AI betyder kunstig intelligens, men det er det jo IKKE.

AI er blot hurtige computere, der med adgang til alverdens information via nettet på få sekunder kan sammensætte eksempelvis en tekst til noget, der ser fint ud og giver fin mening.

I faglig sammenhæng kan det uden tvivl blive en kæmpe hjælp. Adgang til alverdens røntgenbilleder af en lidelse og fortolkning af dem kan helt sikkert hjælpe en læge med forslag til diagnose og så videre.

Men når vi taler om skabende kunst, er AI jo blot intelligent tyveri af andres værker! Med andre ord en hån mod skaberkraft og ophavsret.

Ud fra Mozarts samlede værker kan AI helt sikkert »skabe« et værk, som de fleste ville opfatte som et originalt værk skrevet af Mozart.

Eller AI kunne »skabe« 100 popsange på få minutter, eller AI kunne »skabe« en »ny« bog skrevet af Karen Blixen.

Det kunne også være at stjæle fra artikler fra andre medier, som måske ikke er kunst, men repræsenterer en værdi skabt af mennesker, jævnfør begrebet »doom loop«, hvor AI overtager læserne fra etablerede medier.

Der er ingen original skaberkraft bag, men det ser ud, som om AI har skabt noget.

Den egentlige trussel er derfor, at AI med tiden stjæler fra sig selv og udtørrer den nyskabende kraft, som kun kan komme fra kreative, originale kunstnere.

Keld Ørberg, civilingeniør, Hørsholm

Vi må afvise samtidens kunstige skæbne

I år 1843 udgav vores nationalforfatter H.C. Andersen eventyret om »Nattergalen«, og aldrig har et eventyr fra romantikken været så relevant og overførbart til vores samtid.

Fortællingen om kejseren, der forelsker sig i nattergalens naturlige skønne sang, men da han ikke kan finde den igen, får han en mekanisk og følelsesløs nattergal. »Naturligvis« kunne den ikke genskabe den selvsamme skønne klang.

Er det ikke ligeledes med kunstig intelligens i kunsten og kulturen, at det synes blot at være en gold imitation af menneskets allerede eksisterende skabelser? 

Idet den kunstige intelligens altid vil være en observation af sin algoritme, men dens algoritme står på alle menneskets forhenværende skabelsers skuldre.

Hvis vi udliciterer evnen til skabelsen af kulturen og kunsten til det kunstige, så mister vi evnen. Hvis vi tillader dovenskaben at lade den følelsesløse algoritme invadere og overtage skabelsen af det gode, sande og skønne i tilværelsen, så mister vi det.

Men godt er der også: Kunstig intelligens kan lave matematiske beregninger, transskribere et møde eller skabe systematiseret logistik mere effektivt end noget menneske kan – men det særlige ved det sjælelige har den ikke.

Lad os i stedet begynde paradigmeskiftet med en nyrenæssance, der lader menneskesjælens særligt geniale originalitet fortsætte i sin stræben på at bryde igennem forestillingerne om vores barrierer – dette er den menneskelige exceptionalisme.

Silas Ipsen, retorikstuderende ved Københavns Universitet og medlem af Konservative Studerende, Gladsaxe

»News«

Min fornemmelse er, at avisens læserbreve bliver længere og længere og dermed læses mindre og mindre. Så hermed et ultrakort.

Med vores køligere forhold til USA som forbillede har jeg fået det svært med de mange engelske ord, der er blevet en fast del i det danske sprog. 

Hvad med en tilbagetrækning og udskifte et af de mest benyttede ord »news« med det gode danske ord »nyheder«?

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Giv igen! Bliv skoleven

Er du opvokset i en velfærdsstat, tænker du næppe over, at både din grundskole og videregående uddannelse er skatte- og afgiftsbetalt. Sådan er det ikke i store dele af verden.

Jeg læste dagligt om de mange problemer i vores folkeskole, de talrige bud på årsagerne til mistrivsel og dårlig indlæring og fandt frem til Skolens Venner, der hjalp mig til at finde en 4. klasse, der kunne bruge en hjælpende hånd.

Nu er 4. a blevet til 5. a, men der er stadig brug for én, der lige kan hjælpe med glemte log-in og passwords, at bytte den laptop, der er defekt, tale med en gruppe om en dårlig oplevelse i frikvarteret eller, hvad der nu dukker op.

Til tider blot at være en voksen i rummet, der hjælper med at holde ro i klassen.

To timer om ugen er der tilbagebetaling for to skatte- og afgiftsbetalte uddannelser, der i tillæg giver glæden ved at være sammen med dejlige børn, der så gerne vil lære og samle viden, og tro på, at jeg giver et lille skub i den rigtige retning.

Skolens Venner finder du på Facebook og skolensvenner.dk.

Jørgen Rasch, Strib

Sæt pris på efteråret

Efteråret behøver ikke kun være noget, vi blot skal overleve, inden vi når frem til kærlighedens måned i december.

Der er noget helt særligt ved de uger, hvor træerne bliver gule, orange og røde, regnen slår mod ruden, imens blæsten hiver i træerne, og det igen føles naturligt at tænde stearinlys midt på dagen.

Efter en sommer med planer, aftaler og lange lyse aftener må man godt give sig selv lov til at sætte tempoet ned. Gå en tur i de smukke danske skove. Læse en bog, mens regnen falder udenfor. Lade telefonen ligge lidt længere væk, så der er tid til at lade tankerne flyve.

Måske er efteråret netop årstiden, hvor vi skal øve os i ikke hele tiden at stræbe efter det næste.

Mette Marie Kjær Knudsen, Frederiksberg

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk