant til at tale om hundredvis af millioner, er det pludseligt blevet i orden at tale om tocifrede milliardbeløb. Ikke mindst Venstres forslag om at halvere momsen er økonomiske uansvarligt.

Tænk, om Jakob Ellemann-Jensen lige havde vendt den med sin far først. Han husker sikkert glimrende katastrofen fra 1975.

Lad os nu afvente og se, hvordan forbruget udvikler sig, før vi poster flere milliarder kr. ud i samfundet. Der er jo allerede foretaget stimuli i form af frigivne feriepenge. Det er lige til at blive socialdemokrat af, Venstres stemme er i alt fald tabt.

Allan Troels-Smith, Fredensborg

Pas på med de kommende CO2-afgifter

Den nye klimaaftale vil medføre introduktionen af CO2-afgifter som et middel til at reducere CO2-udledningen.

Intentionerne er gode, men kan politikerne modstå fristelsen til også at bruge CO2-afgifterne til at finansiere andre tiltag eller blot styrke de offentlige finanser generelt?

Problemet er, at afgifter, når de ender ude i et produkt som prisstigninger, ikke nødvendigvis sænker forbruget af produktet i et større omfang, når vi er afhængige af produktet, og ikke i nævneværdigt omfang kan finde erstatning herfor. Falder forbruget ikke, vil afgiften alene være provenuskabende for staten, og så er skattetrykket ikke blot øget, men risikoen for, at de offentlige udgifter vokser også øget, da politikkerne næppe kan modstå fristelsen til at finansiere nye aktiviteter med disse nye penge.

Historisk har adfærdsregulerende afgifter det med at blive hængende og ende som provenuskabende skatter. Velfærdssamfundet er i dag afhængig af eksempelvis afgifter på moterkøretøjer, afgifter på energiforbrug, og tobak mv.

Der bør indtænkes »værnsregler mod øget skattetryk« i de kommende drøftelser af CO2-afgifter, så der ikke sniges en ny og afhængighedsskabende beskatning ind af bagdøren. Værnsregler er ikke nyt i klimasammenhæng, tænk blot på Klimarådets tanker om bundfradrag for CO2-afgiften for konkurrenceudsatte erhverv

Peter Belling, Hellerup

Håndværkerfradrag

Jeg kan kun give Jørgen Lykke, Karlslunde, ret i hans læserbrev søndag 21. juni om, at det kunne være en god ide at give fradrag for alle typer håndværkerydelser, og så samtidig lave loven om således, at hver husstand har det samme fradrag, uanset hvor mange personer der er på matriklen, idet behovet for håndværker- og serviceydelser jo ikke bliver mindre, blot fordi husstanden er blevet reduceret af den ene eller anden grund.

Lena Petersen, Frederiksberg

Naturparker

Helt i tidens ånd skal der nu etableres to nye naturparker – én i Jylland og én på Sjælland. I denne sammenhæng rejser sig så det spørgsmål: Hvorfor skal vi på Sjælland ikke opleve glæden ved det prægtige dyr, nemlig ulven? Godt nok volder ulvens tilstedeværelse i det jyske lidt besværligheder for lokale fåreavlere, men det finder man ikke »på bjerget« skal have indflydelse på ulvens udbredelse.

Eksempelvis vil der i Dyrehaven nord for København være udmærkede levevilkår for ulven – tænk blot den store mængde råvildt samt alle de små hunde, som luftes i området.

Konklusionen må være, at ulven også bør være en del af Sjællands natur.

Mogens Hansen, Slangerup