Den røde lampe lyser, Henri Nathansens klassiker »Indenfor murene« er på plakaten i anledning af Det Kgl. Teaters 275-års jubilæum. Det vrimler med mere eller mindre festklædte mennesker foran teatret, hvor Holberg og Oehlenschläger tager imod i hver sin rokokostol, som de har gjort i så mange år.

Hvilken mere imponerende velkomst kan de mange generationer, der i årenes løb har set opera, ballet og skuespil på dette sted, ønske sig.

Vi, mine dejlige børnebørn Niels og Erik på henholdsvis 12 og 14 år er med, går gennem de karakteristiske døre ind i foyeren og baner os vej gennem de ventende teatergæster op på balkonen. 

Vi afventer, at der ringes ind foran statuen af Johanne Luise Heiberg – romantikkens store danske scenekunstner. Det er vores tradition at hilse på fru Heiberg, når vi er i Det Kgl. Teater. Drengene gør det med et smil og svarer altid korrekt på spørgsmålet om, hvem statuen forestiller.

Det ringer, vi går ind og har på denne dejlige aften fået nogle af teatrets bedste pladser. Balkon, første række til venstre med udsyn over hele teatret og kongelogen. Et totalt udsolgt teater summer af et forventningsfuldt publikum. Stemningen er sitrende, og det er her og nu, der skal præsteres.

Jeg glemmer aldrig Clara Pontoppidan og Poul Reumert som hr. og fru Levin. Nu skal mine børnebørn se Bodil Jørgensen og Jens Albinus i de sammen roller. Jeg glæder mig.

Vi kigger på det gamle fortæppe med Akropolis og de små englebasser, der trækker det røde tæppe til side.

Tæppet går, og skuespillet udfolder sig lige foran os. Familien Levin glæder sig i sabbatten, spiser kødbollesuppe og nyder lille Sara, der indhylles i ordene »Lad dog barnet«. Men Ester mangler, vi kender alle handlingen og dramaet, der udspiller sig på scenen. Raseri, sorg, gråd, opgivelse, tilgivelse og fru Levins hjertets håb: »Må mit barn blive lykkeligt«.

Publikum sønderrives, der er smil, latter, afsky, fortabthed og skuespilkunst af højeste klasse. Jens Albinus og Bodil Jørgensen yder sammen med hele holdet det ypperste.

Tæppet falder, alle rejser sig til stående applaus. Skuespillerne lyser af glæde og lettelse, de gjorde det – igen. Et fantastisk syn i det smukke 275 år gamle teater. Jeg kniber en tåre, ser på Niels og Erik og er sikker på, at disse skønne børn, ligesom jeg, altid vil huske stemningen i teatret og »Indenfor murene« – denne gang formidlet på flotteste vis af Jens Albinus og Bodil Jørgensen.

Ane Boe, Frederiksberg