Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det her må give dybe rynker i økonomernes pander

Regeringens pensionsudspil hedder »En værdig tilbagetrækning«. »Det er altså nu værdigt at trække sig tilbage til trods for, at man stadig besidder en evne til at yde. Det er op til hver enkelt at vurdere, om man synes, at det er i orden eller ej, men holdningsskiftet må give dybe bekymringsrynker i økonomernes pander,« skriver Thomas Ibsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At yde efter evne

Princippet om at yde efter evne og nyde efter behov fremføres både af Karl Marx og i den amerikanske forfatning, hvilket siger noget om elasticiteten, og det er da også svært at være uenig. Men den moralske opfattelse af, hvad man bør evne at yde, er ganske flydende.

Med aldersrenteloven fra 1922 blev almisseprincippet afløst af et retsprincip og aldersrenten finansieret over skatterne og ikke længere via forsikringsordninger. Man skulle tro, det ville afstedkomme en stor efterspørgsel, men nej. Flere undlod af flere årsager at søge, men også for »man skulle jo ikke ligge andre til last«, og »man skal forsørge sig selv, så længe man kan«.

Folkepensionsloven fra 1956 betød, at alle blev berettiget til folkepension, og medførte indenfor få år, at fra omkring 40 pct. af de aldersberettigede ikke tog imod tilbuddet, så tog stort set alle nu imod. Den moralske opfattelse havde ændret sig.

Idag »er der brug for en mulighed for nødudgang til dem, som begyndte at arbejde i en tidlig alder, inden de er slidt ned«, som Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd formulerede det i Berlingske forleden. Det moralske skred tydeliggøres ved titlen på forslaget »En værdig tilbagetrækning«. Det er altså nu værdigt at trække sig tilbage til trods for, at man stadig besidder en evne til at yde.

Det er op til hver enkelt at vurdere, om man synes, at det er i orden eller ej, men holdningsskiftet må give dybe bekymringsrynker i økonomernes pander. Thomas Ibsen, Søllerød

Tidlig pension

Regeringens forslag om tidlig pension markedsføres som værende retfærdigt. Retfærdigheden - eller snarere manglen på retfærdighed - kan illustreres med et eksempel på to unge på 17,5 år, der begge ønsker at blive ansat i administrationen i en nærliggende virksomhed. Den ene får umiddelbart ansættelse i virksomheden som kontorelev, medens den anden vælger først at gennemføre en to-årig HF-uddannelse, hvorefter vedkommende så bliver ansat i virksomheden. Her udfører de nu enslignende arbejde, til de bliver 61 år. Den første har på det tidspunkt været på arbejdsmarkedet i 43,5 og har dermed efter forslaget ret til at gå på tidlig pension 2,5 år før folkepensionsalderen. Den anden har kun været på arbejdsmarkedet i 41,5 år, idet den to-årige HF-uddannelse ikke tæller med. Dermed har pågældende ingen ret til tidlig pension.

Eksemplet illustrerer to forhold. For det første, at ordningen ikke kun – som oprindeligt lovet - har fokus på nedslidte Arne. For det andet, at den er opbygget på en sådan måde, at unge, der vælger først at tage en selv kortvarig uddannelse, er udelukket fra ordningen. Aage U. Michelsen, Skovlunde

Nej til hastighedsgrænse

Nej, Torben Hvid, politiet behøver ikke nogen hastighedsgrænse specifikt for cyklisterne for at kunne skride ind over for dem, der ignorerer krydsende fodgængere. Man skal - uanset om man er bilist eller cyklist - køre efter forholdene, og det har de pågældende såkaldte MAMILs øjensynligt ikke gjort. Så ligesom bilister selvfølgelig skal sætte farten ned, når de nærmer sig et fodgængerfelt, således skal også cyklisterne. Og det har politiet hjemmel til at påtale allerede i dag.

Det kan dog undre, at Torben Hvid har oplevet cyklister med høj hastighed ved Snekkersten Strand, for denne såvel som den nærliggende strand i Espergærde er kendetegnet ved, at bilisterne i sommermånederne parkerer på den smalle cykelsti, hvorefter cyklisterne kan vælge mellem kørebanen eller fortovet (og så sætter de automatisk farten ned). Se det er i endnu højere grad en opgave for politiet at skride ind over for. Erik Hjulmand, København N

Langt bedre mad

Søren Jacobsen Damm skriver madanmeldelser. Men ikke godt nok! Inspireret af hans fornemme anmeldelse af frokostrestauranten Carl Nielsen i Toldbodgade spiste jeg der samme dag, som anmeldelsen var i Berlingske. Damm gav fem stjerner, men der var intet i artiklen, der antydede, at Carl Nielsen ikke skulle have fuldt hus. Og det får den efter min frokost: Maden, vinen, betjeningen og stuerne var helt i top som beskrevet.

Og tænk, akustikken var så god, og gæsterne nød Carl Nielsens sange i højttalerne. Ikke noget med den sædvanlige muzak. Nogle gæster fra Japan fik også deres ønske opfyldt. Spændende. Det hele var rejsen værd helt fra Bornholm. Carsten Seeger, Østermarie

Borgerlig så det batter

Man kan vare enig eller ikke med Pernille Vermund, men hendes kronik i Berlingske forleden er borgerlig idépolitik, så det batter. Og uden et kritisk ord til sine borgerlige kolleger. Men det er ikke smigrende for de øvrige, gamle og trætte borgerlige partier, at det skal være det lille, nystartede parti, som skal føre an, mens de andre sover deres tornerosesøvn, hvis de ikke lige er optaget af indbyrdes skænderier. Med Dansk Folkeparti i spidsen. Nils Sjoegren, Rungsted Kyst