Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det Kriminalpræventive Råd: Nye bandestramninger er den forkerte kurs

»Det er afgørende, at bandemedlemmer bruger tiden bag tremmer fornuftigt, så de ikke er mere kriminelle, når de kommer ud igen. Så er vi lige vidt,« skriver Erik Christensen. Fold sammen
Læs mere

Den seneste tids voldsomme bandeopgør i blandt andet København, Køge og Gentofte skaber frustration blandt borgere og politikere – forståeligt nok.

Derfor kan man nu læse i medierne, at der er udsigt til flere stramninger og måske en ny bandepakke. Men øget straf og mere barske afsoningsforhold i fængslerne gør det ikke alene. Vi bør samtidig satse på mere forebyggelse, så vi kan standse bandernes rekruttering.

Aktuelt vokser frustrationen og afmagten, for trods samfundets nedlukning under coronakrisen fortsætter banderne deres opgør. Drab og skyderier i gaderne kalder på handling. Siden 2009 har skiftende regeringer indført tre bandepakker præget af strafskærpelser, og for nylig har Dansk Folkeparti foreslået nye stramninger; fx at bandemedlemmer i konflikt skal udstyres med GPS-sendere. Hidtil har fokus været på stramninger, mens forebyggende indsatser og exit-arbejdet med at få folk ud af miljøet har fyldt alt for lidt.

Jeg mener, vi bliver nødt til at se i øjnene, at strafskærpelser og hårdere afsoningsvilkår langt fra løser problemerne alene. Det er på tide at supplere med andre midler. Vi skal styrke resocialiseringsindsatsen og sikre bandemedlemmerne en vej ud af miljøet. Forskningen viser, at den type tiltag virker. Det er afgørende, at bandemedlemmer bruger tiden bag tremmer fornuftigt, så de ikke er mere kriminelle, når de kommer ud igen. Så er vi lige vidt.

Vi skal også gøre mere for at forebygge, at børn og unge havner i bander. Den billigste og mest effektive måde at begrænse alvorlig banderelateret kriminalitet på er at afholde unge fra at tilslutte sig bander. Vi ved, at unge typisk tilslutter sig bander, når de er 13-15 år. Men de begynder allerede at hænge ud med dem, som 12-13-årige. Et af faresignalerne er asocial adfærd. Derfor bør der sættes ind inden teenageårene – gerne allerede, når børnene er yngre. Forældre til børn og unge, der er i risiko for bande- eller rockerinvolvering, mangler ofte tilstrækkelig viden og ressourcer til at give deres børn en opvækst væk fra banderne. Derfor er det nødvendigt at klæde forældrene bedre på, så de kan drage omsorg for, at deres børn ikke involveres i bander. Derudover anbefaler Det Kriminalpræventive Råd længerevarende mentorstøtte, fritidsjobs og gadeplansarbejde, der også har vist en god virkning.

Bandeproblemerne kalder på handling, men straf alene løser ikke problemet. I Det Kriminalpræventive Råd mener vi, at straf er nødvendigt, men skal vi bandeproblemet til livs, skal vi satse endnu mere på forebyggelse.

Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd