Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det irrationelle had til EU

Lad os nu lige slå fast: Afskaffelse af et dansk forsvarsforbehold giver hverken mere eller mindre EU. Vi bestemmer fuldstændig selv, hvad vi vil deltage i af operationer i det regi, skriver Jens Skmov Kristensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: JAKUB WLODEK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at beslutte, hvad vi vil tage del i, når det kommer til det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde.

Aktiveringer af forbeholdet, siden det blev indført i 1993, er i stigende grad sket i årene efter 2014, da Rusland annekterede Krim.

Det blev efterfulgt af en migrationskrise i 2015. Forøget ustabilitet i Europas nærområder og nu i allerhøjeste grad ustabilitet og decideret krig mellem stater på det europæiske kontinent.

Valget af Donald Trump som præsident i USA var et wakeupcall, og gentagne amerikanske meldinger om, at EU og de europæiske lande selv skal tage mere ansvar for sikkerheden i Europa, accentuerer behovet for fornyet dansk stillingtagen til vores forsvars- og sikkerhedsmæssige alliancer.

Den politiske højrefløj tager venstrefløjen i hænderne og kører stadig en kampagne om semantik i forhold til en stemmeseddel sammen med beskyldninger om bevidst manipulation af vælgerne.

Deres succes bygger på en højst mærkværdig kombination, der har udviklet sig til at blive en forunderlig dansk specialitet: Vi er glødende EU-tilhængere målt på undersøgelser om opbakning i befolkningen, men vi skal ikke have mere EU.

Lad os nu lige slå fast: Afskaffelse af et dansk forsvarsforbehold giver hverken mere eller mindre EU. Vi bestemmer fuldstændig selv, hvad vi vil deltage i af operationer i det regi.

På den ene side ønsker mange danskere, at vi skal være i front, når det er et spørgsmål om at mobilisere i kampen mod aggressorer i Europa …

Men det skal i hvert fald ikke være sammen med de allierede i EU, som vi i øvrigt samarbejder med i alle mulige andre sammenhænge i og uden for EU.

Det irrationelle had til EU pustes op, hver gang vi skal stemme om et forbehold. Uanset hvad, stødes der i de samme trompeter med de samme tomme fanfarer om alle de skjulte farer, der ligger og lurer – blot fordi vi er medlemmer af EU – også selv om opbakningen til EU i den danske befolkning ligger på et højt niveau.

Det er og forbliver måske igen et uforklarligt dansk paradoks, hvis det også denne gang lykkes at mobilisere nejsiden i en dansk folkeafstemning. Jens Skov Kristensen, Frederiksberg

Skuffende opførsel i teatret

Også på grund af vores fremskredne alder, hhv. 85/86, er vi ikke så flittige teatergængere som tidligere. Men hvem kan sige nej, når ens dejlige, voksne børnebørn som fødselsdagsgave inviterer på en Frank Sinatra-aften med nogle af vores dygtigste kunstnere?

Forestillingen var blændende, næsten udsolgt, og naturligvis med et modent publikum.

Men, men, det var desværre påfaldende, at publikums opførsel har ændret sig, siden vi sidst var i teateret. Er det »me first«, der har vundet indpas i teaterverden? Kendsgerningen er, at vores koncentration, adskillige gange under forestillingen, blev forstyrret, når folk, på rækkerne foran os forlod deres pladser for at hente drinks i baren. Det gik heldigvis ikke ud over os at skulle op og ned af de smalle pladser, men kan man virkelig være bekendt at ulejlige og genere andre på denne måde? Det var skuffende. Steen V. Skånstrøm, Nærum

Egoisme i minkproduktion

Sundhedsmyndighederne har vurderet, at risikoen for, at minkfarmene igen skal udsætte os mennesker for en epidemi a la corona, er forsvindende lille. Derfor mener regeringen, at de 17 personer, som ønsker at genoptage minkproduktionen skal have lov til at gå i gang igen.

Det drejer sig om en landbrugsproduktion, hvor halvvilde dyr lever et usselt liv i små trådbure, hvor de slet ikke får opfyldt deres naturlige adfærdsmæssige behov. Det drejer sig om en produktion, hvor det har været nødvendigt at aflive 17 millioner dyr, og som mange EU-lande allerede har forbudt, og hvor EU-Kommissionen efter al sandsynlighed er på vej med et forbud for alle EU-landene.

Ministerens eget rådgivende udvalg, Det Dyreetiske Råd, har ellers fortalt ministeren, at det ikke er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at fortsætte med denne form for dyrehold. Alligevel er fokus udelukkende rettet mod de »stakkels« mennesker, som man vil give lov til fortsat at plage minkene – ikke et ord om de rigtige stakler, nemlig dyrene.

Det er beskæmmende, at vi mennesker skal tilgodeses hver eneste gang, og at det altid er dyrene, som må lægge ryg og liv til. Menneskelig egoisme i ren form. Peter Mollerup, formand for Dyrenes Venner