Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det kan ikke være rigtigt, at en regering med fuldt åbne øjne sender minkavlerfamilier direkte mod en konkurs

»Man må forstå, at dette her ikke kan sammenlignes med, at naboen under en fugleinfluenza skal slagte sine fem høns,« skriver Flemming Poulsen om aflivningen af alle landets mink. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Føj ikke spot til skade

Landets minkavlere er hårdt ramt, det er ingen vist i tvivl om efter, at regeringen og dens støttepartier onsdag fremlagde forslag om, at alle mink i landet skal aflives og destrueres.

Man må forstå, at dette her ikke kan sammenlignes med, at naboen under en fugleinfluenza skal slagte sine fem høns.

Minkavl i Danmark er et højt professionelt erhverv, hvor ejeren har sat sin personlige formue, ejendom og øvrige ejendele ind på at frembringe minkskind af verdens højeste kvalitet.

Det er et erhverv som alle andre, hvor der er et vist mål af fremmedfinansiering af bygninger, driftsmidler og jord. Udgifterne kommer over hele året, men indtægten ved skindene kommer kun en gang, og det kræver fremmedfinansiering hos banker og realkreditinstitutter.

Specielt driftsmidler, dvs. minkhaller, gyllebeholdere og maskinpark mm. er intet værd for andre end minkavleren, hvis der vel og mærke er dyr i hallerne. Ellers er værdien sandsynligvis negativ, idet det vil koste ejeren store beløb at nedrive og bortskaffe bygninger.

Derfor er det ikke nok – slet ikke nok at kompensere for lønudgifter og sende ejeren på omskoling til et andet job, som partierne bag beslutningen »lover«.

Det kan ikke være rigtigt, at en regering med fuldt åbne øjne sender familier direkte mod en konkurs og senere måske en gældssanering, fordi deres livsværk ikke længere er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Der har allerede været røster fremme om, at minkavlerne må være omfattet af en form for ekspropriation, dvs. altså svarende til det der sker, når en kommune ønsker at udvide en aktivitet (nye byggegrunde f.eks.), og der ligger et hus eller en ejendom i vejen, så eksproprierer man.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at der vises samfundssind, og man anerkender, at her er der et erhverv, som har beskæftiget en masse mennesker, betalt skat og i øvrigt bidraget til samfundet. Det skal ikke kastes på møddingen sammen med de dyr, Beredskabsstyrelsen i øvrigt lader ligge og flyde.

Flemming Poulsen, formand for Venstre i Struer Kommune

Om »misforstået ytringsfrihed«

H. Schwartz fra Holte skriver i et læserbrev i Berlingske om »misforstået ytringsfrihed«, og konklusionen kunne ikke have været udtrykt bedre af Tyrkiets præsident Erdogan, nemlig at man ikke bevidst skal fornærme andre.

Problemet med denne tilgang til ytringsfrihed er, at man aldrig kan vide, om andre finder en handling bevidst provokerende endsige fornærmende.

Ting jeg finder sjove, finder andre med garanti fornærmende. Ja, og nu vi er ved det, finder jeg H. Schwartz' læserbrev fornærmende, da H. Schwartz tilsyneladende ikke har forstået, hvad ytringsfrihed er for en størrelse. Burde det så ikke have afholdt H. Schwartz fra at skrive sit læserbrev?

Måske man kan prøve at forklare mig, hvem det er, der skal sætte grænsen for, om noget er hån, spot eller latterliggørelse? H. Schwartz giver svaret mellem linjerne, når sidste sætning i læserbrevet lyder: »Så brug ytringsfriheden til det, den er tænkt som«. Det tolker jeg som selvcensur, og det er der aldrig kommet noget godt ud af. Der er lige så mange meninger som mennesker på denne jord, og derfor bliver vi nød til at insistere på retten til at sige vores mening, også selvom andre måtte finde den fornærmende.

Thomas Barnes, Helsingør

Holder nye test, hvad de lover?

2. november meddelte Falck, at man for nogle få hundrede kroner nu kan få foretaget en covid-19-antigentest og få svaret 15-30 minutter efter, at testen er taget. Herligt!

Så behøver man ikke at stå i kø ved de hvide telte eller vente i dagevis på svar, om man er smittet med covid-19, det er der mange, som tror. Andre private udbydere og sågar læger benytter sig også af denne test.

Men hov! Problemet er, at antigentesten ikke oplyser, om man er smittet med covid-19, men kun om man har udviklet antigen. Det udvikles først, når smitten er brudt ud, og man er blevet syg med de typiske corona-symptomer. Udbruddet sker normalt fire-ti dage efter, at man er blevet smittet, og i denne periode vil antigentesten give et negativt resultat, hvorfor man kan forledes til at tro, at man er fri for smitte. Men det er der slet ingen sikkerhed for, så i den periode kan man gå rundt med en falsk tryghed og fungere som superspreder af smitte.

Og for at gøre det hele meget værre er der op mod 40 pct. især unge, som bliver smittet, der aldrig udvikler sygdomssymptomer og altså heller ikke antigen. Kun den laboratoriebaserede PCR-test kan give et sikkert svar.

Man må undre sig over, hvor Sundhedsmyndighederne er henne i denne sag. Hvorfor har de ikke enten forbudt anvendelsen af antigentesten, eller i det mindste sikret en benhård regulering af dens anvendelse og markedsføring? Som det er nu, kan mange gå rundt i den tro, at de er raske og så alligevel bidrage til at sprede smitten. Sådan får vi ikke pandemien under kontrol.

Søren Thostrup, Snekkersten